Erhverv

Har »eksklusiv livsstil« i udlandet: Eks-milliardær får ophævet personlig konkurs

Østre Landsret mener ikke, at en dansk eks-milliardær med adresse i England alligevel kan tages under konkurs i Danmark.

Artiklens øverste billede
Peter Halvorsen var før finanskrisen én af Danmarks rigeste. I maj gik han personligt konkurs, men den konkurs er nu ophævet.

Den danske Essex-stifter Peter Halvorsen, der engang var blandt landets rigeste, er sluppet af med stemplet som personligt konkurs.

Tilbage i maj blev der afsagt konkursdekret over Halvorsen, men nu er konkursen blevet ophævet. Det fremgår af en registrering i Statstidende.

Ophævelsen skyldes en nylig kendelse i Østre Landsret. Det oplyser advokat Hans Peter Storvang, der var kurator i Peter Halvorsens personlige konkursbo.

»Østre Landsret har – modsat Skifteretten i Helsingør - fastslået, at der ikke er værneting i Danmark. Derved er der efter Østre Landsrets opfattelse ikke grundlag for at tage Peter Halvorsens bo under konkursbehandling i Danmark,« skriver han i en mail.

Kuratoren kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, om en eller flere kreditorer vil forsøge at få afsagt konkursdekret over Halvorsen i et andet land.

Tidligere i konkursbehandlingen fandt kurator uanmeldt Peter Halvorsen bosiddende i en by nær engelske London, selvom Halvorsen i mange år har haft adresse i Schweiz i de danske registre.

I England kunne kurator konstatere, at Peter Halvorsen levede en »ganske eksklusiv livsstil«. Med en skyhøj månedlig husleje og en søn, der går i privatskole til 2.300 pund om måneden.

»Det kan konstateres, at han efter danske forhold bor i en særdeles eksklusiv lejebolig. Ved gennemgang af lejekontrakten kan det konstateres, at den månedlige husleje udgør 7.000 pund (60.900 kr.) om måneden,« skrev kurator Hans Peter Storvang i sin redegørelse tilbage i juni.

Ifølge Peter Halvorsens egen forklaring bliver livsstilen finansieret af en tredje mand.

I juni var der foreløbigt anmeldt krav for over 100 mio. kr. mod Peter Halvorsen.

Imens var der fundet aktier for 12.726 kr. i Danske Andelskassers Ban, indestående i danske og udenlandske pengeinstitutter for næsten 800.000 kr. relateret til Peter Halvorsen og endelig en Mercedes-bil i London, som kører på schweiziske nummerplader.

»Peter Halvorsen er af den opfattelse, at aktiver uden for Danmarks grænser ikke er omfattet af konkursbehandlingen i Danmark. Kurator undersøger nærmere omkring rigtigheden heraf,« stod der i redegørelsen.

Nu står det klart, at aktiverne ikke bliver en del af en konkursbehandling i Danmark efter kendelsen i Østre Landsret.

Peter Halvorsen stod engang bag Essex, der frem til finanskrisen var Danmarks næststørste ejendomskoncern.

Essex var storsponsor i fodboldklubben Randers FC og havde sit eget Le Mans-hold med den kendte kører Casper Elgaard i spidsen. Selv var Peter Halvorsen at finde på de årlige lister over landets rigeste milliardærer.

Men siden gik ned ad bakke for Halvorsen. Det hele kulminerede med, at han blev erklæret personligt konkurs i maj.

Ejendomsinvestorens personlige konkurs kom efter en årelang nedtur, der begyndte med finanskrisen, og som siden har ført til, at Halvorsen ikke har optrådt i medierne.

Peter Halvorsen måtte forlade Essex, der skylder milliarder væk til op mod 30 danske banker. Siden flyttede Halvorsen fra sin strandvejsvilla i Rungsted til Schweiz. Derfra kunne han i 2017 se én af sine store erhvervsejendomme sendt på tvangsauktion med en gæld på 180 mio. kr.

I 2020 blev Peter Halvorsen stævnet af Spar Nord for et millionbeløb i en sag om køb af erhvervsejendomme.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.