Det næste halve år venter der de danske boligejere en ekstraudgift på over 10 milliarder

Inden for det næste år skal danskerne med boliglån for mere end 600 mia. kr. have ny rente. Og det kan blive en dyr fornøjelse i en tid, hvor renterne er steget med rekordfart. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri.

De danskere, der skal have ny rente i løbet af de næste seks måneder, får ifølge analysen 10 mia. kr. mindre mellem hænderne - alene pga. de ekstra renteudgifter.

I det regnestykke har DI beregnet, at boligejernes omkostninger er to procentpoint højere. Det tal er på baggrund af den tre procentpointsstigning, der har været på den korte rente. Samt rentefradraget, der kan betyde lavere omkostninger for den enkelte husholdning.

»Det er et groft skøn, som kan give en illustration af, hvad det, som vi har set indtil nu, kan komme til at betyde for danskerne,« siger Morten Granzau, der er chef for den politisk-økonomiske afdeling hos Dansk Industri.

Ekstraudgifterne på 10 mia. kr. for de danskerne, der skal have nye boliglån kommer til at spille en rolle i store billede, hvor inflationen og en rekordlav købstillid præger billedet.

»Vi kan se, at danskerne er historisk pessimistiske. Det er summen af stigende priser og renter og den generelle usikkerhed, som har betydning for, hvor mange penge vi vil bruge. Derfor overvejer man for tiden en ekstra gang, om man booker en efterårsferie eller tager ud og spiser,« fortæller Morten Granzau.

Overordnet har husholdningerne i Danmark lån for 1.900 mia. kr. til boligformål i realkreditinstitutter og i banker, oplyser DI.

Det bliver dyrere for langt de fleste boligejere, som de kommende seks måneder skal beslutte, om de skal gå den ene eller vej.

Der er dog en positiv nyhed til de danskere, der har et fastforrentet lån.

»Har man haft et fastforrentet lån, har man kunnet skære en pæn bid af sin restgæld af ved at omlægge lånet, men hvis man fortsat vil have sikkerheden i et fastforrentet lån, er renten så bare betydeligt højere « siger Morten Granzau.

Mange af de danskere som har kørt med kort rente, fx F1, F3 eller F5, som udløber nu, er tvunget til at omlægge. De må enten æde en væsentligt højere rente på et tilsvarende eller fastforrentet lån eller satse på et lån med fuld variabel rente, forklarer han.

»Der er dog en grund til, at man har haft en fast rente, og det er fordi, man har haft et behov for sikkerhed. I den her periode, hvor renten udvikler sig så voldsomt, som den gør, er der mange, der ikke har lyst eller overskud til at have den usikkerhed helt inde i privatøkonomien,« fortæller Morten Granzau.