Erhverv

Børsnotering sat på pause: Matas-rivalen Goodiebox får endnu et millionunderskud

I det nyeste regnskab er underskuddet rekordstort hos Goodiebox. Men den adm. direktør tror stadig, at virksomheden bliver profitabel indenfor to år.

Artiklens øverste billede
Goodiebox blev stiftet af Nikolaj Leonhard-Hjort (tv) og Rasmus Schmiegelow (th) i 2012. Foto: Goodiebox

Det har været et vanskeligt år for virksomheden Goodiebox, der sælger kosmetik på abonnement.

Underskuddet er vokset, og planerne om en børsnotering i 2024 er sat på pause. Alligevel er medstifter og adm. direktør Rasmus Schmiegelow umiddelbart optimistisk for fremtiden.

»Vi skal ikke ud og rejse penge. Vi har nogle langsigtede og tålmodige investorer som deler vores langsigtede visioner. Vi kan se, at forbrugeradfærden ændrer sig, og det vil vi gerne have del i,« siger han.

Vi er lige så gode til at holde på vores medlemmer, som vi altid har været. Men det er vanskeligere for os at få nye medlemmer ind.

Rasmus Scmiiegelow, medstifter af og adm. direktør i Goodiebox


Selvom underskuddet i regnskabet for 21/22 er på 37 mio. kr., er resultatet på driften faktisk blevet lidt bedre. Det skyldes, at virksomheden i dag drives mere effektivt.

»Tidligere har vi kun haft fokus på at vækste på toplinjen. Især siden februar i år har vi været mere fokuserede på profitabilitet. Historisk har kosmetik klaret sig godt i krisetider. Det synes jeg også, vi kan se nu. Og selvom forbrugerne måske ikke køber så dyre ting, forkæler de stadig sig selv med kosmetik,« siger han.

Ifølge Rasmus Schmiegelow er omsætningen i regnskabsåret 21/22 faldet 16 pct. sammenlignet med året før. Her havde virksomheden en rekordomsætning på 300 mio. kr., fortalte han i oktober 2021 til Finans.

Dengang var målsætningen at ramme 1 mia. kr. i omsætning i 2024. Det når Goodiebox ikke, fortæller Rasmus Schmiegelow.

»Vi kommer til at ramme den, men vi er nok i hvert fald 12 måneder forsinket,« siger han og tilføjer, at han forventer, at hele virksomheden er profitabel indenfor to år.

For at nå det skal virksomheden fortsat tiltrække nye medlemmer, og det har været et problem den seneste tid. Men en ny marketingsstrategi skal gerne ændre på det.

»Vi er lige så gode til at holde på vores medlemmer, som vi altid har været. Men det er vanskeligere for os at få nye medlemmer ind. Det, vi tilbyder medlemmerne er value for money. I vores marketing slår vi derfor mere på det, fordi det betyder meget for forbrugerne lige nu,« siger Rasmus Schmiegelow.

Og ifølge Rasmus Schmiegelow har det virket. Fra juni til oktober i år har Goodiebox fordoblet det månedlige indtag af nye medlemmer og i samme periode er marketingomkostningerne pr. nyt medlem faldet med 30 pct.

Ved udgangen af 2020 havde Goodiebox et medlemstal på 220.000. I dag holder Rasmus Schmiegelow dog medlemstallet tæt til kroppen af hensyn til konkurrenterne.

Goodiebox til stede i 13 lande og har planer om at udvide yderligere. Virksomheden er, ifølge den adm. direktør, markedsførende i de nordiske lande samt i Holland og Belgien. For nylig er Goodiebox gået ind på det polske marked med gode resultater. Derfor kigger kosmetikvirksomheden især mod de østeuropæiske lande, når det kommer til yderligere udvidelser.

Rasmus Schmiegelow stiftede Goodiebox i 2012 sammen med Nikolaj Leonhard-Hjorth.

Med i ejerkredsen er bl.a. husbyggerfamilien Lind, it-milliardærfamilien Zibrandtsen samt den succesfulde iværksætter Morten Strunge, der også fungerer som Goodiebox’ formand. Derudover har både Nikolaj Leonhard-Hjorth og Rasmus Schmiegelow ejerandele.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.