Jagten på work-life-balance: Virksomhed i Thisted har sat medarbejderne »100 pct. fri«
Softwarevirksomheden Bornerups A/S har droppet krav om, hvornår og hvor de ansatte skal arbejde. Ledelsen mener, at det har øget både trivsel og bundlinje.
På kontoret i Thy dukker nogle af de ansatte op tre dage om ugen. Andre ser man hver tredje uge.
Nogle arbejder bedst hjemmefra. Nogle om morgenen. Nogle om aftenen. Andre midt imellem. Det blander cheferne sig helt uden om.
Det er softwarevirksomheden Bornerups A/S i Thisted, der har sat sine 21 medarbejdere »100 pct. fri«, som medejer Casper Søe-Larsen formulerer det. Sådan har det været i godt et år.
»Vi har gjort fuldstændigt op med vores tidsregistrering. Der er ingen krav om tilstedeværelse eller til, hvornår de udfører deres arbejde. Vi har fjernet krav, regelsæt og management og erstattet det med ansvar og meget tættere ledelse,« siger Casper Søe-Larsen.
»Det betyder, at man har en kultur, hvor du godt kan fange en kollega, som er til fitness, som sidder og får lavet negle eller sover middagslur.«
Hvis man kan blive kontaktet på alle mulige tidspunkter, er det så godt for work-life-balance?
»Vores ansatte har ikke noget problem med at at få en sms eller opkald fra en kunde eller kollega kl. 20 om aftenen, fordi de til gengæld har enormt stor fleksibilitet på alle andre tidspunkter og så stor indflydelse på deres arbejdsliv.«
Han korrigerer sig selv:
»Nu siger jeg arbejdsliv, men vi har kun ét liv. Og det er hele pointen i vores ledelsesfilosofi. Du har kun ét liv. Hvert minut, du bruger på at sidde på et kontor, hvor du ikke er 100 pct. oplagt, er et spildt minut.«
Det er netop et opgør med den traditionelle kulturelle opfattelse af en arbejdsuge på ca. 37 timer, der har inspireret til ændringerne.
»I erkendelsen af, at vi som SMV-virksomhed ikke har båndbredden til at have et hav af mellemledere, der laver micromanagement og projektleder folk hele tiden. Så kan vi ikke have en rentabel forretning,« siger Casper Søe-Larsen.
»Lige nu kører debatten om en firedages arbejdsuge. Det er blevet den nye Messias. Jeg gør mig ikke til dommer over, hvad der fungerer for andre. Men jeg kan godt i mit stille sind tænke: Hvad pokker giver det af mening?«
Han fortsætter:
»Så har du de samme arbejdsopgaver, men fordelt på fire dage. Hvorfor kunne det ikke lige så godt være tre eller to dage, hvis den ansatte er virkelig dygtig til at koordinere og levere et perfekt stykke arbejde?«
Hos Bornerups A/S noterer man i sin kalender, hvis man i nogle timer har brug for at være fuldstændigt ukontaktbar, så kollegaerne ved besked. Men derudover forventes det, at man står til rådighed til gengæld for fleksibilitet.
»Vi bekymrer os dybest set kun om, om du er glad for dit arbejde og løser tilfredsstillende opgaver, og om kunderne er glade. Og så bekymrer vi os om, om vi får folk, der arbejder langt mere, end de bør. For det kan jo være en risiko, når man ikke længere kan styre det med tidsregistrering.«
Adspurgt om man ikke risikerer at betale for meget eller lidt i løn, siger han:
»Vi betaler folk løn for de kvalifikationer, de har. Vi kan jo stadig se, hvor mange timer man afleverer til et projekt, og holde det op mod, hvor meget får folk i løn. Men vi bruger aldrig KPI’er over for vores ansatte. Vi taler kun om trivsel og motivation og om at bruge tiden rigtigt. Hvis de har to eller tre uger mellem projekter, hvor der ikke er vanvittig meget meningsfuldt arbejde, så brug da de uger på kun at arbejde 20 timer og være menneske på alle mulige andre parametre, end når du er i firmatrøjen.«
Brødrene har ikke kunnet identificere nogen ulemper ved ændringerne. Tværtimod er det deres overbevisning, at det har medvirket til et tilfredsstillende regnskabsresultat.
»Man kunne tro, at folk slækkede lidt mere. Vi var indforståede med, at det kunne være resultatet. Men vi kan se, at vores ansatte er markant mere effektive,« siger Casper Søe-Larsen.
Baseret på løbende trivselssamtaler vurderer han også, at de ansattes work-life-balance og trivsel er højnet. Det gælder også det kollegiale fællesskab.
Det seneste regnskabsresultat viste et overskud på knap 2,4 mio. kr. mod 700.000 kr. i det forrige. Året før lå resultatet i omegnen af 1 mio. kr.
Virksomheden har f.eks. sparret penge ved at skifte til mindre kontorplads. Men det står ikke alene, mener Casper Søe-Larsen.
»De arbejder på en anden og meget mere fri måde. Og det kan vi simpelthen henlede direkte til vores regnskab. Det er alt andet lige en af forklaringerne.«
Thomas Bredgaard, forskningsleder på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, har aldrig før hørt om en model som hos virksomheden i Thisted. Han kalder den et interessant »eksperiment«.
»Her er vi ovre i den ende, hvor man får et fuldstændig grænseløst arbejdsliv, der flyder sammen med fritiden. Nogle arbejdslivsforskere vil nok sige, at det kan være problematisk. Det kræver en rigtig god ledelse, der sætter tydelige grænser for arbejdslivet, for ellers er der jo en risiko for, at man arbejder hvor som helst og når som helst.«
Kan det være løsningen på god work-life-balance, som virksomheden har fundet?
»Både ja og nej. Jeg tror ikke, der er én løsning på det. Dette kan være det for nogle. Ikke for andre. Det er interessant, fordi det er del af en tendens mod opbrud i arbejdslivet. Det blev forstærket med corona, hvor vi pludselig kunne organisere os anderledes, end vi havde gjort hidtil. Det her et godt eksempel på, at der sker en bevægelse væk fra den klassiske arbejdslivshistorie.«