Hvad skal der nu ske med Energinet?
Bortforklaringen er blevet skudt ned, så hvad gør en ny minister ved topledelsen i Energinet?
Kære læser
Dette nyhedsbrev er en lille smule særligt. Efter mere end 100 nyhedsbreve med navnet »Finans Impact« har vi nemlig valgt at ændre navnet til det mere dækkende »Finans Klima«.
Konceptet ændrer vi til gengæld ikke ved. Og i denne uge kaster jeg mig over en af de sager, jeg efterhånden har været omkring nogle gange: Det statsejede monopolselskab Energinet.
Efter at vi på Finans over de seneste ni måneder har kulegravet Energinets massive forsinkelser med udbygning af elnettet, kom Rigsrevisionen nemlig med sin længe ventede undersøgelse i torsdags.
Med den fulgte en skarp kritik fra Statsrevisorerne. Både af Energinet og af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der reagerede for langsomt på de massive forsinkelser.
En del af Rigsrevisionens kritikpunkter har vi for længst beskrevet på Finans. Det gælder f.eks. selve hovedkonklusionen om, at syv ud af ti projekter er forsinket.
Men Rigsrevisionen lægger også nye lag til fortællingen om Energinet, der ifølge undersøgelsen »kun delvist har et overblik over årsagerne til forsinkelserne.«
Det står i skærende kontrast til de forklaringer, som Energinets ledelse igennem mange måneder har givet til mig og min kollega Peter Thomsen.
Vi har fået forelagt detaljerede regneark over, hvor mange dage det har kostet Energinet, at miljømyndighederne var forsinkede med sagsbehandlingen. Og vi har hørt forklaringer om, at flaskehalse i leverandørkæderne var årsagen til, at Energinet ikke kunne få fat i centrale komponenter.
Derfor mente bestyrelsesformand Mogens Lykketoft ikke, at der var nogen grund til at kritisere den daglige ledelse.
»Forsinkelserne skyldes jo især, at Energinet på utrolig kort tid har mødt en tsunami af udfordringer, som man ikke selv har haft herredømme over,« sagde han i august sidste år.
Men det er ifølge Rigsrevisionen kun en del af historien.
Den konkluderer nemlig, at 32 pct. af forsinkelserne har været tilskrevet interne forhold i Energinet. Det omfatter »medarbejdere uden de rette kompetencer, interne processer og procedurer, projektændringer mm.«
23 pct. af forsinkelserne kan henføres til netkunder, der ændrer deres ønske om at blive tilsluttet elnettet, mens 29 pct. tilskrives myndighedsbehandling.
Men opgørelsen over de to sidste kategorier er så upræcis, at der sagtens kan ligge endnu flere forsinkelser på Energinets »banehalvdel«, lød det fra statsrevisor Mikkel Sarbo (R) efter torsdagens pressemøde.
Det må unægteligt være interessant læsning for den kommende minister, der får ansvaret for Energinet.
For hvad skal der lige ske med topledelsen i Energinet, nu hvor bortforklaringerne er skudt ned?
Sikkert er det, at der skal udpeges en ny bestyrelse.
Den igangværende bestyrelsesperiode slutter d. 30. april, og Mogens Lykketoft har for længst meddelt, at han stopper. Efter eget ønske, har han forklaret.
Trods massiv kritik fra eksperter og erhvervsliv har den tidligere klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) afvist at forholde sig til, om Energinets daglige ledelse har levet op til sit ansvar. Det er en bestyrelsesopgave at udpege direktionen, har han sagt igen og igen.
Det er også sund ledelsesskik, at det ikke er den siddende minister, der hyrer og fyrer direktører i statens selskaber efter, hvordan de politiske vinde blæser. Men et godt bud er, at direktionen alligevel bliver et diskussionsemne i forbindelse med udpegningen af den kommende bestyrelsesformand.
Direktionen i Energinet består i dag af adm. direktør, Thomas Egebo, driftsdirektør Søren Dupont Kristensen, finansdirektør Marianne Hansen og teknologidirektør Signe Horn Rosted.
De to sidstnævnte er forholdsvis nye i direktionen, men har været i Energinet i henholdsvis 15 og 17 år. Den tidligere departementschef Thomas Egebo har stået i spidsen for Energinet siden 2018, og Søren Dupont Kristensen har været med på holdet i 23 år.
Det er vigtigere end nogensinde, at ledelsen i Energinet er gearet til at løse opgaven.
For det første fordi det statsejede monopolselskab - på grund af både eksterne udfordringer og internt koks - er kommet langt bagud på syv ud af ti projekter.
Og for det andet fordi Energinets arbejde har fået en endnu vigtigere samfundsmæssig betydning.
Med krigen i Mellemøsten er det blevet tydeligt, hvor vigtigt det er, at de danske virksomheder hurtigst muligt kan komme fri af afhængigheden af olie og gas.
Det handler ikke længere kun om klima, det handler også om forsyningssikkerhed. Og så duer det jo ikke, at f.eks. vognmænd er tvunget til at køre videre i deres dieseltrucks, fordi Energinet ikke kan levere strøm til nye ellastbiler.
Derfor må Energinet stå højt på en kommende ministers indsatsliste. Og inden længe vil det vise sig, om ministeren og Energinets kommende bestyrelse mener, at udfordringerne løses bedst af den nuværende rutinerede direktion eller nye friske kræfter.
Mogens Lykketoft. FOTO: Peter Maunsbach
Det er også sket
Novo-ejer vil gøre dansk techdarling til global vinder af en grøn nøgleteknologi
Jeg har simpelthen aldrig mødt en investor, der tænker som Anders Spohr. Han sidder med en kæmpe pengekasse i Novo Holdings, hvor han leder efter nye grønne superteknologier. Og modsat mange andre investorer starter hans interesse ved den grundlæggende fysik og kemi i de nye teknologier.
Sådan er det også, når han fortæller om Subra. En forholdsvis lille dansk virksomhed, som netop har fået et finansielt rygstød på 300 mio. kr., fordi Anders Spohr ser dem som noget helt særligt.
De har nemlig udviklet et superledende elkabel, der kan transportere elektricitet over lange afstande uden energitab. Ja, det lyder lidt langhåret. Men perspektiverne er ret vilde.
»Tænk, hvis vi kunne producere grøn energi, hvor det er mest optimalt. Solenergi i Sydeuropa, vindmøller i Nordsøen og atomkraftværker i Sverige. Hvis vi kunne fordele strømmen uden det store energitab, så ville vi lige pludselig kunne have en helt anden tilgang til et energisystem i Europa,« sagde Anders Spohr, da jeg for nylig interviewede ham om den opsigtsvækkende investering.
Ifølge ham kan den lille danske virksomhed blive en kæmpe gevinst for hele Europa:
»Vi vil gerne være med til at understøtte, at Europa bliver stærkere inden for strategisk vigtige teknologier. Det handler om at fokusere på nogle kerneområder i Europa, hvor vi er på niveau med eller måske foran Kina og USA. Det kan Subra blive et eksempel på.«
Hele historien om Novo-investeringen i Subra kan du læse her.
CIP kæmper for at redde amerikansk havvindpark i højspændt retsopgør
Nuj, hvor har der været mange problemer med danske havvindparker i USA. Og nu er endnu et dansk projekt havnet i en møgsag, skriver William Alkærsig Springer.
Denne gang er det Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og projektet Vineyard Wind, der angiveligt er truet på livet. Til gengæld er det ikke Donald Trump, men vindmølleproducenten GE Vernova, der er årsag til balladen.
Det fremgår af amerikanske retsdokumenter, at CIP gennem joint venture-selskabet Vineyard Wind har stævnet den amerikanske vindmølleproducent ved en domstol i delstaten Massachusetts.
Det sker, efter at GE Vernova, som leverer vindmøller til projektet, har oplyst, at den vil opsige sine kontrakter for service og vedligeholdelse af turbiner ved udgangen af april.
Det amerikanske selskab hævder, at CIP-projektet ikke har betalt fakturaer for omkring 2 mia. kr. gennem en periode på 18 måneder, hvilket er grunden til, at det vil afbryde samarbejdet. Vineyard Wind mener til gengæld ikke, at det skylder producenten noget som helst.
Tværtimod hævder Vineyard Wind, at GE Vernova skylder 3,5 mia. kr. som følge af leveringer af defekte vindturbiner, som har forsinket arbejdet gevaldigt og kostet CIP-projektet i dyre domme.
Læs meget mere om den spegede sag her.
»Det er dybt alvorligt«: Stor spiller er bekymret for nye grønne byggekrav
Det har vakt stor opmærksomhed, at vi her på Finans har afdækket, hvordan nye klimakrav til bygninger risikerer at udløse fejlinvesteringer for milliarder af kroner.
Nu møder kravene også kritik fra en central aktør i dansk byggeri. Den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi.
»Det er dybt alvorligt og virkelig vigtigt, at vi får implementeret det her direktiv ordentligt,« sagde Gitte Gylling Olesen, bæredygtighedsdirektør i Cowi, forleden til Simone Scheuer-Hansen.
Problemerne er opstået, fordi Energistyrelsen har valgt at benytte energimærkerne til at implementere et nyt EU-direktiv. Det betyder, at man vil bruge teoretiske beregninger til at udpege 15.000 bygninger til renovering.
Men de teoretiske beregninger passer ikke med virkelighedens energiforbrug, konkluderer en ny omfattende kortlægning fra datavirksomheden Legacy. Det bekræfter et problem, som Gitte Gylling Olesen og andre eksperter har kendt til længe.
»Med al respekt for hele setuppet bag energimærket, så er det alment kendt, at det både har sin berettigelse, men også sine svagheder,« siger bæredygtighedsdirektøren.
Læs mere om Cowi-direktørens advarsler og en række andre artikler på vores temaside om skæve klimakrav for milliarder.
Dagens klimatal
60
pct. af USA er i april ramt af forskellige niveauer af tørke, skriver Financial Times. Det sker på et tidspunkt, hvor forskere frygter, at klimafænomenet El Niño kan gøre situationen meget værre i løbet af sommeren.

