Vagthund sår tvivl om Energinets forsvar for massive forsinkelse

Omfattende forsinkelser har efterladt danske virksomheder uden adgang til elnettet, og Energinet har gang på gang placeret en central del af skylden uden for egne rækker. Men nu tegner en ny granskning fra Rigsrevisionen et helt andet billede.

I en ny beretning tager Folketingets vagthund – Rigsrevisionen – nu livtag med Energinets egen fortælling. På baggrund af Energinets egne tal konkluderer revisionen nemlig nu, at op imod hver tredje af selskabets forsinkelser siden 2023 er udløst af »interne forhold i Energinet«.

I konkrete tal har 32 pct. af forsinkelserne været tilskrevet interne forhold, mens henholdsvis 29 pct. tilskrives myndighedsbehandling og 23 pct. kan henføres til »netkunder, der skal tilsluttes elnettet« siden 2023, skriver revisorerne.

Samtidig peger Rigsrevisionen på, at selve Energinets opgørelsesmetoder ikke nødvendigvis er retvisende for virksomhedens egen rolle i forsinkelserne.

Faktisk stemples forklaringen nu af både revisionen, statsrevisorerne og en professor som både unuanceret og tvivlsom.

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, rejser Energinets utilstrækkelige overblik spørgsmål om, hvorvidt nogle forsinkelser – som Energinet har lagt skylden for hos myndigheder og kunder – reelt hører til i egne rækker.

»Hvis man har siddet med indtrykket af, at det har været så entydigt, som det tidligere har været sagt, så tegner Rigsrevisionen et mere nuanceret billede. Der har Energinet også muligheder for at afbøde forsinkelser, de kalder eksterne, ved at se indad,« siger Per Nikolaj Bukh, der selv har læst Rigsrevisionens konklusioner på området.

»Der er ikke tvivl om, at Energinet har ansvaret for hele udbygningen af elnettet. Men de (Energinet, red.) har også et større eller mindre ansvar for at påvirke forsinkelserne, selvom de ikke ligger internt hos dem selv,« uddyber han.

Samme vurdering finder man hos statsrevisor Mikkel Sarbo (R), der hæfter sig ved den manglende klarhed.

»Der kan sagtens ligge noget (ansvar for flere forsinkelser, red.) på deres banehalvdel. Jeg forventer, at der vil være en stor politisk interesse (for forsinkelserne, red.), for det er jo ret bredt vedtaget, at man gerne vil nå de her mål (klimamål, red.) i 2030 og 2050,« siger Mikkel Sarbo til Finans.

I en kortfattet kommentar til Finans, fastholder driftsdirektør Søren Dupont Kristensen, at »opgørelsen er retvisende«, men forholder sig ikke ellers til statsrevisorernes bekymring for, at flere forsinkelser kan skyldes Energinets egen håndtering.

Tidligere har bestyrelsesformand Mogens Lykketoft overfor Finans tilskrevet selskabets bølge af forsinkelser til bl.a. miljømyndighedernes sagsbehandlingstid, der siden 2020 ifølge Energinet var vokset fra 119 til 722 dage.

»Forsinkelserne skyldes jo især, at Energinet på utrolig kort tid har mødt en tsunami af udfordringer, som man ikke selv har haft herredømme over,« sagde Lykketoft i et interview i august 2025.

Energinet henviser i stedet til en opgørelse udsendt i forbindelse med Rigsrevisionens kritik. Opgørelsen bygger udelukkende på tal fra 2025, og dermed et mindre materiale end Rigsrevisionen. Ifølge milliardkoncernen skulle forsinkelserne, der skyldes interne forhold, i denne periode have været 25 pct. – altså en én fjerdedel frem for en tredjedel.

Den skarpe kritik fra Statsrevisorerne – der udgør revisorernes næsthøjeste kritikniveau – kommer sammen med Rigsrevisionens cirka et år lange granskning af forholdene i Energinet.

Allerede i april 2025 iværksatte revisionen på eget initiativ en undersøgelse af Energinets styring af udbygningen af elnettet, såvel som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets tilsyn med opgaven. Konklusionen på undersøgelsen er, at Energinets håndtering har været »meget utilfredsstillende«.

»Energinet har systematisk undervurderet, hvor lang tid det tager at gennemføre deres projekter,« konstater Rigsrevisionen, der samtidig spår en ekstraregning på udbygningen af elnettet på 10 mia. kr.

Samtidig retter revisionen hård kritik mod kontrollen, som har været ført af Energinets ejere – Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet – der ifølge revisionen »har reageret for sent, på trods af at ministeriet gentagne gange er blevet gjort opmærksom på de store og stigende forsinkelser«.

Revisionens konklusioner kommer efter, at Energinet på under et år er gået fra at leve en tilværelse i noget nær anonymitet til igen og igen at lande nær toppen af den politiske dagsorden.

Over de seneste ni måneder har Finans i en række artikler afsløret tiltagende og hidtil skjulte problemer i Energinet.

Afsløringerne har udløst massiv kritik fra et bredt udsnit af dansk erhvervsliv, der oplever, at Energinet bremser virksomhedernes grønne omstilling.

Afsløringerne bragte også i efteråret prompte daværende energiminister Lars Aagaard (M) i samråd for anden gang, efter han cirka et halvt år forinden havde været tæt på at miste taburetten. Det skete efter mediet Zetland afslørede, at han havde tilbageholdt centrale oplysninger om netop forsinkelser i Energinet.

Siden har Finans kunnet skrive, hvordan Energinets forsinkelser har spændt ben for verdens største anlæg til produktion af grønne brændstoffer. Det har efterladt et potentielt grønt erhvervseventyr uden strøm. Og senest har det forhindret danske vognmænd i at skifte til ellastbiler på et tidspunkt, hvor krigen i Mellemøsten har sendt dieselpriserne i vejret.

Det er endnu uklart, hvilke konsekvenser Rigsrevisionens kritik vil få for Energinet. Torsdag ønskede Statsrevisorerne ikke at kommentere, hvorvidt et ansvar i deres optik kan placeres hos Energinets topledelse, anført af adm. direktør Thomas Egebo.

Som revisorernes formand, Mette Abildgaard (K), har betonet over for Finans, er forventningen dog, at ministeriet fremadrettet strammer sin kontrol med det statsejede selskab.

»Ministeriet er nødt til at følge dette nøjere. De er nødt til at stille krav til Energinet om, at de skal kunne redegøre for de forsinkelser, der er, og hvad der ligger til grund for de forsinkelser,« sagde hun.

Ifølge professor Per Nikolaj Bukh er der dog ingen tvivl om, at ansvaret for de omfattende forsinkelser i Energinets udbygning primært hører hjemme ét sted.

»Når man har ansvaret for opgaven, har man altid ansvaret for forsinkelserne. Hvis forsinkelserne skyldes noget, som andre har gjort, er det stadig tilfældet, da der kan være klare elementer, som Energinet selv har ansvaret for,« siger Per Nikolaj Bukh.

Selv hæfter han sig ved Rigsrevisionens egne eksempler: Hvis en forsinkelse eksempelvis skyldes manglende kompetencer i Energinet, vil forsinkelsen uomtvisteligt være på grund af Energinet selv.

Hvis den skyldes forsinkelser eksternt, er billedet dog mere uklart, anerkender han.

»Der er altid en gråzone inden for styring i virksomheder. Selvom der skal komme input fra eksterne, er det jo bare ikke det samme, som at vigtige dele af skylden ikke kan ligge internt. Har der faktisk været ordentlig vejledning, faktisk svaret tidligt på efterspurgt materiale eller af egen drift holdt gang i en sag,« forklarer professoren og tilføjer:

»Selvom det potentielt kan tilregnes delvist eksterne forhold, frikender det ikke Energinet for at have haft et ansvar i de forsinkelser.«

Finans har i forbindelse med denne artikel forsøgt at indhente kommentarer fra Lars Aagaard.

Han ønsker ikke at kommentere Rigsrevisionens konklusioner.