Ministerie kendte til Energinets voksende forsinkelser i 2023

Det stod klart i referatet: Energinets tidsplaner var behæftet med markante fejlskøn.

Alligevel sad ejerne af statsejede Energinet, der har milliardmonopolet på centrale dele af Danmarks energinet, passive hen i mere end et år. Forsinkelserne voksede. Presset på udbygningen steg.

Og nu er elnettet – forsimplet set – løbet tør for strøm.

Sådan lyder vurderingen i en ny beretning fra Rigsrevisionen, der det seneste år har kulegravet såvel Energinets opgaveløsning som tilsynet fra virksomhedens ejere: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Ifølge revisionen, der udgør Folketingets vagthund, var ministeriet »gentagne gange siden starten af 2023 blevet gjort opmærksom på store og stigende forsinkelser i Energinets projekter«.

Torsdag udløste Rigsrevisionens fund den næsthøjeste kritik fra Statsrevisorerne – skarp kritik – af såvel den statsejede milliardkoncern som ministeriets tilsyn med virksomheden. Samlet ventes efterslæbet at udløse en ekstraregning på ti mia. kr.

Trods udviklingen reagerede ministeriet ifølge Rigsrevisionen dog ikke tilstrækkeligt.

I stedet blev der peget på behovet for bedre planlægning, mens de reelle initiativer til at afbøde problemet – der forsimplet betyder, at elnettet nu løber tør for strøm og ifølge revisionen potentielt sår tvivl om Danmarks klimamål i 2030 og 2050 – udeblev.

Revisionens udredning af forløbet lægger nye lag på håndteringen af Energinets problemer.

Allerede sidste forår sendte sagen klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i samråd, efter mediet Zetland kunne afsløre, hvordan en pressemeddelelse om Energinets forsinkelser var blevet tilbageholdt sideløbende med forhandlinger om netop udbygningen af elnettet.

Siden kunne Finans afsløre, hvordan forsinkelserne, som havde været omtalt i pressemeddelelsen, kun var toppen af isbjerget.

I praksis havde 141 ud af 179 projekter – altså ca. otte ud af ti – været forsinkede ved indgangen til 2025. Sagen fik øjeblikkeligt oppositionen til at kalde Lars Aagaard i samråd om kuldsejlingen og forløbet, der ifølge eksperter afspejlede, hvordan man »mangler helt grundlæggende styring af kerneopgaver«.

At omfanget af Energinets forsinkelser var stukket af, var dog ikke ny viden i ministeriet.

Dagen inden Lars Aagaard skulle svare på spørgsmål i sagen, kunne Finans således afsløre, hvordan topembedsmænd i ministeriet – herunder ministerens øverste embedsmand, departementschef Lars Frelle-Petersen – gennem flere måneder ifølge interne mødedokumenter og notater var blevet gjort bekendt med en langt større bølge af forsinkelser, end ministeren under sit første samråd havde givet indtryk af.

Ifølge flere juraeksperter var sagens alvor »i en liga, hvor det normalt vil udløse en næse – eller ligefrem tvinge en minister til at gå af«. Selv afviste Lars Aagaard, at han havde pligt til at dele oplysningerne.

Blandt Folketingets partier bragte nyheden dog harme og forargelse.

Flere var chokerede, oplevede at være »ført bag lyset« og sad »med en stigende nervøsitet for, hvordan det egentligt går med den grønne omstilling«.

»Ministeren er frikendt på et forkert grundlag,« konstaterede klimaordfører Leila Stockmarr (EL) til Finans.

I dag – cirka seks måneder senere – slår Rigsrevisionens rapport fast, at ministeriet havde indgående kendskab til Energinets udfordringer. Konkret har Energinet løbende delt både kvartalsrapporter og lovpligtige statusredegørelser med ministeriet, mens milliardkoncernen, som led i statens ejerskab, samtidig har haft faste møder med embedsmænd i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Eksempelvis har Energinets bestyrelsesformand, den tidligere S-profil Mogens Lykketoft, tre gange årligt mødtes med ministeriets departementschef.

Ved et tilsynsmøde i marts 2023 var en ny bekymring dukket op.

»Ministeriet bemærkede, at Energinets tidsplaner for projekterne var behæftet med markante fejlskøn. Derfor fremhævede ministeriet vigtigheden af, at projekterne blev planlagt mere realistisk. Ministeriet fulgte dog ikke op på problemerne med tidsplanerne på efterfølgende møder med Energinet, selv om antallet af forsinkede projekter steg,« skriver Rigsrevisionen bl.a.

Ifølge revisionen blev der tilsyneladende ikke gjort mere ved sagen, hvor Energinet i over et år fik lov til at fortsætte med at lave tidsplaner efter samme model.

Resultatet blev, at Energinet først i sommeren 2024 i en større replanlægningsøvelse fik rettet op, på trods af at rapporter og redegørelser til ministeriet ifølge Rigsrevisionen fremhævede, at »udbygningen af elnettet var historisk hårdt ramt af forsinkelser«.

Det hører med til historien, at ministeriet ifølge Rigsrevisionen i efteråret 2024 iværksatte et »særskilt tilsynsforløb« frem til juni 2025. Her bad man om flere oplysninger fra Energinet »om årsager til og konsekvenser af de angivne forsinkelser og fordyrelser«.

Tilsynet kom dog for sent.

Hvilket ministeriet også erkender.

»Ministeriet er enige med Rigsrevisionen i, at der kunne have været igangsat en målrettet tilsynsindsats med Energinet tidligere – særligt set i lyset af, at udbygningen af elnettet er en vigtig del af den grønne omstilling,« skriver revisionen.

Hos Statsrevisorerne hæfter formand Mette Abildgaard sig ved, at udbygningen af elnettet udgør en af de centrale forudsætninger for de storstilede politiske aftaler for Danmarks grønne omstilling. Af samme grund afspejler den hårde kritik sagens alvor.

»Vi er fra Statsrevisorernes side uforstående over for, at man helt tilbage i maj 2023 blev gjort bekendt med problemerne på dette område, men ikke igangsatte initiativer før efteråret 2024,« siger hun.

»Det er fordi, at det har en kæmpe stor væsentlighed for vores samfund. En kæmpe stor væsentlighed i forhold til udbygningen med mere grøn energi, og en kæmpe stor betydning i forhold til afhængigheden af mere olie og gas fra regimer, som vi ikke har lyst til at understøtte,« siger formanden.

Af samme grund forventer hun, at ministeriet kommer til at stramme tilsynet fremadrettet.

Den nu tidligere klima-, energi- og forsyningsminister har ikke ønsket at udtale sig om Rigsrevisionens rapport. Samme melding kommer fra ministeriet, der først vil forholde sig til indholdet, efter en ny regering er på plads.