Milliardstøtte kan genstarte dansk brintsatsning
Vildt comeback: Derfor er det så opsigtsvækkende, at den grønne brint er tilbage
Få et kritisk indblik i erhvervslivets klimaløsninger og trends med klimaredaktør Jakob Martini direkte i din indbakke hver uge. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Finans Klima" her.
I denne uge skriver jeg om:
- Milliardregn over fem danske brintfabrikker.
- Et problematisk parløb mellem Aalborg Universitet og myndighederne, der har stækket omstillingen af bygningsmassen.
- Donald Trumps seneste angreb på vindmøller, der risikerer at ramme Vestas.
- At flere svin og mindre CCS sår tvivl om Danmarks 2030-mål.
KÆRE LÆSER
Det er ikke mange måneder siden, at jeg havde en ret klar fornemmelse af, at mange af de stort anlagte danske brintprojekter var på vej ned i skuffen for grønne fejlskud.
Kunderne manglede, støtten manglede og det danske brintrør, som skulle være løftestangen for hele industrien, hang i den tyndeste tråd.
Men i sidste uge væltede milliarderne pludselig ned over fem danske brintfabrikker. Endda fra Tyskland og EU, der åbenlyst ser et stort potentiale i den danske brintindustri, som ellers var ved at falde sammen.
Nu står vi pludselig med det, der ligner et vildt comeback til den omdiskuterede grønne teknologi. Og på mange måder også et overraskende comeback.
For lad os bare sige det, som det er. Grønt brint rimer ikke umiddelbart på stærkere europæisk konkurrencekraft. I hvert fald ikke på den korte bane, hvor det tværtimod er et særdeles dyrt alternativ til den fossile energi hos den tunge europæiske industri.
Hvorfor EU og Tyskland alligevel kaster milliarder af kroner efter netop den klimaløsning, kommer jeg tilbage til.
Men inden da ruller vi lige lynhurtigt igennem den rutsjetur, som den grønne brint har været igennem.
Det er nemlig snart fem år siden, at en række danske pensionskasser såede visionen om at skabe et dansk vindeventyr 2.0.
»Det gælder om at bruge vores enorme vindressourcer til at blive en af Europas førende nationer inden for grøn brint,« lød det fra Pensiondanmarks tidligere topchef Torben Möger Pedersen i november 2021.
Og så fulgte en tsunami af storstilede visioner.
- Regeringens daværende klimaminister Dan Jørgensen (S) ville femdoble udbygningen af havvind allerede inden 2030 for at producere grøn brint i storskala.
- Ørsted gik efter at blive verdens første green major, der kunne forsyne verden med grønne brændsler produceret af klimavenlig vindmøllestrøm.
- Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) leverede et slagtilbud til staten om at bygge en gigantisk brintø i Nordsøen uden en krone i statsstøtte.
- Og jyske kommuner stod i kø for at lancere storstilede planer om nye fabrikker, der enten skulle producere ren brint eller brintbaserede flydende brændstoffer til skibe og fly (Power-to-X, PtX).
Det helt store glansbillede er for længst krakkeleret.
Projekterne væltede som dominobrikker. Ikke mindst for Ørsted, der i løbet af 2024 sløjfede seks store brintprojekter, som ellers var under udvikling rundt omkring i verden.
Men de mest sejlivede aktører kæmpede videre. Og for præcis et år siden kunne en storsmilende Knud Erik Andersen give thumbs up til journalister fra bl.a. Reuters, BBC, Le Monde, AFP, RTL og Japans nationale tv-station NHK, da han præsenterede en verdensnyhed.
