Erhverv

IRD i Svendborg gemmer strømmen til senere brug

Mikrokraftanlæg kan udnyttes til at gemme strøm fra vindmøller og bruge strømmen igen, når der er behov for det.

Artiklens øverste billede
Sådan fungerer mikrokraftanlægget: Strøm fra vindmøller eller solceller føres gennem en elektrolysator, hvor brint udskilles fra vand. Brinten kan lagres i en tank og via en brændelscelleanlæg igen blive til strøm.

Vindmøllestrøm kan ikke gemmes, og det er en udfordring, når det blæser meget. Desuden kan storme og orkaner medføre, at den vedvarende energi må tage en pause.

Men begge problemer kan løses med såkaldte mikrokraftanlæg, mener man hos IRD i Svendborg, der udvikler og producerer disse anlæg. Firmaet beskæftiger i dag 30 ansatte.

Den korte forklaring er, at firmaets anlæg ud fra først og fremmest vindmøller, men også fra solceller kan udnytte strømmen til at danne brint, der kan lagres i en tank. Brinten kan så bruges som brændstof i et brændselscelleanlæg, der igen kan producere strøm. Det er i princippet den samme teknologi, der benyttes i brintbiler.

I tilfældet med vindmøllestrøm føres strømmen gennem en elektrolysator og via elektrolyse bliver vand til brint og ilt. Brinten kan så lagres i en tank og udnyttes til den omvendte proces, hvor et brændselscelleanlæg igen skaber strøm.

At anlæggene virker, er blevet bevist gennem et seksårigt forsøgsprojekt i Vestenskov på Lolland. I landsbyen med cirka 200 indbyggere har IRD haft opstillet 30 anlæg. Projektet er nu lukket igen. Læs mere om projekterne her og her.

»Projektet i Vestenskov har bevist, at teknikken fungerer, og at vi på det område kan måle os med de bedste. Men som det var tilfældet med vindmøller, der blev støttet i begyndelsen, har vi også brug for fødselshjælp, indtil der er opbygget et marked med et bæredygtigt volumen,« siger Theiss Stenstrøm, der er administrerende direktør i IRD.

Han henviser til, at den japanske regering har givet 4 mia. kr. i støtte til japanske firmaer, der arbejder med samme teknologi.

»Derfor vil vi tabe til Japan, hvis politikerne ikke vil støtte udviklingen, og det vil koste arbejdspladser,« tilføjer Theiss Stenstrøm.

IRD's målgruppe er i første omgang enfamiliesboliger. Men anlæggene kan skaleres op.

»Teknologien er fuldt skalerbar, og vi har kunder, der laver elektrolysatorer og kraftvarmesystemer i megawatt-størrelse,« understreger direktøren.

Han fortæller, at firmaet i princippet kan indlede en produktion i morgen.

»Vi kan klare alle faser i produktionen - fra pulver til færdigt produkt. Men vi skal have en volumen på 1.000-10.000 anlæg for at kunne producere anlæggene til en pris, der kan matche prisen på en varmepumpe til måske 120.000 kr. Det skal ses i sammenhæng med, at der måske produceres 100 mio. gasfyr om året. Det er noget, der svarer til bilproduktion,« forklarer Theiss Stenstrøm.

IRD er lige nu med i et projekt i Storbritannien.

»Og så vil vi gerne med i flere projekter svarende til projektet i Vestenskov. Men vi vil gerne finde landsbyer, hvor vi kan opstille 100 anlæg ad gangen,« siger Theiss Stenstrøm.

Samtidig har Svendborg-firmaet fokus på de 50.000 danske oliefyr, som står over for udskiftning.

»Her tænker mange på varmepumper som erstatning for oliefyret. Men varmepumperne løser ikke problemet med overskudsstrøm fra vindmøllerne. Men hvis man kombinerer det med et mikrokraftanlæg, kan brændselscelleanlægget sørge for opvarmning og strøm.

Samtidig mener direktøren, at anlæggene også kan være løsningen for de vindmølleanlæg, der står til at miste støtten.

»Her er der ofte tale om vindmøller i yderområder. Det er måske landmænd, der har opstillet møllerne. Når det blæser meget, kan møllerne faktisk være en belastning for elnettet, og samtidig må mølleejerne sælge strømmen meget billigt. Disse mølleejere kunne også have gavn af at gemme strømmen som brint, og så senere bruge brændselscelleanlægget til igen at danne strøm,« siger Theiss Stenstrøm.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.