Erhverv

Naturgasselskab: Vi kan lagre energien

HMN Naturgas finder det for usikkert at satse på strøm fra udlandet.

Artiklens øverste billede

Det er for usikkert at stole på, at Danmark i takt med omstillingen til brug af vedvarende energi kan hente strøm fra udlandet i situationer med spidsbelastninger eller ligefrem strømsvigt.

I stedet bør man udnytte det eksisterende naturgasnet til at binde energisystemerne sammen, mener man hos HMN Naturgas-koncernen.

»Gas er rygraden,« som selskabet udtrykker det. Samtidig kan naturgasnettet fungere som backup for vindmøllesystemet.

Frank Rosager, der er udviklingschef hos HMN Naturgas, har selvfølgelig et gasprodukt at sælge for selskabet, der er landets største naturgasselskab med en omsætning, der i 2013 var på 5,7 mia. kr.

Man bør i højere grad udnytte det energinet, der allerede er opbygget i Danmark.

Frank Rosager, udviklingschef i HMN Naturgas

På vej ud af 2014 har selskabet cirka 250.000 kunder, hvad der svarer til omkring 65 pct. af naturgaskunderne i Danmark.

HMN Naturgas ejes i fællesskab af 57 kommuner, dels placeret i Midt- og Nordjylland og dels i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Den største del af forretningen ligger i hovedstadsområdet og i Nordsjælland.

Vindmøllestrøm kan ikke gemmes, lyder det, når det tales om forsyningssikkerhed. Derfor er det problematisk at udnytte strømmen, når det blæser meget.

Men vindmøllestrøm kan udnyttes til at danne brint, som så igen kan blandes med CO2 og danne metan. Dermed kan det indgå i naturgasnettet og på den måde være med til at styrke forsyningssikkerheden, lyder argumenterne fra naturgasselskabet.

»Hos Energinet.dk taler man meget om smart grid-løsninger, hvor man trækker på strøm fra udenlandske samarbejdspartnere. Men hvis en storm stopper vindmøllerne i Danmark, bliver nordtyske møller nok også stoppet. Derfor mener vi, at man i højere grad bør udnytte det energinet, der allerede er opbygget i Danmark,« siger Frank Rosager.

»Vi råder allerede over kæmpe gaslagre i Danmark. De svarer til kapaciteten fra op mod en mia. elbiler. Samtidig råder vi over en række gasfyrede kraftvarmeanlæg, der kan træde til, når der er opstår mangel på strøm. De anlæg kan starte op med det samme.

Men de fleste af dem står til at lukke, fordi de fra 2018 ikke længere vil få betaling for at stå til rådighed. Det drejer sig om mange små værker, så alt i alt gælder det omkring 400 værker,« siger Frank Rosager.

Set fra hans stol bør man derfor i stedet udnytte både de værker og muligheden for at omdanne vindmøllestrøm til brint og metan via elektrolyse og metanisering. Ved elektrolyse udnytter man strøm til at skabe brint og ilt fra vand, og ved metanisering sætter man CO2 til brint for at danne metan.

»Man kan ganske vist lagre vindmøllestrømmen på batterier, men det er et meget dyr løsning. Derfor mener vi, at det er bedre at udnytte strømmen til at danne brint ved elektrolyse« siger Frank Rosager.

»Vi kan kun tilsætte 2 pct. brint direkte til naturgassen, fordi det ellers kan skabe problemer for de køretøjer, der skal udnytte gassen. Men ved at sætte CO2 til brinten kan vi danne metangas, og dermed udnytter man den vedvarende energi i det energinet, der allerede er opbygget,« tilføjer han.

HMN Naturgas er med i et demonstrationsprojekt, der skal se på mulighederne for at omdanne vindmøllestrøm til metan. Det skal så kombineres med biogas fra værkets spildevandsanlæg.

»Der bliver tale om et projekt i fuld skala, og det sættes i gang i slutningen af 2015,« fortæller Frank Rosager.

Samtidig mener han også, at gassen kan udnyttes mere i varmeforsyningen.

»Dermed kan Danmark også slippe for at importere de store mængder udenlandsk biobrændsel, som der ellers er lagt op til,« tilføjer han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.