Erhverv

Mød tre danskere der lever af Youtube

Youtube er blevet en god forretning for kæresteparret Robin Madsen og Samrita Kaur, som optager, når de spiller computer.

Artiklens øverste billede
Kæresteparret Robin Madsen og Samrita Kaur laver Youtube-videoer sammen, og det er blevet en rigtig god forretning

»Vi har altid gjort det, fordi vi synes, det er sjovt. At det så er blevet en meget profitabel hobby, er bare mega fedt,« siger Robin Madsen på 22 år, der sammen med sin kæreste, Samrita Kaur på 19 år, har Youtube-kanalen RobinSamse.

Deres Youtube-kanal er Danmarks største, hvis man måler i visninger om måneden, hvor de har 2,5 mio. visninger. Selvom det startede for sjovt, er det i dag blevet en rigtig god forretning.

»Vi kunne sagtens leve af det, hvis vi havde lyst til det. Det kunne vi også, hvis vi kun havde en tredjedel af de visninger, som vi har i dag. Vi har dog begge to en uddannelse, som vi skal have gjort færdig, så vi har noget at falde tilbage på,« siger Robin Madsen.

Deres Youtube-videoer foregår på dansk, og seerne kan følge med i, at Robin Madsen og Samrita Kaur spiller diverse computerspil, tester drikkevarer eller svarer på spørgsmål.

Med over 95.000 abonnenter, som får besked, hver gang RobinSamse laver en ny video, er de blevet interessante for sponsorer. For et par måneder siden blev de kontaktet af Disney, som havde et tilbud klar.

»Vi begyndte her i november at lave nogle sponsorerede videoer, hvor vi spiller spil fra Disney. På den måde får man promoveret sig til en masse mennesker, og det hjælper på det økonomiske for os,« siger Robin Madsen.

Jeg havde hele tiden haft den holdning, at jeg ikke kunne forestille mig, at det kunne være sjovt, at vi optagede, at vi spillede spil. Hvem gider se på det? Men det udviklede sig lynhurtigt, og det viste sig at være rigtig sjovt.

Samrita Kaur

Hvad, de præcist tjener, vil de ikke afsløre. Men RobinSamse er en del af Youtube-netværket Maze, som varetager deres interesser og skaffer sponsorer og annoncer til deres videoer.

Martin Wiinholt, der er partner i Maze, fortæller, at Youtuberne får omkring 11.000 kr. om måneden for hver 1 mio. visning man har i annoncer. Han siger dog, at det er i sponsoraterne, at pengene for alvor ligger.

»Selvom annoncemarkedet er meget spædt i Danmark og konstant er i vækst, er det virkelig sponsorater, product placement og events, som Youtuberne kan tjene penge på. Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for reklame via Youtube,« siger Martin Wiinholt.

Det startede for Robin Madsen for syv år siden, da han begyndte at lave små videoer af, at han spillede computer og lagde dem op på internettet. Dengang havde han kun et par hundrede visninger til sine videoer.

Samrita Kaur fortæller, at Robin Madsen skulle bruge en del tid på at overtale hende til at lave videoer sammen med hende. Hun mente, at det var uinteressant for andre mennesker, at se de to snakke fjollet, mens de spillede computerspil.

»Jeg havde hele tiden haft den holdning, at jeg ikke kunne forestille mig, at det kunne være sjovt, at vi optagede, at vi spillede spil. Hvem gider se på det? Men det udviklede sig lynhurtigt, og det viste sig at være rigtig sjovt,« siger Samrita Kaur.

Før i tiden fik man 500 kr. i lommepenge hist og her på at lave videoer på Youtube, men nu har det udviklet sig til, at jeg kan leve af det. Jeg bruger dog cirka omkring 70 timer om ugen på det, så det er noget, man skal ville.

Brian Sørensen

En anden dansker, som tjener sine penge på Youtube, er Brian Sørensen på 33 år og fra Skive. Han går under navnet Brian From Denmark, når han laver videoer.

Han har taget skridtet fuldt ud og gjort Youtube-videoer til sin levevej. Det er endnu ikke blevet en lige så stor forretning for ham, som det er for RobinSamse, men han tjener omkring en kontanthjælp på sine videoer om måneden.

»Før i tiden fik man 500 kr. i "lommepenge" hist og her for  at lave videoer på Youtube, men nu har det udviklet sig til, at jeg kan leve af det. Jeg bruger dog cirka omkring 70 timer om ugen på det, så det er noget, man skal ville,« siger Brian Sørensen.

Han spiller også computerspil i sine videoer, men laver derudover også underholdningsvideoer, hvor han bl.a. synger sange. Han har omkring 400.000 visninger om måneden på Youtube.

Hvis det står til Brian Sørensen, vil han gerne leve af at lave videoer på Youtube de næste 40 år, men det kræver, at der kommer flere penge i faget.

»Jeg vil gerne være med til at udvikle det her og gøre det mere udbredt. Jeg har en fornemmelse af, at Youtube er det nye massemedie, og om to år tror jeg, at der er rigtige penge i det. Jeg kan allerede mærke, at flere sponsorer har fået øjnene op for det,« siger Brian Sørensen.

Youtube-netværket Maze startede sin forretning for knap tre måneder siden og har knap 50 Youtubere i sin fold, hvor flere af dem ligesom Brian Sørensen lever at være på Youtube.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.