Næste generation overtager Mekoprint - et familieforetagende i udvikling

Det burde ikke komme som nogen overraskelse, at det nu er Anders Kold, der skal overtage familieforetagendet Mekoprint i Aalborg efter sin far. Hans far, Esben Kold, kom ind i firmaet på samme måde, da han i 1973 overtog firmaet fra sin far, Erlend Kold. Men virksomheden? Den har ændret sig og gør det stadig.

Da Esben Kold overtog virksomheden, var der 30 medarbejdere, og produkterne, firmaet lavede og eksporterede, var mere enkle. Hovedsageligt drejede det sig om industriskilte i metal og plastfolier til landbrugs- og maskinbranchen. I dag har virksomheden godt 300 ansatte fordelt over afdelinger i Tjekkiet og Polen, fire fabrikker i Danmark og et handelsselskab i Hongkong.

Mekoprint A/S er i dag en noget mere »kompleks og højteknologisk« virksomhed, lyder det fra Esben Kold, og derfor er der da også en del mere for hans søn at sætte sig ind i, end der dengang i 1973 var for ham selv. Med fire fabrikker i Danmark sættes der nu ind på fire forskellige produktområder, der leverer services til stort set alle brancher. Telebranchen, elektronikbranchen, vindenergibranchen og transportbranchen er bare nogle af dem, der nyder godt af produkterne fra Mekoprint A/S. Og så går det forresten rigtig godt.

Bare fra enden af regnskabsåret 2012/2013 til slutningen af 2014 er firmaet gået fra at levere et overskud på 6,3 mio. kr. til hele 22,6 mio. kr. På samme tid blev omsætningen øget med 10 pct., og to tredjedele af den eksporteres til udlandet. Og sådan skulle det gerne fortsætte.

Når Anders Kold overtager, skal der lægges vækstplan og strategier for, hvor virksomheden vil være om fem år. Et karakteristikum, der i øvrigt nok er den største forskel på ham selv og hans far. Anders Kold lægger strategier.

»Jeg bliver en mere kommunikerende og udfarende direktør, end min far var over for kunderne. Og så kommer jeg til at gå mere strategisk til værks, end min far, der er meget mulighedsdrevet. Jeg vil se på, hvor vi vil være om tre og fem år, og hvad der skal til for at komme derhen. Det medfører tit nogle tiltag, som er anderledes og større, end hvad man ellers ville have gjort, hvis man forfulgte muligheder, der lå omkring næste hjørne,« siger han.

Han havde ellers som teenager svoret, at han ikke skulle være i familievirksomheden. Anders Kold ville gå sin egen vej, gøre sig sine egne erfaringer og ikke nødvendigvis gå i sin fars fodspor. Han har arbejdet som konsulent i IBM og for syv år siden også etableret sin egen konsulentvirksomhed Avento.

»Jeg har altid vidst, det var min fars drøm, at virksomheden blev i familien, men han har aldrig presset hverken mig eller mine søskende til at tage over,« fortæller han.

Det var også for syv år siden, Anders Kold kom med i Mekoprints bestyrelse og fik lov til i tæt samarbejde med sin far at tackle nogle af de problemstillinger, virksomheden stod over for. For problemer har de da haft, fortæller Esben Kold.

Da telebranchen omkring årtusindskiftet brød sammen, mistede Mekoprint så mange leverancer, at Esben Kold måtte lade næsten halvdelen af sine medarbejdere gå på et år. Og da finanskrisen ramte i 2008, faldt kundernes behov pludseligt.

»Omsætningsmæssigt faldt vi 40 pct. tilbage næsten fra den ene dag til den anden, og så måtte vi skære forretningen til efter den nye virkelighed hurtigt. Og sådan er det jo bare. Men hver gang, vi er blevet slået tilbage, har vi rejst os igen,« siger Esben Kold.

Bestyrelsesarbejdet var så spændende for Anders Kold, at han til sidst slet ikke kunne lade være. I foråret tog han hjem til Aalborg og sagde det ligeud: nu er jeg klar til at overtage, far.

Siden er konsulentvirksomheden Avento blevet solgt til Deloitte, hvor både Anders Kolds partnere og ansatte er rykket med. Men Anders Kold rykker altså til Aalborg.

Selvom Anders Kold selv som teenager var sikker på, han aldrig skulle overtage virksomheden, kom han altså til det alligevel. Og han er også allerede begyndt at forestille sig den dag, hvor en af hans egne sønner tager over. Selvom han ikke vil presse dem.

»De er alle tre sådan nogle, der har lyst til at gå foran, og så er de nysgerrige, glade og engagerede børn. Jeg kunne godt forestille mig, at en af dem kunne have evnerne og lysten til at overtage, men det er ikke noget, jeg vil motivere eller presse dem til,« siger han.