Disse ni ting kan spænde ben for iværksættere i Danmark

Det er blevet mere attraktivt at være iværksætter i Danmark, og særligt de unge har fået større mod på at kaste sig ud i livet som selvstændig.

Sådan siger John Parm Ulhøi, der er professor på Aarhus Universitet og i en lang årrække har forsket i innovation og iværksætteri.

Men Danmark er langt fra en superliganation inden for iværksætteri, især ikke hvad angår vækstorienterede iværksættere, understreger han. Vilkårene for iværksættere er blevet bedre, men en række udfordringer medvirker til, at forholdsvis få nyere danske virksomheder bliver til »vækstlokomotiver.«

»Accepten af iværksætteri som en karrierevej er blevet markant større. Man bliver ikke længere brændemærket, hvis man fejler. Men flere ting spiller ind, hvis iværksætteriet for alvor skal vækste i Danmark. Og det har bl.a. at gøre med iværksætternes egne begrænsninger samt nogle mere strukturelle udfordringer,« siger John Parm Ulhøi.

Herunder oplister han ni ting, der kan spænde ben for iværksættere i Danmark.

Selvfedme: Hvis man vil leve sin iværksætterdrøm ud, kan man ikke gøre det på halv tid. Man skal være klar til at kunne give slip på sin behagelighed og tryghed, hvad enten det er et sikkert lønmodtagerjob eller materielle goder. Hertil kommer, at ingen borgere i et samfund som det danske er tvunget ud i iværksætteri af nød. Men kommende iværksættere bør ikke glemme, at der kan være andre blokeringer, der følger med, når man vil være selvstændig.

Mentale blokader: Mange snakker om at blive iværksætter – langt færre gør det. For 10-15 år siden var man bange for at miste social anseelse, hvis man mislykkedes – Janteloven, forstås – men den problematik er ikke så stærk længere. Til gengæld hersker der en række mentale barrierer. Danmark har alt for mange enmandsvirksomheder, der ikke bidrager meget til samfundsøkonomien. For at blive en vækstvirksomhed skal du tænke ambitiøst og turde gå all-in. Hvis du fra begyndelsen i forretningsplanen har tænkt i vækst både herhjemme og globalt, er sandsynligheden for, at du får det, større. Det bliver nærmest et selvopfyldende profeti.

Dårlige salgstaler: Iværksættere synes ofte, at de har verdens bedste idé, så når de møder potentielle investorer, forventer de måske, at investorerne bliver blæst bagover af begejstring for idéen. Sådan er det imidlertid ikke. Investorer, hvad enten det er privatpersoner, selskaber eller fonde, er kolde og nøgterne, så hvis man ikke formår at præsentere sin idé kort, skarpt og overbevisende, spilder man deres tid. Her er der typisk plads til forbedring, hvad angår ens made at gribe salgstaler an.

Utilstrækkelig forståelse af kunder og marked: Iværksættere glemmer nogle gange, at kunden ikke automatisk opfatter produktet på samme overbevisende måde som iværksætteren. Man skal være i stand til på en overbevisende måde at formidle den ekstra værdi, som produktet tilbyder. Som nystartet virksomhed er man, som udgangspunkt, helt ukendt for markedet, og oppe imod etablerede konkurrenter med kendte brands og store markedsføringsbudgetter. Det rejser en ekstra udfordring i forhold til at kunne trænge igennem og blive set på markedet.

Den offentlige mur: Mange iværksættere oplever, at det kan være svært at få adgang til den del af markedet, der ligger i det offentlige system. Det er et reelt problem. Når det offentlige entrerer med virksomheder, er fokus ofte rettet mod det sikre og kendte. Større, etablerede virksomheder ved, hvordan relevante personer i det offentlige skal nås – det er sværere, hvis du er en lille, nystartet og helt ukendt virksomhed.

Administrationens byrde: Det tager ikke mange minutter at starte en virksomhed og skaffe sig et cvr-nummer, men når hverdagen trænger sig på, og produktet skal videreudvikles og markedet dyrkes op, opstår en masse trivielle, men vigtige opgaver med fakturering, økonomistyring, moms, skat, lovgivning, formularer osv. Mange iværksættere oplever det som en kæmpe byrde, en klods om benet, der tager opmærksomhed væk fra 'det spændende' produktudviklingsarbejde. Men det ændrer dog ikke ved, at disse opgaver er nødvendige at løse, enten ved at betale sig fra det eller gøre det selv. En velfungerende virksomhed er nærmest at sammenligne med en velsmurt maskine - alle delkomponenter eller trin i processen skal fungere korrekt.

Et lille hjemmemarked: Det danske marked er ikke særlig stort, og derfor vil der som ny virksomhed oftest være behov for at løfte blikket ud over Danmarks grænser for at kunne vokse. Danmark har været god til at fostre nye idéer og produkter, men hjemmemarkedets begrænsning gør, at iværksættermiljøet ikke kan vokse hurtigt i 'baghaven', fordi landet ikke har samme kundemæssige underlag som f.eks. USA og Kina, hvor iværksættere har et enormt marked at udfolde sig på og indhøste de første vigtige erfaringer.

Infrastruktur: Der er behov for forskellige typer af kontorhoteller og innovationsparker, hvor nystartede virksomheder kan sidde sammen og udnytte hinandens kompetencer og idéer. Det er svært at opretholde en oplevelse af, at man er iværksætter, hvis man ikke er en del af et socialt og fagligt fællesskab, og fordi iværksættere ofte støder på problemer, de ikke selv kan løse, er sparring og feedback utrolig vigtigt. Et særligt problem i denne sammenhæng er, at kvm-priserne i de store byer, hvor iværksættere typisk lokaliserer sig, efterhånden er så høje, at nystartede firmaer ikke kan betale for det. Konsekvensen er, at fokus i disse kontorparker primært bliver rettet mod at have alle kvadratmeterne udlejet snarere end at sammensætte virksomhederne, sådan at det giver den potentielt bedste synergi. Dermed bliver det også sværere at samle nystartede virksomheder i centralt beliggende klynger på måder, der passer de pågældende nye virksomheder.

Adgang til kapital: Bankerne er på nogle områder utilnærmelige og har en nærmest ikke-eksisterende risikovillighed, og da Danmark fortsat ikke har samme udbredte tradition for venturekapital som i f.eks. USA, er det ofte svært at få skudt penge i sit projekt. Risikoen er, at iværksættere flytter til udlandet, eller at gode idéer ikke bliver ført ud i livet. Det er også i denne sammenhæng en udfordring for nogle, at det kan være svært at afgive noget kontrol og indflydelse, der jo typisk følger med, når der kastes penge efter ens projekt. Men igen: Som iværksætter skal man også acceptere, at man ikke får adgang til risikovillig kapital, hvis ikke man har en overbevisende idé og er villig til at gå all-in.