Erhverv

Disse virksomheder ser stort på forbrugernes rettigheder

Hvert år giver Forbrugerklagenævnet en lang række danskere medhold i klager over virksomheder. Men en del af virksomhederne følger ikke afgørelserne.

Artiklens øverste billede
På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Firmatjek kan du se, hvilke virksomheder der ignorer forbrugernes rettigheder.

Fotografering, flybilletter og flytninger. Listen over ting, som danskerne klager over til Forbrugerklagenævnet, er lang. I 2014 blev der indgivet 2.621 klager over handler med virksomheder.

Langt de fleste sager blev løst med et forlig mellem forbrugerne og virksomheden, og mange blev afvist fordi de ting, der blev klaget over åbenlyst ikke var i ulovlige, eller fordi det skulle behandles hos en anden myndighed.

Men 381 af sagerne blev behandlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forbrugerklagenævn. Her fik forbrugerne medhold i de fleste -  224 af sagerne. Herfra valgte de fleste virksomheder at bide i det sure æble og give forbrugerne den erstatning, som de krævede.

Men selv efter, at Forbrugerklagenævnet har givet forbrugerne medhold i, at en virksomhed har behandlet dem uretfærdigt, vælger nogle virksomheder at se stort på købeloven, og de rettigheder forbrugerne har.

Gør de det, kan de havne på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sorte liste: Firmatjek, der har eksisteret siden 2004.

»Da firmatjek blev oprettet, var der ingen mulighed for at tvinge de erhvervsdrivende til at betale, hvis forbrugerne vandt en sag over dem. Derfor lavede man den her liste over virksomheder, der ikke efterlevede afgørelserne til skræk og advarsel for andre forbrugere og i håb om, at det samtidig har den effekt, at de erhvervsdrivende betaler, inden de kommer på listen,» siger Henrik Sedenmark, der er chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I dag har forbrugerne fået bedre muligheder for at komme efter virksomhederne, når de først har fået Forbrugerklagenævnets ord for, at virksomheden har handlet ulovligt. Hvis virksomheden ikke reagerer på afgørelsen, kan forbrugeren gå direkte til fogedretten og få sine penge.

Hvis virksomheden derimod protesterer mod afgørelsen, kan forbrugeren tage sagen til domstolene. Og her betaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sagsomkostningerne for forbrugeren.

På trods af de nye muligheder er der stadig brug for en liste over de virksomheder, der bevidst vælger ikke at overholde loven. I 2014 blev 54 sager registreret på Firmatjek. Af hensyn til persondataloven må sagerne maksimalt ligge på siden i et år, og hvis virksomheden betaler kunden erstatning, bliver sagen slettet med det samme.

Her kan du se de 57 sager om virksomheder, der i øjeblikket ligger på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sorte liste i øjeblikket. Hvor du også kan læse om, hvad virksomheden har gjort forkert.

Når man kigger på sagerne på firmatjek, opdager man hurtigt, at nogle få virksomheder står for mange af sagerne. F.eks. har virksomheden rockshoppen.dk hele 16 af de 57 sager, mens rejsebureauet Mango-Travel har fire sager, og flyttefirmaet STT Service har tre.

Udfaldet af klager i Forbrugerklagenævnet

  2012 2013 2014
Forbrugerklager i alt 2.716 2.497 2.621
Medhold til forbrugeren 302 291 224
Forlig indgået 1.202 1.030 1.214

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.