Erhverv

Tre ting får kunderne til at flygte - og det er ikke høje priser

Det er tilliden, der tæller, når kunderne skal lokkes til at klikke varer hjem i netbutikker.

Artiklens øverste billede
Kunderne er loyale over for netbutikken, når de først har haft en god oplevelse, siger FDIH. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Tidligere utilfredse kunder, dårlige billeder og produktbeskrivelser samt manglende kontaktoplysninger er netbutikkernes værste fjender.

Det konkluderer Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) i en ny analyse om vigtigheden af netbutikkernes troværdighed.

Analysen, som er baseret på en Wilke-måling med ca. 1.400 besvarelser, viser, at 8 ud af 10 kunder vil fravælge en netbutik, hvis den får dårlige anmeldelser. Næsten 60 pct. vil helt sikkert vælge butikken fra, hvis dens adresse, mailadresse og telefonnummer ikke er at finde på siden.

Tilmed svarer hele 81 pct., at de 'sikkert' eller 'helt sikkert' fravælger en netbutik, hvis produktbeskrivelserne eller produktbillederne er for ringe.

Den gode nyhed er, at netbutikkerne selv kan afhjælpe de fleste af problemerne.

»Det er svært at kontrollere brugernes anmeldelser, men det er forholdsvis nemt at formulere tydelige handelsbetingelser, vise dine kontaktoplysninger og lave nogle præcise og flotte produktbeskrivelser og billeder. Derfor kan butikkerne gøre meget for at sikre kundens tillid og køb,« siger direktør i FDIH, Niels Ralund.

Det er ting, man skal få styr på, for undersøgelsen viser samtidig, at kun 15 pct. af forbrugerne vil forsøge at kontakte butikken, hvis de ikke er sikre på, om den lever op til forventningerne.

»For forbrugerne er det tillid ved første blik eller ingen tillid, og er der ingen tillid, så glipper salget sandsynligvis også,« siger Niels Ralund.

Lækre varer og lave priser i en netbutik er ikke nødvendigvis nok til at friste kunderne, hvis troværdigheden halter. FDIH's E-handelsanalyse fra 2015 viste, at over halvdelen af forbrugerne ikke undersøger andre webshops, før de køber varer i samme kategori som deres seneste køb.

»Det er interessant, fordi det på nettet er hurtigt og nemt at sammenligne priser. Alligevel ser vi, at hvis kunderne har haft en god oplevelse med netbutikken, så er det også den, de benytter sig af næste gang – vel at mærke uden at ose rundt på andre sider. Det understreger, hvor vigtig tilliden er,« siger Niels Ralund.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.