Erhverv

Banken afviste Niels: Så lånte han en million af sin bror og søsatte en succes

Små virksomheder spørger i stigende grad familien om lån. Private långivere bør få et større incitament til at investere, mener FSR.

Artiklens øverste billede
Direktør i Aalborg-virksomheden Direct Hardware Supply, Niels Esbensen, fik i 2010 nej til kredit hos Danske Bank. Han spurgte ikke andre banker, fordi han forventede, at svaret ville være det samme. Foto: Niels Esbensen

Niels Esbensen havde allerede seks års erfaring fra sin branche i ryggen, da han besluttede sig for at blive selvstændig.

Hans bror havde derfor ingen skrupler ved at sætte en halv mio. kr. på spil, da Niels Esbensen i 2010 ville stifte sin virksomhed Direct Hardware Supply, der køber og sælger brugt it-udstyr.

Efter tre måneder havde Direct Hardware Supply omsat for et par millioner, og Niels Esbensen kunne se, at han ville få brug for flere penge for at finansiere virksomhedens vækst. Denne gang gik han til Danske Bank.

»Jeg havde brug for en million mere, men jeg ville gerne holde lånene adskilt. På det tidspunkt havde jeg allerede bevist noget med omsætningen, så det kunne ikke passe, at min bror igen skulle tage den risici, der er ved at låne penge ud. Jeg troede sagtens, at kunne lade sig gøre, men der var ingen hjælp at hente,« siger 41-årige Niels Esbensen.

Han gik tomhændet fra banken og lånte i stedet yderligere en million af sin bror. Ifølge en ny undersøgelse fra brancheforeningen for danske revisorer, FSR, er han langt fra den eneste, der har spurgt familien om penge.

Her svarer 65 pct. i et panel bestående af 170 revisorer, at familien er den lånemulighed, virksomhederne trækker mest på, når de ikke kan få lån i banken. Et stigende antal virksomheder vælger desuden at søge lån gennem crowdfunding samt professionelle långivere som business angels.

»Virksomhedernes stigende søgen mod alternative finansieringsformer understreger behovet af, at andre end banker og realkreditinstitutter skal have incitament til at investere i vores mindste virksomheder, for alternativet er, at de aldrig kommer videre,« siger erhvervspolitisk direktør i FSR, Tom Vile Jensen.

Af den grund mener FSR ikke, at regeringens mål om at iværksætte et såkaldt investorfradrag med en maksimal rabat på 90.000 kr. er ambitiøst nok.

»Med investorfradraget åbner regeringen kun døren på klem for familier og private investorer. Hvorfor ikke sparke døren helt op, når revisorerne peger på, at vi kan afhjælpe mange mindre virksomheders finansieringsproblemer? F.eks. kan rabatten med fordel fordobles,« siger Tom Vile Jensen.

Tilbage til Niels Esbensen, der i dag driver Direct Hardware Supply på sjette år, og som indtil nu har været selvfinansierende. Hans virksomhed hører til det, Danmarks Statistik (DST) kategoriserer som de mindste selskaber med fem til ni ansatte.

I november i fjor offentliggjorde DST en rapport, der viste, at andelen af de mindste virksomheder, der opnåede fuld lånefinansiering hos banker, sparekasser og realkreditinstitutter, var faldet fra 85 pct. I 2007 til 63 pct. I 2010 og 56 pct. i 2014.

»De færreste har nok familie, de uden videre kan låne halvanden million af. Det er utroligt sørgeligt at tænke på, at havde jeg ikke havde haft mulighed for at låne penge af min bror, så havde jeg måske været funktionæransat og ikke siddet med et firma med otte mand under mig og lavet gode penge, og samfundet var gået glip af mange hundrede tusinde kroner i skat,« siger Niels Esbensen.

I FSR's undersøgelse svarer 34 pct. af revisorerne, at deres SMV-kunder i meget høj grad eller i høj grad søger mod alternative finansieringsformer i forhold til pengeinstitutter. Kilde: FSR

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.