Erhverv

Stenrige arabere taber kæmpebeløb på Georg Jensen

Det danske designklenodie Georg Jensen kom ud af 2016 med et trecifret millionunderskud. 12 butikker blev lukket på verdensplan.

Artiklens øverste billede
Georg Jensen mangler endnu at vise sig som en god forretning for virksomhedens rige arabiske ejere.

Den internationale investeringsgigant Investcorp fra Bahrain har endnu til gode at se sit køb af Georg Jensen som en guldrandet forretning.

For siden Investcorp i november 2012 overtog ejerskabet af det danske designbrand for omkring 800 mio. kr., er det kun blevet til overskud én gang.

Faktisk har Georg Jensen haft et samlet underskud efter skat på 142 mio. kr. de seneste fem regnskabsår. Senest blev det i 2016 til et dundrende underskud på 107 mio. kr., viser et nyt regnskab.

Det er samtidig det dårligste resultat for Georg Jensen siden 2009.

Nøgletal i Georg Jensen A/S de seneste fem regnskabsår:

Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016
Nettoomsætning 986 985 1.009 1.144 1.091
Resultat efter skat -17 -15 -14 11 -107
Egenkapital 527 487 498 571 458

Efter flere år med stigende omsætning under de arabiske ejere kunne Georg Jensen i 2016 samtidig konstatere, at omsætningen faldt med 5 pct.

Det skete i et år, hvor Georg Jensen også lukkede 12 butikker på verdensplan, heraf var de fleste i Asien og Australien.

Men Georg Jensen havde alligevel ved slutningen af 2016 flere butikker end året forinden, hvis man sammenligner regnskaberne fra henholdsvis 2015 og 2016. Således var der 120 Georg Jensen-butikker i december 2016, to mere end i december 2015.

»2016 var et år med forandring og evolution, hvor vi fik lagt fundamentet for vores fremtid,« skriver Eva-Lotta Sjöstedt, administrerende direktør i Georg Jensen, i årsregnskabet.

I 2017 forventer Georg Jensen at sælge mere, hvilket skal forbedre resultatet.

Georg Jensen er ikke den eneste danske virksomhed, Investcorp har investeret i. For to måneder siden købte Investcorp mellem 50 og 66,66 pct. af aktierne i it-virksomheden Ageras.

Ved den lejlighed blev det ikke oplyst, hvor meget Investcorp havde betalt for aktierne.

Investeringsgiganten har omkring 70 mia. kr. under forvaltning.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.