Karriere

Udlændinge strømmer ind i toppen af den danske børselite

Jagten på globale kompetencer og flere kvinder har i løbet af de seneste 10 år sendt andelen af udenlandske bestyrelsesmedlemmer i virksomhederne i C25-indekset op i en helt anden liga. Udviklingen har også løsnet op på en manglende kønsdiversitet i bestyrelserne.

Andelen af udenlandske bestyrelsesmedlemmer i C25 er vokset markant i løbet af det seneste årti. I 2010 var andelen af udlændinge 31 pct. i de største danske børsnoterede selskaber. Tallet er i 2021 steget til 50 pct.  Foto: Pixabay. Illustration: Anders Thykier

Udlændinge flokkes om danske eliteselskabers bestyrelser som aldrig før. Således sidder udenlandske erhvervsfolk for første gang nogensinde på halvdelen af bestyrelsesposterne i landets 24 største børsnoterede selskaber.

Det fremgår af en opgørelse, som Finans har lavet blandt andet på baggrund af selskabernes indkaldelser til generalforsamling.

Ni nye udenlandske kandidater er på vej ind i selskaberne, der udgør C25-indekset. Det samlede antal er nu på 83 ud af 166 generalforsamlingsvalgte medlemmer. For 10 år siden lå andelen på 31 pct.

»Professionaliseringen af bestyrelsesarbejdet er meget tydelig i C25. Dermed ser du et fokus på kompetencer i stedet for netværk, og nogle kompetencer eller meget specifik faglig viden findes ikke i Danmark, og så leder man efter det i udlandet,« forklarer Christian Fischer, partner i Egon Zehnder, der rekrutterer til flere af selskaberne i C25.

Samtidig kommer medlemmerne ikke længere kun fra vores nabolande, herunder Sverige, men også fra andre dele af verden. Udviklingen er blandt andet drevet af øget globalisering, påpeger flere toneangivende bestyrelsesformænd, investorer og headhuntere.

Bestyrelser i C25

Finans har gennemgået indkaldelser til årets generalforsamlinger.

Udlændinge:

  • Ni udlændinge er foreslået til bestyrelserne i 7 ud af de 24 selskaber, der udgør C25-indekset.
  • Der er nu 83 udlændinge ud af 166 generalforsamlingsvalgte medlemmer i 24 C25-selskaber. Det svarer til 50 pct.
  • 3 selskaber har ikke en eneste udlænding
  • 49 af de i alt 156 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i de 24 selskaber, der i dag udfør C25 var efter generalforsamlingerne i 2010 udlændinge. Det svarer til 31 pct.
  • 4 selskaber var helt uden et bestyrelsesmedlem fra udlandet.

Kvinder:

  • Otte kvinder er foreslået til bestyrelserne i 7 ud af de 24 selskaber, som udgør C25-indekset.
  • Der er dermed 57 kvinder ud af 166 generalforsamlingsvalgte medlemmer i 24 C25-bestyrelser. Det svarer til lige over 34 pct.
  • Der er ingen selskaber helt uden kvinder i bestyrelsen, men tre med kun én.
  • 14 af de i alt 156 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer var efter generalforsamlingerne i 2010 kvinder. Det svarer til 9 pct.
  • 15 af selskaberne havde i 2010 ikke et eneste kvindeligt generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem.

»C25-selskaberne er blevet større, og dermed bliver de også udsat for større konkurrence, og så gør man, hvad man kan, for at øge kompetencerne i selskabet og i ledelsen,« siger Lars Rasmussen, formand for Lundbeck, hvor fem ud af syv bestyrelsesmedlemmer er udlændinge.

På dette års generalforsamling valgte man i medicinalvirksomheden både amerikanske Santiago Arroyo og tyske Dorothea Wenzel, som begge ifølge Lars Rasmussen tilfører vigtig specialviden.

Internationaliseringen af bestyrelserne er også drevet frem af, at selskaberne har større fokus på at få flere kvinder ind i bestyrelserne, fortæller flere headhuntere.

»Vi må erkende, at der blandt topledelserne i de danske virksomheder ikke er kvinder nok, der kan kandidere til bestyrelsesposter i de største selskaber. Og så er bestyrelserne nødt til at kigge mod udlandet,« lyder det fra Peter Levin, partner i Egon Zehnder.

Og det har øjensynligt hjulpet på kønsdiversiteten. Siden 2010 er andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i C25-selskaberne således også steget betragteligt fra 9 til 34 pct.

Opgørelser fra Spencer Stuart, der ligeledes rekrutterer til C25, viser, at Danmark skiller sig ud i forhold til vores nordiske nabolande, da hele 70 pct. af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer herhjemme har udenlandsk pas, mens tallet for hele Norden er 43 pct.

»I en global talentpulje kan man naturligvis sigte skarpere efter at få både diversitet og match til et specifikt behov,« siger Mette Aagaard, partner i Spencer Stuart.

Hvis man har en bestyrelse, som består af fem til syv mænd med dansk pas og en kandidatgrad fra CBS, er det nok ikke i det forum, at man tager de bedste og mest helstøbte beslutninger.

Anders Schelde, investeringschef, Akademiker Pension

Udviklingen er også et resultat af pres fra investorerne.

»Hvis du skal have den fulde forståelse af det kinesiske eller amerikanske marked, er det ofte nemmere at finde et kinesisk eller amerikansk bestyrelsesmedlem, der har den nødvendige viden, end en dansker,« siger Claus Berner Møller, underdirektør for danske aktier i ATP.

Han anser udviklingen som en positiv tendens, men advarer samtidig mod, at andelen kommer alt for højt op, ligesom han helst ser, at formandskabet forbliver skandinavisk.

»Vi er glade for den skandinaviske ledelseskultur, som vi mener bidrager positivt til selskabernes afkast,« siger han.

Claus Berner Møller påpeger, at ATP ofte har vanskeligere ved at udøve et aktivt ejerskab, hvis formandskabet ikke er forankret i Skandinavien.

Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension, mener, at bestyrelserne har fundet et passende leje for de udenlandske medlemmer. Han ser også positivt på udviklingen:

»Hvis man har en bestyrelse, som består af fem til syv mænd med dansk pas og en kandidatgrad fra CBS, er det nok ikke i det forum, at man tager de bedste og mest helstøbte beslutninger. Den erkendelse er man i stigende grad også kommet til rundt omkring i selskaberne.«

BRANCHENYT
Læs også