Finans Impact
Trumps giftige våben: 11 konkurser, skrinlagte projekter og en såret dansk frontløber
KÆRE LÆSER
Det var som om man ikke rigtig tog det alvorligt. For selv om alle vidste, at Donald Trump var indædt modstander af vindmøller og vedvarende energi, så talte stort set hele den grønne industri om, at han nok ville komme til fornuft.
Vedvarende energi er jo det billigste. Det er bedst for amerikanernes pengepung, som Trump er meget optaget af, lød det.
Og hvis det argument ikke var nok, kunne den grønne industri finde håb i tidens ustoppelige gigatrend, fremhævede bl.a. Green Power Denmarks adm. direktør Kristian Jensen.
»Med den udvikling, der er i brugen af kunstig intelligens, vil der blive brug for nogle meget store datacentre i USA. De er så energikrævende, at der bliver brug for alle forskellige energiformer for at dække det amerikanske behov,« sagde branchedirektøren, da jeg snakkede med ham få uger før Trumps indsættelse.
Det er syv måneder og syv dage siden.
Og nu må det stå klart for alle og enhver, at de optimistiske forhåbninger er blæst væk. Donald Trump er bedøvende ligeglad med billig strøm til datacentre og amerikanske husstande. Det understreger weekendens angreb på Ørsteds havvindpark Revolution Wind.
Myndighedernes ordre om at stoppe projektet er nemlig ikke bare ualmindelig skidt for den grønne danske frontløber, der i forvejen var hårdt såret. Det er også ret skidt for de mange tusinde amerikanske husstande og virksomheder, der vil have mere og billigere strøm.
De 65 havvindmøller ud for Rhode Island ville allerede fra næste år kunne forsyne 350.000 husstande med grøn strøm.
Der kan laves mange forskellige beregninger om, hvilke energiformer der er hurtigst og billigst, når man regner det hele med. Men at stoppe en havvindpark, der er 80 pct. bygget færdig, er ikke til gavn for elregningerne hos virksomheder og husholdninger.
Derfor er der da også tiltagende spekulationer om, at Trump har fundet ud af, at grøn energi kan bruges som et nyt våben i sit politiske spil.
Da Trump i april stoppede havvindparken Empire Wind, som er ejet af norske Equinor, endte han med at få en naturgasledning fra Pennsylvania til New York. Derefter fik havvindprojektet lov til at starte igen, skriver vi i denne artikel på Finans.
Det var resultatet af ca. 500 møder, hvor Equinor under navnet »Operation Gandalf«, trak på alle tænkelige politiske kontakter for at finde en løsning.
Hvad Trump kunne tænkes at ville have for at genstarte Revolution Wind, er ren spekulation. Men der tales om alt fra endnu en gasledning til den velkendte strid om overtagelsen af Grønland.
Uanset hvad står det klart, at Donald Trump har parkeret det økonomiske argument om hurtigt og billig energi.
Og det er ikke kun Ørsted, der er ramt.
Bloomberg skriver, at Trump-administrationen arbejder på at stoppe endnu et havvindprojekt. Og ifølge Financial Times har der været 11 konkurser i den vedvarende energisektor siden januar 2025.
I samme periode er der i USA blevet skrinlagt vedvarende energiprojekter for 120 mia. kr., skriver Financial Times. Og det er altså ikke kun havvind, der er i skudlinjen. Også sol og landvind er ramt.
Det sætter sig hos bankerne og investorerne, der trækker følehornene til sig, og det gør igen den vedvarende energi dyrere.
På den måde er det ved at lykkes Trump at smadre fortællingen om, at grøn omstilling og sund økonomi går hånd i hånd. I hvert fald, hvis man - som Donald Trump - lukker øjnene for de skader, som klimaforandringerne vil forårsage i de kommende årtier.
Mens Trump har sendt Ørsted ud i en kæmpekrise, har vi på Finans fortsat vores dækning af forsinkelserne i Energinet, der i torsdags førte til, at klima-, energi- og forsyningsministeren igen skal i samråd.
Sagen udvikler sig hastigt, så her er tre af ugens vigtigste historier om de tiltagende problemer i Energinet, der ikke blev fremlagt for Folketinget, da de forsøgte at vælte ministeren i foråret.
Nyheder
Klimaminister kaldes i samråd: »Nu må det være nok«
I sidste uge kunne vi skrive, at flere partier kalder klimaminister Lars Aagaard (M) i samråd om forsinkelserne i Energinet. Her skal han forklare, hvorfor ordførerkredsen ikke blev orienteret om, at forsinkelserne er endnu værre, end det var fremme under mediestormen i foråret.
De sprængfarlige tal kom ikke frem, men hvem vidste hvad hvornår?
Det blafrer stadig i vinden, hvorfor klimaminister Lars Aagaard ikke fortalte Folketinget, at tidsplanerne var skredet for fire ud af fem anlægsprojekter i Energinet. Derfor har Finans tegnet et billede af forløbet, der giver et detaljeret indblik i, hvordan og hvornår de nye oplysninger om forsinkelser landede i Aagaards ministerium.
Forsinkelser i Energinet spænder ben for et af verdens største anlæg til produktion af grønne brændstoffer
I dag har vi så udgivet historien om et af verdens største anlæg til produktionen af grønne brændstoffer, der er skrinlagt på grund af Energinets forsinkelser. Det drejer sig om European Energys planlagte PtX-fabrik i Padborg, der ellers har fået over 900 mio. kr. i statsstøtte. Projektet er et af mere end 50 private såkaldte modningsprojekter, der er ramt af Energinets forsinkelser. Det er forsinkelser, der skal lægges oveni de tal, som tidligere har været fremme.
Ugens klimatal
1
million hektar skov er brændt ned under sommerens skovbrande i Europa. Det er mere end nogensinde før, skriver The Guardian.
