Kampen mod coronavirus går ind i afgørende fase: Sådan påvirker det markeder, virksomheder og økonomi

I takt med at kampen mod spredningen af coronavirus optrappes, så vokser de økonomiske konsekvenser også.

Regeringer i bl.a. Danmark, Storbritannien, USA, Italien og Sverige forsøger at kompensere med hjælpepakker, der både skal sikre, at virksomheder ikke går konkurs uden grund, og som samtidig skal holde gang i økonomiens efterspørgsel.

I Danmark har man allerede lanceret to pakker med tiltag bare i denne uge i et forsøg på at komme foran kurven.

Centralbanker fra bl.a. Storbritannien og USA har forsøgt sig med rentesænkninger og likviditetspakker til bankerne og torsdag fulgte Den Europæiske Centralbank i deres fodspor.

Men det har endnu ikke været nok til at berolige finansmarkederne, som nu frygter en dyb recession.

Aktiemarkederne er torsdag igen kastet ud i voldsomme fald, og toneangivende indeks i Europa, USA og Japan er efter tab på mere end 20 pct. fra toppen nu i såkaldt ’bear’-markeder, hvor salg og pessimisme som regel dominerer.

Her er et overblik.

Forhistorien Økonomien Reaktionen Hjælpen

Forhistorien

Den økonomiske regning for kampen mod coronavirus blev første gang tydelig, da Kina den 23. januar lukkede af for al transport ind og ud af millionbyen Wuhan, hvor virussen tilsyneladende havde sit arnested.

Dengang sad finansmarkeder, politikere og økonomer i vesten dog advarslen overhørig. Aktiemarkederne toppede først den 19. februar.

Siden er spredningen gået meget hurtigt. Udbruddet er officielt blevet stemplet som en pandemi – altså en global trussel. Der er nu langt flere nye tilfælde udenfor Kina end i Kina og Sydkorea.

I skrivende stund er der registreret omkring 130.000 tilfælde, ifølge universitet John Hopkins i USA. Der er nu mere end 20.000 smittede i Italien, Spanien, Frankrig og Tyskland.

Antallet af registrerede smittede er mangedoblet i Danmark de seneste to uger til 617 i skrivende stund.

Søndag lukkede Italien for sine nordlige provinser. Tirsdag lukkede man hele landet. Onsdag lukkede statsminister Mette Frederiksen bl.a. alle landets folkeskoler og gymnasier i 14 dage. Torsdag fulgte Norge trop.

USA’s præsident Donald Trump suspenderede onsdag al rejseaktivitet fra Europa over de næste 30 dage.

Økonomien

Tiltagene rammer i første omgang virksomheder i orkanens øje som luftfartsselskaber, hoteller og oplevelsesøkonomi. Alene turismeindustrien udgør 10 pct. af hele eurozonens bruttonationalprodukt.

Men i takt med at kampen optrappes, risikerer man ifølge bl.a. Nordea at ryste forbrugere og virksomheder over en bred kam, så de forbruger og investerer mindre - også efter pandemien er toppet.

De seneste nøgletal fra bl.a. arbejdsmarked og eksport i både eurozonen, USA og Danmark ser alle fine ud, men de er fra januar og måske fra midten af februar - altså før man for alvor optrappede kampen mod corona.

En bølge af nedjusteringer af de økonomiske prognoser hos de store banker maler et dysterts billede af, hvad det kan ende med, hvis man ikke får inddæmmet både virus og de økonomiske konsekvenser.

OECD var den første på gaden den 2. marts. Man forudså en global vækst på omkring 2,5 pct. i år - det laveste siden finanskrisen.

I sit allerværste scenarie forudså man en vækst på 1,5 pct.

Torsdag udkom Nordea med sin nye prognose, hvor en global vækst på 1,5 pct. i 2020 var bankens hovedscenarie.

Reaktionen

Usikkerheden om størrelsen af de økonomiske konsekvenser og fornemmelsen af, at regeringer og centralbanker ikke kan tackle problemerne, har udløst panikagtige fald på markedet for aktier og virksomhedsobligationer.

Man er bange for, at den kraftige økonomiske opbremsning kan udløse en spiral af konkurser og problemer i en række virksomheder.

I en sådan situation virker rentesænkninger ifølge analytikere i bl.a. amerikanske Citigroup ikke ret meget. Da amerikanske Federal Reserve i sidste uge eksempelvis sænkede sin rente akut med 0,5 procentpoint, faldt aktiemarkederne i USA med 5 pct.

Torsdag eftermiddag i Europa var markederne i frit fald kort efter, at Den Europæiske Centralbank lancerede sin hjælpepakke.

På børsen i New York måtte man for anden gang i denne uge suspendere handlen fra morgenstunden, fordi faldene var så massive.

Efter tab på mere end 20 pct. fra toppen er markederne i USA, Europa og Asien nu i såkaldte bear-markeder, hvor salg og pessimisme som regel dominerer. Det betyder ifølge schweiziske UBS, at det bliver sværere at finde en bund i markedet

Hjælpen

De store aktiekursfald fik hurtigt centralbanker i bl.a. Kina, USA, Canada, Storbritannien, Australien og Island til lempe pengepolitikken og til bl.a. at sende enorme summer ud i ekstra likviditet til banker og virksomheder.

Torsdag satte ECB bl.a. turbo på sine programmer, der skal øge bankernes udlån, og sendte også yderligere 125 mia. euro ind i sit opkøbsprogram, som målrettedes køb af virksomhedsobligationer fra eurozonens store selskaber.

Bankens chef, Christine Lagarde, opfordrede samtidig Europas regeringer til at tage drastiske og koordinerede tiltag i brug for at undgå, at krisen bider sig fast.

I Danmark lancerede man et par timer senere sin anden hjælpepakke på bare fire dage.

Tirsdag udskød man bl.a. virksomhedernes betalinger af moms og A-skat med fire måneder for at frigive likviditet på 125 mia. kr. Torsdag frigav man bl.a. den kontracykliske kapitalbuffer og lavede to nye garantiordninger, som giver banker mulighed for at give lån til bl.a. små og mellemstore virksomheder.

Det vil ifølge regeringen frigive yderligere likviditet for 200 mia. kr.

I USA, verdens største økonomi, slås demokrater og den republikanske præsident Donald Trump dog stadig om omfanget af landets hjælpepakke.

I Tyskland har finansministeren lovet, at ingen virksomhed skal gå ned som følge af coronavirus, men det har hidtil været småt med konkrete tilsagn.

Indtil de store lande kommer med kraftfulde og koordinerede hjælpepakker – og før man ser spredningen af virus komme under kontrol i vesten - så skal man dog ifølge UBS ikke regne med, at finansmarkederne finder ro.

Men når de finder ro, vil de ifølge UBS og Citigroup erkende, at kursfaldene har været for store. Så vil det gå hurtigt den anden vej, mener de.

For ligesom Nordea, OECD, Goldman Sachs, ECB, Danske Bank, Bank of America, regner UBS og Citigroup stadig med, at den økonomiske nedtur stopper til sommer.