Økonomi

Topstrateg til myndighederne: Fjern risikoen for konkurser eller lev med paranoide finansmarkeder

Der skal langt mere til end opkøbsprogrammer, før markedet vender denne gang, vurderer topstrateg. Myndighederne skal være parat til at tage en kæmpe risiko på erhvervslivets vegne.

Artiklens øverste billede
Aktiehandel hos Nordea. Foto: Finn Frandsen

De seneste døgns enorme hjælpepakker fra regeringer og centralbanker fjerner ikke angsten fra finansmarkederne, så længe der stadig er risiko for, at vi ser en kæmpe konkursbølge.

Det vurderer Mikael Sarwe, som indtil for nylig var chef for hele markedstrategien i Nordea.

»Så længe det er umuligt at forudse, hvor dyb og lang recessionen vil være, og så længe kreditrisikoen ligger hos banker og investorer, vil markedet være under pres. Masser af likviditet hjælper selvfølgelig, men hvis myndighederne ønsker at berolige markederne, må de overtage kreditrisikoen,« skriver han i et notat.

Herhjemme steg antallet af konkurser fra omtrent 600 om måneden i andet kvartal 2007, før finanskrisen ramte verden, til over 1600 i 2010. Jo flere konkurser, jo større risiko for investorer som er næsten umulig at omgå.

Han og andre strateger fra bl.a. amerikanske Citigroup mener, at myndighederne bør tage de seneste ugers reaktioner i markederne som et vink med en vognstang.

Torsdag den 12. marts annoncerede Den Europæiske Centralbank (ECB) bl.a en forøgelse af sit opkøbsprogram i obligationsmarkedet for 125 mia. euro - kun for at se aktiemarkederne falde uhæmmet hen over eftermiddagen.

Man udvidede programmet med uhørte mindst 750 mia. euro onsdag aften - blot for at se markederne i Europa falde igen torsdag.

Den samme type reaktion så man, da amerikanske Federal Reserve (FED) bankede sin rente ned til nul og annoncerede opkøb i obligationsmarkedet for 700 mia. dollars i søndags - kun for at se markedet falde voldsomt om mandagen.

Tirsdag genåbnede den et program, der køber gældspapirer direkte fra virksomheder, som ikke kan finde andre købere. Igen uden at stabilisere markederne.

Det overraskede dog Mikael Sarwe, som havde forventet, at et sådant forslag ville falde i god jord i markedet, fordi det reducerer risikoen for konkurser.

»Man skulle nok have sagt samtidig, at man var parat til at overtage kreditrisikoen, og det samme skulle ECB have sagt forleden,« skriver han.

Da FED også begyndte at købe gældsbeviser fra virksomheder under finanskrisen i 2008, udløste det et hop i aktiemarkederne på omkring 20 pct. i de følgende uger.

Men i takt med at det gik op for investorerne, at recessionen blev dybere end ventet, så faldt markederne tilbage igen. De bundede først i marts 2009.

Problemet ligger ifølge Sarwe også denne gang i, at vi endnu ikke ved, hvor stort et hug økonomien må tage i kampen mod coronavirus.

Epidemiforskere peger nu på, at man kun kan holde smitten nede ved at begrænse befolkningens bevægelser – social distancing – ligesom de isoleringer, karantæner og det hjemmearbejde man ser i en lang række lande i dag.

Problemet er, siger forskerne fra engelske Imperial College, at man bliver nødt til at gøre det, indtil man har en vaccine - formentlig først om cirka 18 måneder.

Så lang tid med meget lav økonomisk aktivitet kan slå mange virksomheder ihjel, og dermed er konkursrisikoen endnu ikke blevet reduceret tilstrækkeligt.

I USA presser Donald Trump på for en hjælpepakke på op til 1.300 mia. dollars. Herhjemme pusler regeringen med en fond på et trecifret milliardbeløb, der skal mindske risikoen for konkurser.

Men indtil de er på plads og har vist sig at reducere risikoen for konkurser - og indtil man har en fornemmelse for hvor dyb recessionen bliver - så bliver der ikke ro på markederne, vurderer Sarwe.

»Så længe investorerne frygter en dyb recession, bliver det ikke nemt at vende markedet rundt,« skriver Mikael Sarwe.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.