Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Dansk økonomi er allerede værre tilredt end under finanskrisen

Allerede før statsministeren valgte at forlænge nedlukningen af landet indtil den 13. april, var dansk økonomi på vej mod en krise, der i voldsomhed snildt kan overgå finanskrisen.

Corona rammer verden
Statsminister Mette Frederiksen under et af de mange pressemøder om coronakrisen i Statsministeriet. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen kastede dansk økonomi ud i en dyb krise, da hun i bestræbelserne på at mindske spredningen af coronavirussen lukkede landet ned den 11. marts. Mandag forlængede hun restriktionerne til og med den 13. april.

Tiltagene herhjemme i mange af vores store markeder i Europa, Asien og USA er ifølge eksperter med til at skabe en usædvanligt voldsom opbremsning af dansk økonomi.

»Vi befinder os altså i en ekstraordinær dyb recession, og situationen er efter min mening langt værre end i de værste måneder under den globale finanskrise,« siger Thomas Harr, global analysechef i Danske Bank.

Svar indsamlet efter den 11. marts i den såkaldte forbrugertillidsundersøgelse fra Danmarks Statistik viser et fald til minus 6,5 fra plus 3,3 i februar – det største månedlige fald siden 1986.

Beskæftigelsesministeriet registrerede i sidste uge hele 24.000 nytilmeldte ledige, hvilket er mere end tre gange normalen. Under finanskrisen steg ledigheden med omtrent 97.000, men det tog to år fra midten af 2007 til midt af 2009.

Tal der bygger på Mobilepay- og kortbetalinger til forbrug blandt Danske Banks privatkunder viser ifølge banken, at detailsalget (minus dagligvarer) og transport er styrtdykket, mens forbruget af dagligvarer og sundhedsprodukter er vokset betydeligt.

Læg dertil faldet i pensionsformuen, som indtil videre løber op i mere end 300 mia. kr., efter de mest brutale fald på finansmarkederne siden 1987.

Alt dette taler for, at nøgletallene snart bliver endnu dårligere - også i forbrugernes tillid.

»Siden den 17. marts er tingene blot gået endnu dårligere. Når man lægger det hele sammen og ser på formueeffekten, manglende efterspørgsel fra udlandet og nedlukningen herhjemme, så vil andet kvartal nok komme til at toppe selv den værste nedtur under finanskrisen,« siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.

Han regner med, at vi inden længe slår bunden i forbrugertilliden på minus 16,5, som vi ramte under dybden i finanskrisen. Dengang tog det dog mere end et år at komme derned.

Hjælpepakkerne som allerede er vedtaget kan ifølge Nordea sende næsten 287 mia. kr. ud i økonomien i de kommende måneder i form af garantier, likviditet og tilskud.

Industriens interesseorganisation DI mener alligevel, at denne krise i år kan koste 155 mia. kr. – cirka 7 pct. af bruttonationalproduktet. Det er mere end faldet på omkring 5 pct. i 2009 under finanskrisen.

Organisationen baserer bl.a. analysen på svar fra virksomheder på spørgsmål stillet den 16. og 17 marts - før regeringens udmelding om aftenen 17. marts om yderligere restriktioner og før mandagens forlængelse af nedlukningen til den anden side af påske.

Alligevel er det dyster læsning, mener Allan Sørensen, cheføkonom i DI.

»Det er meget voldsomme tal. Krisen kommer til at koste det danske samfund og virksomhederne meget dyrt. Jeg har aldrig set noget lignende,« siger Allan Sørensen.

BRANCHENYT
Læs også