Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Forud for coronakrise: Største offentlige overskud siden 2007

Et godt aktiemarked var sidste år med til at give de offentlige finanser et overskud på 85 milliarder kroner.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv. Foto: PR

I en ellers svær tid er der kommet gode nyheder for den danske økonomi.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år var et overskud på de offentlige finanser på 85 milliarder kroner. Det er det største overskud siden 2007.

Tallet er rigtig god læsning og viser, at dansk økonomi har de nødvendige muskler til at imødegå coronakrisen. Det vurderer cheføkonom Tore Stramer fra erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.

- Den offentlige økonomi er simpelthen kernesund, og der er ingen nævneværdig nettogæld i øjeblikket, skriver Tore Stramer i en kommentar.

På grund af coronakrisen har regeringen lavet flere hjælpepakker, der skal holde hånden under erhvervslivet og de mange arbejdspladser.

Ifølge Tore Stramer viser sidste års overskud, at politikerne ikke har grund til at være gældsforskrækkede i den nuværende coronasituation.

- På nuværende tidspunkt har hjælpepakkerne nået et niveau på cirka 100 milliarder kroner, hvilket er et anskueligt beløb for staten.

- Der er dertil fint plads i den offentlige økonomi til at øge hjælpepakkerne yderligere, skriver cheføkonomen.

Sidste års store overskud skyldes især de gennemgående stigninger, der var på aktiemarkedet.

De løftede statens indtægter fra skat på pensionsafkast til 63 milliarder kroner. Det var en stigning på 49 milliarder kroner i forhold til året før.

Samtidig med at de offentlige indtægter steg sidste år, så steg også de offentlige udgifter.

Blandt andet steg udgifterne til sociale ydelser med ti milliarder kroner i forhold til året før, så de samlet udgjorde 366 milliarder kroner. Stigningen skyldes primært, at udgifterne til pensioner steg med otte milliarder kroner.

Derudover steg udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser svagt, og det samme var tilfældet for andre ydelser som blandt andet SU, boligsikring og boligydelse.

BRANCHENYT
Læs også