Økonomi

Et år uden kys, kram og store forsamlinger. Hvad siger danskerne til det?

Ifølge faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak skal danskerne forberede sig på, at det kan være nødvendigt, at vi holder fysisk afstand til hinanden i op mod et år. Men hvad siger borgerne til det?

Artiklens øverste billede
Ifølge Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, kan der komme til at gå op til et år, før danskerne igen kan kramme, kysse og forsamles, som inden coronaudbruddet. Jyllands-Posten har været på gaden for at spørge borgerne, hvad de tænker om det. Foto: Mads Frost

Danskerne skal forberede sig på, at der kan komme til at gå mindst et år, før de igen kan kysse, kramme og give hånd som før coronaudbruddet. Det siger faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak i et interview med Berlingske, hvor han desuden understreger, at den sociale afstand også gælder store forsamlinger, som f.eks. koncerter og teaterforestillinger.

Men hvad siger danskerne til den udmelding? Jyllands-Posten har været på gaden for at spørge nogle af dem.

Stine Eilertzen, 46 år, ejer et pizzeria, Langenæs

Stine Eilertzen. Foto: Mads Frost

»Jeg synes, det er trist ikke at kunne være sammen med mine venner og min familie. Det kommer jeg især til at savne. Før coronakrisen tumlede man derudaf med arbejde, børn osv., og da var det også begrænset, hvem man så, men i manglen på at have lov til de ting, bliver savnet større. Jeg har f.eks. altid dyrket Aros som et åndehul, hvor jeg måske tager hen en gang om ugen. Men man får pludselig et savn af alle de ting, man ikke længere kan, og det sætter virkelig tanker i gang. Vi er et folk, som er gode til pli, men som også er selvstændige og gør modstand, så det bliver en balancegang, hvis det skal vare ved i et år.«

Erik Frost, 50 år, maskinfører, Randers

Erik Frost. Foto: Mads Frost

»Jeg kommer fra landet, og derude lever vi en lidt ”ensom” tilværelse, så det generer mig ikke. Hvis det kan være med til at bremse udviklingen, synes jeg, at det er godt. Jeg ser på det sundhedsmæssige i det og ikke det økonomiske. Det handler om, at så mange som muligt skal overleve. Så kan det godt være, at vi må ”smide” et år ud, men hvis det til gengæld kan redde liv, er det det værd. Det ville også være dejligt, hvis folk blev bedre til at holde afstand, når vi arbejder på gaden, for det er folk ikke så gode til, som det er nu.«

Inga Kjærgaard, 71 år, pensionist, Hørning

Inga Kjærgaard. Foto: Mads Frost

»Det er da ikke sjovt. Jeg tænker mest på mine børn og børnebørn. Det er en træls situation for dem at stå i. Jeg har hus og have, så det er ikke en stor forandring for mig, udover at jeg ikke ser så mange, som jeg plejer. Jeg sidder i bestyrelsen i Ældre Sagen, og jeg kommer til at savne det sociale og de arrangementer og foredrag, som jeg plejer at gå til. Og så skulle jeg have været i Canada i august, men jeg tror ikke, at det bliver til noget. Jeg ved ikke, om vi kan blive ved med at holde afstand, som vi gør nu, men vi er nok mere opmærksomme på det, end vi har været tidligere.«

Simon Morell, 29 år, arbejdsløs kok, Aarhus

Simon Morell. Foto: Mads Frost

»Jeg tænker, at det vel er det, der skal til. Folk har deres frie valg, og det er jo op til en selv, hvad man vil gøre. Der er nogle, der har brug for at være sociale hele tiden, og de er hårdere ramt end mig, for jeg har ikke noget imod at bruge tid alene. Jeg har været ude at gå en masse ture, men jeg savner virkelig at se fodbold, og det vil jeg også savne fremover – lige nu kan man jo nærmest kun se bold fra Hviderusland – og så kommer jeg til at savne at kunne rejse. Jeg går rimelig meget rundt i min egen boble, og jeg synes, at man vænner sig til det og tilpasser sig forholdsvis hurtigt.«

Lone Bak, 47 år, arkitekt, Aarhus

Lone Bak og datteren Liva Bak. Foto: Mads Frost

»Jeg er sikker på, at det er en professionel udmelding, så hvis det er det, der skal til, så må vi allesammen bakke op om det. Jeg tror, at vi hver især overvejer, om vi har med vores nærmeste at gøre, eller om vi har med mennesker at gøre, som vi ikke nødvendigvis behøver at have tæt kontakt med. Jeg tænker, at alle holder et niveau for at kunne overholde anbefalingerne, og jeg synes, at anbefalingerne har været rimelige indtil nu. Lige nu savner min datter sin rideskole meget, men jeg kan nok bedre forholde mig til det, end hun kan.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.