Serier

Krisen er ifølge IMF større end først antaget: »Det er i sandhed en global krise«

Verden er ifølge Den Internationale Valutafond ude i en krise, som får finanskrisen til at virke »beskeden«. Alligevel er aktie- og obligationsmarkedet ikke ligeså påvirket som for 10 år siden.

Corona rammer verden
IMF's cheføkonom Gita Gopinath. Foto: WEF/Benedikt von Löbell

Verdensøkonomien er blevet kastet ud i en krise, der er større end først antaget. Det skriver Gita Gopinath, cheføkonom i Den Internationale Valutafond, i et blogindlæg, hvor hun beskriver konsekvenserne af krisen.

Mens den Internationale Valutafond i april forudså en negativ vækst på 3 pct. i verdensøkonomien, mener hun trods genåbning, at krisen vil få større indflydelse på væksten.

»For første gang siden Den Store Depression vil både udviklede økonomier og vækstøkonomier ende i recession i 2020. Den kommende prognose for verdensøkonomien i juni viser sandsynligvis negative vækstrater, der er værre end tidligere anslået,« skriver Gita Gopinath, IMF’s cheføkonom.

Organisationen har døbt krisen Den Store Nedlukning (Great Lockdown, red.) efter frygten for virusspredning har fået næsten samtlige lande til at lukke ned, og kalder den samtidig »ulig noget verden nogensinde har set.«

Selvom krisen er uden fortilfælde, er det samtidig muligt, at vi kommer til at se en genopretning, der kommer til at ske markant hurtigere end ved f.eks. finanskrisen. IMF skriver, at servicesektoren er hårdere ramt end industrien, modsat sidste krise, der fik konsekvenser for produktionen.

»Det er muligt, at der med en voksende efterspørgsel fra forbrugerne vil ske en hurtigere rebound, ift. efter tidligere kriser,« skriver Gita Gopinath og tilføjer, at det ikke er sikkert, hvis folk i stedet sparer op.

Under krisen i 2009 faldt bnp-væksten i verdensøkonomien med til -0,1 pct., hvilket er markant mindre end de forventede 3 pct. for 2020.

»Det er i sandhed en global krise. Tidligere var de afgrænset til mindre dele af verden – fra Latinamerika i 1980’erne til Asien i 1990’erne. Selv krisen for 10 år siden havde en beskeden effekt på verdensøkonomien,« siger hun.

Aktiemarkederne er allerede kommet godt igen efter store fald i marts, hvor landene lukkede ned på stribe. Det skyldes til dels centralbankernes opkøb af obligationer, som har holdt markederne oven vande.

Alligevel er befolkningen fortsat påvirket af krisen.

»Med få undtagelser er forøgelsen i statsobligationer og devalueringen af valutaer på vækstmarkederne mindre, end vi så skete under den globale finansielle krise. Det er bemærkelsesværdigt, hvis man tager chokkets størrelse i betragtning,« skriver Gita Gopinath og advarer om ’skarpe korrektioner’ på markedet, hvis sundhedssituationen forværres.

BRANCHENYT
Læs også