For første gang i 145 år: Handel stoppet

Handlen med nikkel på London Metal Exchange (LME) er blevet stoppet.

Det er første gang i metalbørsens 145-årige historie.

Tirsdag er nikkelpriserne steget til det højeste nogensinde såvel på LME som Shanghai Future Exchange.

Natten til tirsdag blev tre-måneders kontrakten på nikkel handlet op i 101.365 dollars pr. ton. Siden faldt prisen tilbage til godt 80.000 dollars, da handlen åbnede i Europa, men prisstigningen var så voldsom, at handlen blev stoppet.

Den hidtidige rekord lød på 51.800 dollars pr. ton og blev nået i maj 2007.

»Da handlen med kontrakter på nikkel til levering i april åbnede, var prisen 36.266 dollars pr. ton, men først spændingerne og siden krigen i Ukraine har skabt frygt for alvorlig disruption i nikkelforsyningerne,« forklarer Marina Bozkurt, senioranalytiker i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy.

Nikkel er et vitalt metal i produktionen af batterier til elbiler, ligesom i produktionen af rustfrit stål.

»Rusland er den tredje største leverandør af nikkel, og råder over 13 pct. af den globale kapacitet til udvinding af nikkel. I 2020 producerede Rusland 283.000 tons, svarende til 11,3 pct. af den globale produktion. Heraf gik 115.000 tons til Kina,« siger Marina Bozkurt.

Verdens største producent af nikkel er Indonesien med 34 pct. af verdensmarkedet, mens Filippinerne er næststørst med 15 pct.

»Priserne på litium har været stigende siden i fjor, hvilket sammen med prisudviklingen på nikkel gør det stedse sværere for producenter af batterier til elbiler at absorbere prisstigningerne. Der er grund til at tro, at nikkelpriserne vil fortsætte med at stige, om end knap så heftigt som i de seneste dage,« siger Marina Bozkurt.

Det er ikke kun priseksplosionen på nikkel, der bekymrer.

Også priserne på kobolt er markant stigende på grund af krigen i Ukraine. I lighed med nikkel er kobolt et vigtigt råstof i produktionen af batterier til elbiler.

Rusland står for 2 pct. af den globale minekapacitet for kobolt og 6 pct. af verdensmarkedet.

Den Demokratiske Republik Congo sidder på 70 pct. af den globale produktion af kobolt, mens Kina står for 70 pct. af koboltforarbejdningen. Produktionen af kobolt i Congo er stærkt omstridt, da der er mange eksempler på anvendelse af børnearbejde, ligesom forholdene i landet i det hele taget gør det svært at få uvildige vurderinger af forholdene for de ansatte i koboltminerne.

»Omkostningerne ved produktion af batterier er stigende, hvilket presser bilfabrikker; også selvom metalprisstigningerne til en vis grad modvirkes af statssubsidier. Også priserne på stål er stærkt stigende verden over, da både Rusland og Ukraine er producenter og eksportører af stål,« påpeger Marina Bozkurt og fortsætter:

»Med sanktionerne mod Rusland og produktionsstop i Ukraine må man imødese yderligere stigninger i stålpriserne. Da vi forventer intensiverede problemer i de globale forsyningskæder, vil det ramme priserne på alle stålprodukter.«