Storbank: Her er årsagen til, at dollaren snart kan koste mere end euroen
For danskerne kan det meget snart blive dyrere at købe en dollar i forhold til en euro, mener storbanken Deutsche Bank. På det seneste er den amerikanske møntfod blevet styrket kraftigt over for den europæiske.
På få dage er den amerikanske dollar blevet styrket betragteligt over for euroen, og der er risiko for, at den europæiske møntfod snart kan opnå paritet - ligevægt med dollaren - eller sågar blive svækket endnu mere.
Således skriver storbanken Deutsche Bank i en note ifølge CNBC.
Euroen er denne uge faldet til det laveste niveau over for dollaren i 20 år med en kurs på 1,02 dollar per euro torsdag aften. Eftersom den danske kronekurs er bundet til euroen, er dollaren tilsvarende steget til 7,33 kr.
For at opnå paritet med euroen skal dollaren nå en kurs på ca. 7,45 kr.
Siden starten af året er den amerikanske dollar blevet styrket omkring 10 pct. over for euroen og den danske krone, som Finans før har beskrevet.
Frygten for en økonomisk recession i både Europa og USA har fået investorerne til at søge sikker havn i den amerikanske møntfod. På samme tid er investorerne nervøse for, at Ukraine-krigen fører til en energikonflikt mellem Rusland og EU, som vil ramme økonomien.
George Saravelos, der er global chef for valutaresearch i Deutsche Bank, skriver i noten, at strømningerne over mod »den sikre havn« i form af dollaren kan blive »mere ekstrem«, hvis USA ender i en såkaldt teknisk recession, der defineres ved to kvartaler i steg med negativ BNP-vækst.
»Vi konkluderer, at en bevægelse ned til 0,95-0,97 euro pr. dollar vil matche det mest ekstreme pres, der har været på valutabørserne og dollarens risikopræmie siden afslutningen på Bretton Woods,« fremhæver Deutsche Bank-strategen med henvisning til den internationale guldstandard, der blev afskaffet tilbage i 1971.
George Saravelos mener, at niveauet især er realistisk, hvis USA og Europa bevæger sig mod en dybere recession i 3. kvartal, mens den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæver sin ledende rente.
Til gengæld vil tegn på, at Fed midlertidigt bliver mere afholdende med de pengepolitiske stramninger, kunne betyde, at kursudviklingen vender, og dollaren bliver svækket over for euroen igen. Derudover vil tegn på, at krigen i Ukraine et tæt på en afslutning, kunne styrke euroen.
Udviklingen skal ses i lyset af, at inflationen i Europa landede på 8,6 pct. i eurozonen i juni, mens den lå på 8,6 i USA ifølge de seneste tal for maj.
Både Den Europæiske Centralbank (ECB) og Fed forsøger at tæmme den tårnhøje inflation. Fed foretog sin første renteforhøjelse i marts og har siden da hævet renten med i alt 150 basispoint, mens ECB til gengæld først står til at hæve renten med 25 basispoint i juli og igen i september.
Lige nu er investorerne usikre på, om centralbankernes stramninger sker i et tempo, som vil kaste økonomierne ud i en recession. Forskellen på de to centralbankers reaktion og den mere attraktive rente har desuden delvist medvirket til, at dollaren er blevet styrket over for euroen i år.
