Økonomi

En af verdens største investorer: Her er årsagen til, at vi undgår en hård recession

Styrer USA og Europa ind i en alvorlig recession, eller vil centralbankerne formå at lave en "blød landing"? Det er et af de spørgsmål, der præger markederne i disse dage. Hos Nuveen, en af verdens største kapitalforvaltere, er chefstrateg Brian Nick optimistisk.

Artiklens øverste billede
På Wall Street i New York er frygten for en recession de seneste måneder vokset markant. Foto: Angela Weiss / AFP

Frygten for en recession har de seneste måneder kastet mørke skyer ind over markederne, hvor investorerne har forsøgt at forudse, om USA og Europa snart står over for en voldsom eller mild økonomisk nedtur.

Finansmarkederne sender i disse dage et klart signal: Sandsynligheden for recession er øget anseligt, mens den amerikanske centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) forsøger at tæmme inflationen.

Men ifølge Brian Nick, der er chefstrateg i Nuveen, en af verdens største kapitalforvaltere, er der gode nyheder. Hvis en global recession bliver en realitet, vil den blive mild og lede os på vej mod en »normal økonomi«.

»Jeg tror ikke, at det bliver i år. Nok heller ikke i første halvdel af næste år. Men måske er vi 18-24 måneder væk fra at have en økonomi, der ser mere normal ud, hvor udbud og efterspørgsel på tværs af de områder, som har været ude af balance, er på vej ind i balance,« forudser han.

Brian Nick er chefstrateg hos Nuveen, der er en af verdens største kapitalforvaltere.

Mere bestemt mener Brian Nick, at centralbankerne ikke får brug for en »uoverkommelig pengepolitisk stramning« for at bringe inflationen ned.

»Flere steder i økonomien vil inflationen falde sundt og naturligt. Vi ser allerede priserne falde i dele af økonomien og mener ikke, at energi- og fødevarepriserne stiger ubønhørligt fra nuværende niveauer,« siger han.

Målt på årsbasis landede inflationen i USA på 9,1 pct. i juni, hvilket er det højeste i 40 år. På samme tid lød inflationen i euroområdet på 8,6 pct. Her er der tale om det højeste siden opgørelsen første gang blev lavet i 1997.

Lige for tiden forsøger Fed og ECB at bekæmpe inflationsstigningerne med aggressive pengepolitiske indgreb. Siden marts har Fed hævet sin styringsrente med 150 basispoint til 1,50-1,75 pct., mens ECB torsdag hævede renten for første gang siden 2011 med 50 basispoint til 0 pct.

Målet er at sænke efterspørgslen fra forbrugere og virksomheder med de stigende låneomkostninger. Men manøvren er risikabel, da den i værste tilfælde kan kvæle væksten i sådan en grad, at den fører til en recession.

Brian Nick mener, at kombinationen af inflationen og centralbankernes pengepolitiske stramninger vil bringe efterspørgslen ned, så inflationen normaliseres, og det ikke bliver nødvendigt med et renteniveau på 4-5-6-7-8 pct.

»Renter over 4 pct. vil uden tvivl garantere en hård recession,« siger han.

Lige nu er argumentet for en mild recession ifølge Nuveen-strategen, at økonomien er stærk. Forbrugerne i USA har i forbindelse med corona modtaget enorm økonomisk stimulus, og opsparingerne er fornuftige.

»Normalt, når vi træder ind i en recession, er der gået en række år, hvor folk har gældsat sig for meget. De lånte penge, som de ikke havde råd til at betale tilbage, og opsparingerne var anormalt lave. Det betød, at både husholdningerne og virksomhederne var sårbare,« fortæller Brian Nick.

Tal fra St. Louis Fed viser, at amerikanernes opsparingsrate i dag er 5,4 pct. af deres disponible indkomst. Det er en del lavere end i 2020 og 2021, men stadig en del mere end lige før finanskrisen i 2007-2009.

»Privatsektoren er modstandsdygtig. Så de chok, som folk får fra stigende renter og leveomkostninger, vil forbrugerne kunne absorbere som følge af deres stigende indkomster og store opsparinger,« siger Brian Nick.

»Det er ikke ensbetydende med, at alle vil klare det lige så godt. Selv i tilfælde af en mild recession vil arbejdsløsheden stige og indkomsterne falde. Men der er en betydelig forskel på en mild og alvorlig recession.«

Selv i tilfælde af en mild recession vil arbejdsløsheden stige og indkomsterne falde. Men der er en betydelig forskel på en mild og alvorlig recession.

Brian Nick, chefstrateg i Nuveen

Arbejdsmarkedet i USA er brandvarmt, og seneste opgørelse fra juni viste en arbejdsløshed på blot 3,6 pct. Det betragtes som fuld beskæftigelse, og tallet har været faldende til trods for det økonomiske stormvejr.

»Selv hvis vi går en fremtid med stigende arbejdsløshed i møde, fortæller historiebøgerne os, at vi i en mild recession får en stigning til 4-4,5 pct. Hvis den stiger til 6 pct., er der tale om en hård recession, men selv det niveau er ikke særlig meget set med historiske briller,« siger Brian Nick.

Lige nu er spørgsmålet, hvornår USA træder ind i en eventuel recession.

Teknisk set regnes en recession for at være mindst to kvartaler i streg med negativ BNP-vækst. Eftersom tal fra første kvartal viste en negativ BNP-vækst på -1,6 pct., er det muligt, at USA allerede var i recession i årets andet kvartal. Det afslører en ny opgørelse onsdag i denne uge.

Men reelt set er der første tale om en officiel recession, når økonomerne fra den uafhængige organisation National Bureau of Economic Research (NBER) beslutter det. Det kræver betragtelige fald i både indkomsterne, beskæftigelsen, industriproduktionen, detailsalget og BNP ifølge NBER.

»Hvis vi får teknisk recession, vil det åbne Pandoras æske, og halvdelen af landet vil tænke, at vi er i en recession, mens den anden halvdel vil sige ”nej, se beskæftigelsen,” fordi den faldt,« bemærker Brian Nick.

Han mener, at sandsynligheden for en mild recession i USA er 50 pct., mens risikoen for en alvorlig recession er 20 pct. På den anden side af spektret spår han en 30 pct. chance for, at landet undgår en recession.

Chefstrategen påpeger, at Europa er mere udsat som følge af de tårnhøje energipriser og faren for, at Rusland lukker for energiforsyningen til de vigtigste EU-lande som et modsvar på deres militære støtte til Ukraine.

På den anden side har området ikke været præget af samme stimulus som USA, og ECB vil sandsynligvis ikke hæve renten i samme grad som Fed.

»For euroområdet har der ikke været tale om en lige så anormal periode. BNP-væksten har heller ikke været så massiv som i USA, hvor inflationen er præget mere af den stærke efterspørgsel end prisstigninger på energi.«

Personligt mener Brian Nick, som har gjort karriere i den amerikanske centralbank, at Fed har lavet en fejl ved hæve renten så aggressivt. Han håber derfor, at ECB ikke følger efter og laver den samme fejltagelse.

Mit råd til investorerne er, at man skal have is i maven og forberede sig på en rutsjetur. Se efter områder af markederne, som vil klare sig godt i en recession - f.eks. kvalitetsaktier og -obligationer.

Brian Nick, chefstrateg i Nuveen

»ECB er i en farlig situation, fordi en stor del af inflationen i eurozonen er importeret og energidrevet. Man har mulighed for at hæve renten og destruere efterspørgslen, men det øger ikke energiudbuddet,« siger han.

Eftersom det fortsat er usikkert, hvor aggressive centralbankerne bliver, forudser Brian Nick, at markederne bliver præget af volatilitet de næste 12-18 måneder. Hvis USA får en mild recession, er der ifølge strategen risiko for et yderligere fald på 15 pct. i S&P 500, der er nede 17 pct. i år.

På det seneste er rentekurven i USA inverteret, hvilket vil sige, at den korte toårige statsrente er højere end den 10-årige statsrente. Normalt anses det for at være et signal om, at der venter en recession forude.

»Mit råd til investorerne er, at man skal have is i maven og forberede sig på en rutsjetur. Se efter områder af markederne, som vil klare sig godt i en recession - f.eks. kvalitetsaktier og -obligationer,« siger Brian Nick.

»Hvis man er villig til at ignorere volatiliteten og se efter, hvad der giver det bedste afkast på sigt, er der muligheder i amerikanske vækstaktier og højtforrentede obligationer. Med tidshorisonten 2024 og frem kan man komfortabelt været fuldt ud investeret,« understreger Nuveen-strategen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.