Derfor er Grækenland en økonomisk ruin

Den græske koalitionsregering og eurolandenes finansministre blev fredag aften enige om en aftale, der forlænger EU’s lånepakke til Grækenland med fire måneder.

Dermed er en græsk statsbankerot afværget – for nu, i hvert fald.

Der spekuleres i, hvorvidt Grækenland kan klare sig få uger eller måneder uden hjælp udefra, da landets økonomi er i en slem forfatning.

Statsfinanserne hænger ikke sammen, grækerne har trukket milliarder af euro ud af landets banker af frygt for en finansiel nedsmeltning, og investorer flygter i hobetal.

Eksperter fra Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen – kaldet ”trojkaen” – har den græske økonomi under intens overvågning, og situationen er kritisk, lyder det.

Men hvordan kom det så vidt? Hvorfor er Grækenland endt på kanten af bankerot?

»Grækenland har i en lang årrække levet over evne for lånte penge med store underskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser. Landet har haft alt for høje lønstigninger og for lav produktivitet, og korruption, skatteunddragelse og et ineffektivt skattesystem har været gift for den græske økonomi,« siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

Også Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, peger på, at Grækenland har bedrevet mange års overforbrug. Han kalder landets enorme økonomiske problemer »selvforskyldte« og mener, at Grækenlands offentlige finanser i virkeligheden var i så dårlig en forfatning, at landet ikke burde have været optaget i eurosamarbejdet i 2001.

Først i 2009 blev det afsløret, at tidligere regeringer havde fusket alvorligt med de offentlige budgetter.

»Siden har genopretningspolitikken i Grækenland været ubønhørlig, og landet har gjort store fremskridt. Men som følge af den dybe recession, som landet har befundet sig i, har gældskvoten udviklet sig til det værre over de seneste år,« siger Helge J. Pedersen.

Normalt ville et land med så grel en økonomisk udvikling løbende være tvunget til at devaluere sin valuta, men som medlem af euroen har det ikke været muligt, og medlemskabet fik længe investorerne til at holde en hånd over Grækenland, påpeger Jacob Graven.

»Da den hånd pludselig forsvandt, var Grækenland tvunget til den voldsomme økonomiske hestekur, vi ser i dag,« siger han.

Fredag aften lykkedes det eurolandenes finansministre og den græske koalitionsregering at blive enige om en fire måneders forlængelse af den lånepakke fra EU, som holder hånden under den vaklende græske økonomi.

Lånepakken er på 172 mia. euro og indeholder en række strenge betingelser:

Senest mandag skal den græske regering fremlægge en liste med reformer, som den planlægger at gennemføre for at holde landet på ret kurs, og kun hvis Grækenlands kreditorer i Den Internationale Valutafond (IMF) og EU finder reformerne tilstrækkelige, kan Grækenland få udbetalt de næste 7,2 mia. euro, som følger med en færdiggørelse af programmet omkring redningspakken.

Det er svært at forestille sig, at Grækenland vil kunne nedbringe sin gæld til et holdbart niveau uden yderligere indrømmelser fra landets kreditorer, mener cheføkonom Helge J. Pedersen.

Hans kollega i Nykredit, cheføkonom Ulrik Bie, mener, at den græske regering er under maksimalt pres.

»Hvis Grækenland skal tages alvorligt, skal de kommende fire måneder bruges til udrulle en plan for, hvordan skatteindkrævningen bringes op på et niveau, der matcher regeringens ambitioner om at klare sig uden yderligere solidaritet fra de øvrige eurolande og udstedelse af gæld,« siger han og understreger, at grækerne i alt skylder 76 mia. euro i skat.

Den græske regering regner imidlertid med højst at kunne indrive ni mia. euro.

»Det er naturligvis en indsats over for de velhavende, der ikke kun undlader at betale skat, men også har flyttet formuer ud af Grækenland. Og det kræver også, at hver eneste butik på hver eneste ø har kasseapparatet fremme hver eneste dag, og ikke kun den ene gang om året, når skatteinspektørerne kommer på besøg. Det skal nok blive populært,« siger Ulrik Bie.