Hvad bliver næste skridt for ECB?
Det er op til Den Europæiske Centralbank, om Grækenland må tvinges ud af eurosamarbejdet, hvis en statsbankerot rammer landet.
Mens grækerne hiver større og større beløb ud af deres konti, stiger renterne på statsobligationerne mod himlen, og de græske banker bliver mindre pålidelige at låne penge til.
Men betyder det, at Mario Draghi, præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), må skærpe kravene til dem? I så fald kan det blive næste trussel mod grækernes euro.
Den græske finansminister, Yanis Varoufakis, gik fra finansministermødet i Riga som en udskældt mand. Der er dog stadig håb for Grækenland, som blev givet mere tid til at finjustere og opfinde reformerne, der skal sende landets økonomi på ret kurs.
På det efterfølgende pressemøde sagde Draghi, at ECB ville låne penge til de græske banker, så længe de var bæredygtige - og det altså også efter en bankerot, hvis sådan en skulle indfinde sig. Men han påpegede i samme ombæring, at jo flere penge, grækerne fortsat hev ud af bankerne, og jo mere statsobligationsrenterne fik lov at stige, des færre og mere usikre aktiver havde de græske banker også at stille som sikkerhed til gengæld for nødlånene. Altså, at bankerne måske er på vej mod at være mindre levedygtige.
Det har flere medier taget som et udtryk for, at Mario Draghi er klar til at stramme kravene til, hvor meget de græske banker skal stille i sikkerhed for lånene, de modtager.
»Draghi siger, at ECB låner penge ud til banker, der kan stille sikkerhed for lånene. Og traditionelt er det bankernes egen beholdning af statsobligationer, der skal stilles som sikkerhed. Men hvor sikkert er det at stille græske statsobligationer til sikkerhed, hvis de nærmest ikke er det papir værd, som de er skrevet på?« siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven.
Den tre-årige statsobligationsrente er steget til 28 pct. Det er det højeste siden 2012, da Grækenland senest gik bankerot. Samtidigt har bankaktierne set et dyk, og grækerne har i stor stil trukket penge ud af bankerne af frygt for, at en grexit ville forekomme. Sker det, er deres penge nemlig ikke halvt så meget værd, når de bliver omlagt til græske drakmer.
Med en statsgæld, der udgør 170 pct. af landets bruttonationalprodukt, har Grækenland endnu mange milliard-udgifter i vente til både Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-kreditorerne, også kaldet trojkaen. Lykkes det ikke at betale regningerne til tiden - hvad verden frygter, det ikke gør - må landet erklæres bankerot. Fortsætter ECB alligevel med at låne de græske banker euro, er landet altså endnu ikke ude af eurosamarbejdet. Det vil sige: statsbankerotten foranlediger ikke nødvendigvis en grexit.
Med mindre de græske banker altså ikke formår at leve op til ECB's krav for nødlånene. Ifølge Jacob Graven er der også interne diskussioner i ECB om, hvor længe endnu Grækenland skal have lov at nyde godt af nødlånene.
»Den tyske centralbankdirektør vil afskære Grækenland fra nødlånene allerede nu. Nu lægger Draghi i hvert fald op til, at ECB vil stramme skruen, og det kan de factor føre til, at Grækenland ikke får flere nødlån. Hvis det sker, skal der meget hurtigt en politisk aftale på plads mellem Grækenland og kreditorerne, for ellers må Grækenland hurtigt melde sig ud af samarbejdet, « siger han.
