Fortsæt til indhold

Græsk premierminister truer trojkaen med Putin

Fredag ringede Alexis Tsipras til det russiske statsoverhoved, men det kommer nok ikke til at hjælpe i forhandlingerne.

Økonomi

Da klokken slog 13 i Athen fredag, ringede den græske premierminister Alexis Tsipras til præsidenten af Rusland, Vladimir Putin.

Det lækkede anonyme kilder i den græske regering fredag til den græske presse, skriver den græske avis Kathimerini.

Selvom det ikke er offentligheden kendt, hvad de to snakkede om, er netop Rusland flere gange før blevet set som en potentiel redningsmand for Grækenland, hvis der kommer sammenbrud i forhandlingerne mellem Tsipras og kreditorerne i Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-Kommissionen, der samlet bliver kaldt for »trojkaen«.

Og sådant et sammenbrud rykkede man væsentligt tættere på, da Grækenland fredag fik udsættelse på et afdrag til IMF på 2,3 mia. kr.

Men ikke meget har tidligere tydet på, at Rusland ville være til megen hjælp i den græske gældskrise. Alexis Tsiprasaflagde senest Vladimir Putin et visit i april, hvorfra han vendte tomhændet hjem med besked til pressen om, at Grækenland ikke ville »tigge penge hos Rusland«.

Seniorstrateg hos Nordea Tine Choi Danielsen tror da også, at den lækkede historie om opkaldet til Moskva netop skal bruges til at sende signal til trojkaen om, at grækerne kan finde hjælp andetsteds - mere end det er et udtryk for, at man reelt forsøger at få den hjælp.

»Umiddelbart tror jeg ikke, Tsipras ville få særligt meget ud af at søge hjælp hos Putin. Og sidst han var på besøg i Rusland, kom der heller ikke rigtigt noget ud af det. Jeg tror mere, det er forhandlingsteknik, men jeg tror ikke, den virker på trojkaen. Det gjorde den i hvert fald ikke sidst,« siger hun.

Det, Grækenland har brug for, forklarer hun, er en gældsnedskrivelse. Det har grækerne da også selv foreslået konstant under forhandlingerne - for det bør følge med kravet om reformer, mener man. Konkret har man derfor fremlagt en restruktureringsplan, der vil sænke den græske gæld til 120 pct. af BNP mod de aktuelle 180 pct.

Men det går trojkaen ikke med til, understreger hun. For hvordan skal man så forsvare ikke at have gjort det samme over for andre gældsplagede lande i EU?

»Jeg tror, at kreditorerne har sat hårdt mod hårdt for at statuere et eksempel også over for resten af Europa. Man bliver nødt til at holde den vej, man har lagt sig fast på,« siger hun.

Grækenland skal betale 62 mia. kr. inden udgangen af august, og med den seneste udsættelse af afdragene på IMF-lån, skal de første 11,9 mia. falde i slutningen af juni. Har Grækenland ikke inden da forhandlet en aftale på plads med trojkaen, bortfalder de sidste 53 mia. kr. af lånepakken, som Grækenland ville skulle bruge for at kunne udbetale pengene.

Artiklens emner
IMF