Her er knasterne i de græske gældsforhandlinger

Nye græske reformforslag lander på trojkaens forhandlingsbord inden for et par dage. Men intet tyder på, at Grækenland er kommet tættere på sine långiveres krav, som man fredag fastholdt var »absurde«.

»Det er Grækenland, der fremlægger løsningsforslagene,« har det lydt igen og igen fra den græske regering, efter det først kom frem, at landets långivere i Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-Kommissionen, der til sammen bliver kaldt for »trojkaen«, havde fremlagt første udkast til en såkaldt »take it or leave it«-aftale.

Dagen forinden trojkaen mødtes om at udarbejde forslaget, modtog trojkaen fra Grækenlands premierminister Alexis Tsipras nemlig 47 siders græske bud på reformer og løsningsforslag, som siden er blevet kritiseret for ikke at »give mening økonomisk«.

Og dermed arbejder de to parter altså nu ud fra to forskellige udspil i forhandlingerne om Grækenlands skæbne.

Trojkaens udspil, der angiveligt fyldte fem sider, blev udarbejdet ved et midnatsmøde mandag d. 1. juni i Berlin af den tyske forbundskansler, den hollandske præsident, EU-Kommissionens præsident, ECB's præsident og chefen for IMF.

Selvom det ikke er offentligheden kendt, hvad der konkret står i udspillet, lyder det fra flere kilder, at det blot er de økonomiske rammer, der blev opstillet for Grækenland - og ikke, hvordan man i detaljer skal formå at leve op til dem.

Ifølge den græske avis Kathimerini udarbejder man i Athen lige nu en opdateret udgave af de reformforslag, man allerede én gang har sendt. Denne gang er man villig til at nærme sig de mål for skatteinddragelse, som trojkaen har sat, men på de fleste andre springende punkter kniber det.

Man nægter f.eks. at fjerne den laveste momssats på 6 pct., der blandt andet gælder medicin, bøger og teater-billetter, men melder sig dog klar til at hæve overskuddet på den primære budgetbalance - bare ikke til det niveau, kreditorerne ellers har ønsket.

Sværest bliver det nok at blive enige om, hvordan pensionssystemet og arbejdsmarkedet skal reformeres. Det er især de offentligt ansatte, man fra græsk side gerne vil skærme fra nedskæringer.

På weekendens G-7-møde, hvor lederne af USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Japan, Italien og Storbritannien mødtes, var den græske gældskrise også et samtaleemne. Her lød det fra den italienske premierminister, at det var »utænkeligt«, at italienske skatteydere skulle betale til et græsk pensionssystem, der var mere generøst end deres eget.

Og det er netop argumentet, der i sidste ende må tvinge grækerne til at skære i pensionen, mener cheføkonom i Nykredit Ulrik H. Bie.

»Grækerne kommer ikke uden om, at de har et pensionssystem, som de ikke selv kan finansiere, og det er et af de steder, hvor de bliver nødt til at lave reformer. Og så må man kigge på, hvad der er fair på tværs af Europa. Udgifterne til det græske pensionssystem er de højeste i hele EU. Alle andre lande har næsten uden undtagelse lavet ganske markante pensionsreformer, så hvorfor skulle Grækenland ikke også?« siger han.

I de græske reformforslag lyder det, at man vil skære i førtidspensionen, så man i 2025 skal være 62 år gammel, før man kan nyde godt af den. I dag er de græske pensionister omtrent 56 år i gennemsnit, selvom man skal være 65 år for at gå på pension - formentligt fordi så mange går på førtidspension.

Ifølge Ulrik H. Bie har trojkaen foreslået, at Grækenland skal finde besparelser svarende til 1 pct. af BNP på pensionssystemet, men det kan det græske forslag langt fra leve op til.

»Hvis Grækenland præsenterer alternative reformforslag, skal de være finansielt fornuftige og give mening økonomisk,« lød det fra den tyske forbundskansler Angela Merkel fredag ifølge Bloomberg News, da Grækenland missede et IMF-afdrag på 2,3 mia. kr.

De opdaterede reformforslag fra Grækenland forventes at skulle diskuteres onsdag, når Tsipras mødes med netop Angela Merkel og den franske præsident, Francois Hollande, i Bruxelles. Men Ulrik H. Bie tror, at de to statsoverhoveder ikke har høje forventninger til Grækenland denne gang.

»Jeg tror, at man i trojkaen er holdt op med at holde vejret i forventning om, hvad der kommer fra Grækenland næste gang. Jeg tror, man tager tingene, som de kommer, men man har nok ikke de store forventninger længere,« lyder det Ulrik H. Bie.

Når Grækenland ikke at få en aftale på plads med kreditorerne inden længe, bortfalder snart de omtrent 53 mia. kr., som Tsipras ellers havde i vente til gengæld for reformerne. Sker det, vil han få meget svært ved at nå betalingerne til ECB, der i juli og august udgør cirka 49 mia. kr., og det kan reelt sende landet ud i en statsbankerot og efterfølgende er farvel til eurosamarbejdet.

EU-Kommisssionens præsident Jean-Claude Juncker fastholder endnu, ifølge Reuters søndag, at man ikke i trojkaen regner med sådan et scenarie, men også, at kreditorerne ikke kan »trække en kanin ud af hatten« for at forhindre det.