Nye græske reformforslag lander på forhandlingsbordet

Grækenland har tirsdag sendt en reformplan til sine kreditorer i Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-Kommisionen. Det oplyser en anonym EU-kilde til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Bloomberg News fylder reform- og løsningsforslagene tre sider og dækker kun grækernes mål for skatteinddragelse. Desuden fulgte et tre-siders notat, hvor grækerne beder om midler fra ESM til at tilbagebetale de omtrent 49 mia. kr., der forfalder til ECB i juli og august, siger anonyme kilder i EU-Kommissionen til Bloomberg News.

Men intet tyder på, at man fra græsk side er nået tættere på långiverne i spørgsmålet om pensions- og arbejdsmarkedsbesparelser. I et interview med den italienske avis Corriere della Sera tirsdag er det i hvert fald, hvad den græske premierminister giver udtryk for.

»Jeg tror, vi er meget tæt på at nå en aftale om overskuddet på den primære budgetbalance for de næste par år. Men kreditorerne må få sig en mere positiv indstilling over for de alternative løsningsforslag til nedskæringerne i pensionerne. Vi kan ikke fortsætte med et program, der tydeligvis har fejlet,« siger han.

I pensionssystemet alene har trojkaen bedt den græske premierminister Alexis Tsipras om at finde besparelser svarende til 1 pct. af BNP. Flere gange har det lydt fra græsk side, at kreditorerne må møde landet på halvvejen, men nu lyder det fra EU-Kommissionens præsident, at man ikke kan strække sig længere.

»Jeg venter stadig på den græske del af broen. Man kan ikke konstant forlænge EU eller Eurogruppens del af broen,« siger Jean-Claude Juncker således til Bayerischer Rundfunk efter et to dages langt møde med G-7-lederne i Tyskland.

Reformforslagene skulle grækerne have afleveret allerede torsdag, gjorde Juncker det klart tidligere på ugen. Nu da de er blevet afleveret, skal den græske viceminister Nikos Pappas og vice-udenrigsministeren Euclid Tsakalotos holde møde med kreditorerne i Bruxelles - efter i øvrigt at have siddet i samtale med den EU's økonomikommissær Pierre Moscovici.

Grækenland og kreditorerne må nå en aftale inden den 14. juni. Når man ikke den deadline, kommer Grækenland i problemer, for de omtrent 53 mia. kr., man har alvorligt brug for at indløse, kommer kun, hvis Grækenland implementerer reformer til gengæld.

Det vil sige, man har indtil den 14. juni til at blive enige om reformerne, derefter en uge til at ratificere aftalen i EU, hvor den højst sandsynligt skal stemmes igennem flere nationale parlamenter, og derefter en uge til at stemme den igennem i Grækenland, inden den kan implementeres.

Men ved udgangen af juni udløber hjælpepakken, de 53 mia. kr. er en del af, og dermed også Grækenlands mulighed for at redde sig selv.

»Det er absolut sidste udkald for at nå en aftale. Den græske statskasse er tom, og grækerne har allerede overskredet en aftalt dato for afbetaling af gæld til IMF. Grækerne har nu fået udsættelse på gældsbetalingen til udgangen af juni. I praksis skal en aftale formentlig være på plads i løbet af 1-2 uger. I mellemtiden tikker uret. Usikkerheden kan meget vel vokse til panik i Grækenland, jo længere tid, der går,« lyder det fra Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

Panikken kan sende grækerne i banken for at hæve sine penge, mens de endnu har værdi, og det kan lande Grækenland i kapitalkontrol, forklarer han.

Men de græske regeringsfolk holder fast i, at kreditorerne må lempe sine krav. Den græske finansminister Yanis Varoufakis talte mandag aften til den tyske finansminister Wolfgang Schäuble og sagde, at kreditorerne sagtens kunne udløse likviditet til Grækenland i løbet af en nat, hvis de tog forhandlingerne alvorligt.

»Vi bliver nødt til at afværge det uheld, der ikke vil være et uheld,« sagde han og henviste dermed til, at en statsbankerot og efterfølgende græsk euro-exit sagtens kan forhindres, hvis kreditorerne har nogen interesse i at forhindre scenariet.

»Vi har en historisk forpligtelse til ikke at lade dette ske,« sagde han, ifølge Bloomberg News.

Netop Wolfgang Schäuble har tidligere givet udtryk for, at eurozonen sagtens ville kunne overleve et græsk euro-exit.

Tsipras advarer i Corriere della Sera netop om, hvor alvorlige konsekvenser det kan få for hele eurozonen, hvis ikke det lykkes kreditorerne og ham at blive enige om en løsning for landet.

»Jeg tror, det er klart for enhver. Det vil være begyndelsen til enden for eurozonen. Hvis Grækenland fejler, vil markedet straks kigge efter det næste sted, det kan ske. Og hvis forhandlingerne fejler, vil prisen for de europæiske skatteydere være enorm,« siger han.

Netop de europæiske skatteydere bliver også brugt som argument for, at Grækenland må skære i sine pensioner. Den italienske premierminister Matteo Renzi har til weekendens G-7-møde kaldt det for »utænkeligt«, at italienere skal hjælpe med at holde et pensionssystem, der er mere generøst end deres eget, i live.

»Det seneste forslag fra den græske regering skal ses i lyset af, at grækerne desperat har brug for at låne flere penge meget snart. Vi forventer, at den græske regering i vid udstrækning bøjer af, så der kommer en aftale i løbet af de næste par uger. Men aftalen er næppe lige på trapperne, og situationen kan meget vel blive værre, før grækerne tvunget af omstændighederne bliver nødt til at indgå en aftale,« lyder det fra Jacob Graven.