Hvad gik egentlig galt i Grækenland?

En gæld på 2.370 mia. kr., en udløbet redningspakke og et realistisk scenarie om et muligt farvel til eurosamarbejdet.

Det var onsdag morgen udgangspunktet for det økonomiske problembarn Grækenland, der aftenen forinden ikke havde tilbagebetalt sin milliardgæld til Den Internationale Valutafond (IMF).

Trods et netop lækket brev fra premierminister Alexis Tsipras, der angiveligt accepterer stort set alle krav fra kreditorerne, eksisterer der ikke længere et forhandlingsgrundlag.

Men hvad er der egentlig gået galt i Grækenland, siden problemerne er kommet så vidt?

Sydbanks cheføkonom Jacob Graven og Nordeas seniorstrateg Tine Choi Danielsen peger begge på, man skalt helt tilbage til grækernes indtræden i eurozonen i 2001 for at indramme årsagerne til de nu store økonomiske vanskeligheder.

»At Grækenland kom med i eurosamarbejdet var en del af fejlen. De opfyldte ikke betingelserne og kom med på et forkert grundlag, der ikke var foreneligt med valutaunionen og den faste valutakurs,« indleder Jacob Graven med henvisning til valutaskiftet fra drakmer til euro i 2002.

»På grund af eurosamarbejdet blev de græske renter presset længere ned, end den reelle økonomiske udvikling i Grækenland berettigede til. Renterne blev konvergeret ned på det tyske niveau, fordi investorerne havde en tro på, at Tyskland stod som garant for samarbejdet,« uddyber Tine Choi Danielsen og forklarer, at det gjorde det muligt for grækerne at udstede statsobligationer til en lavere rente.

Indtrædelsen i eurozonen betød, at omkostningerne i Grækenland steg betydeligt mere år efter år. Man kunne som følge af indtrædelsen ikke regulere valutakursen, og da man samtidig ikke havde en produktionsudvikling, der retfærdiggjorde de høje omkostninger, tabte landet konkurrenceevne år efter år. Det skabte et kæmpe underskud over tid, forklarer Jacob Gaven, der peger på, at ballonen sprang under finanskrisen i begyndelsen af 2008.

Artiklen fortsætter under billedet...

»Krisen slog bunden ud af den græske statskasse. Finanskrisen ramte alle lande hårdt, og alle fik betydelige offentlige underskud. Men Grækenland havde et elendigt udgangspunkt i forvejen med en elendig konkurrenceevne, et underskud på betalingsbalancen og en offentlig gæld, der var eksploderet,« forklarer cheføkonomen.

Den konstant stigende gæld gjorde problemerne i den græske økonomi så synlige, at investorerne ikke ville købe græske aktier eller statsobligationer. Og så rullede snebolden, der siden 2010 har tvunget grækerne til at modtage hjælpepakker dikteret af kreditorer som eksempelvis Den Internationale Valutafond (IMF).

»Grækenland har levet over evne levet i alle de år, de har været med i eurosamarbejdet. De har via eurosamarbejdet haft lettere ved at låne penge i form af udstedelse af statsobligationer. Det har været billigere at låne penge, og det har man nydt i stedet for at kigge på reformer og balancen mellem indtæger og udgifter,« siger Nordeas seniorstrateg Tine Choi Danielsen.

Derfra kommer man så ind til kernen i den græske problematik, hvis man spørger seniorstrategen. Velfærden og skatten. I Grækenland har man eksempelvis et af de dyreste pensionssystemer i EU med en gennemsnitlig pensionsalder på 59 år og 63 for henholdsvis kvinder og mænd.

»Man har haft exceptionelt gode velfærdsydelser. Eksempelvis har offentligt ansatte har fået flere penge under pension, end de fik, da de arbejdede, og det har man ikke formået at rydde op i,« siger Tine Choi Danielsen, der også peger på skatteinddrivelsen - eller mangel på samme - som en af de store syndere.

»Et eksempel på den ineffektive skatteinddrivelse er den græske boligbeskatning. Så længe man ikke er færdig med sin bolig, har man ikke skullet betale skat, og det er selvfølgelig også derfor, at man kan se huse med en ekstra ufærdig etage, når man rejser rundt i Grækenland,« siger Tine Choi Danielsen.

Næste kapitel i historien om Grækenland finder sted på et telefonmøde mellem eurozonens 19 finansministre onsdag eftermiddag. Her skal de diskutere Alexis Tsipras seneste brev.