Britisk EU-kommissær trækker sig: Derfor er det en »utroligt kedelig nyhed« for Danmark

Lørdag eftermiddag meddelte britiske Jonathan Hill, der er EU's finanskommissær, at han vil træde tilbage fra sin post i kølvandet på Storbritanniens beslutning om at forlade EU.

Navnet Jonathan Hill vækker måske ikke umiddelbart stor genkendelse herhjemme, men han har før gjort sig bemærket ved at sige, at han ville værne om bl.a. det danske realkreditsystem.

Beskeden har fået Finansrådet til at udsende et tweet om, at hans afgang er en »utrolig kedelig nyhed« for Danmarks finansielle sektor.

»Han var hovedansvarlig for arbejdet med finansiel regulering i EU og havde en meget fornuftig og afbalanceret tilgang til det. Derudover havde vi bygget en relation op, hvor han kendte lidt til, hvordan vi driver bank og realkreditforretning her i Danmark - og til vores udfordringer,« siger direktør i Finansrådet, Ulrik Nødgaard.

Udfordringerne, han henviser til, er de såkaldte Basel-krav, som kan komme på tale i begyndelsen af næste år, og som ifølge Ulrik Nødgaard vil gøre det dyrere for danskerne at tage boliglån. Derfor er nyheden ikke mindst kedelig for huskøberne.

»Helt kort fortalt betaler danskerne helt overvejende altid deres boliglån tilbage. Det betyder, at der er meget lidt tab på boliglån herhjemme. Der er nye regler på vej, som tilsidesætter det fænomen, at vi har få tab på boliglån, og som siger, at vi skal betragte dem som risikofyldte. Det vil øge prisen på lån,« forklarer han.

Finansrådet havde en særligt god relation til Hill, og derfor er det ærgerligt, at man nu til en vis grad skal begynde forfra, siger Ulrik Nødgaard.

»Vi har haft helt konkrete drøftelser ad flere omgange om de nye regler. Uden Hill har kunnet give bindende tilsagn, har han sendt nogle signaler, der har trukket i den rigtige retning. Vi havde investeret rigtig meget i at nå hen, hvor han - det var i hvert fald mit klare indtryk - havde en god forståelse for Danmarks udfordring med disse regler,« siger han.

Alligevel skal begivenheden sættes i perspektiv, pointerer han.

»Det er jo ikke vores mest væsentlige bekymring i forhold til, at englænderne ikke er med længere. Der er jo nogle dybere økonomiske virkninger og bekymringer for, hvor meget der vil blive lyttet til ikke eurozone-lande fremover.«