Politik

Endnu en pose penge kan være på vej til Postnord

Partierne i postforligskredsen tror ikke længere på et nyt postforlig, inden den nuværende postaftale udløber den 1. juli. Endnu en midlertidig forlængelse kan være på vej. Sidste gang kostede den 110 mio. kr.

Mange store spørgsmål er på spil i de politiske forhandlinger om en ny postaftale. Skal staten betale Postnord et årligt beløb for at varetage befordringspligten f.eks.? Foto: Benjamin Nørskov

Endnu en pose penge fra statskassen for at fortsætte omdelingen af breve i Danmark kan være på vej til Postnord, efter at Folketinget siden december har forsøgt at blive enige om en ny postaftale.

Den gamle aftale udløb den 1. januar 2020, men den blev forlænget midlertidigt i et halvt år, fordi partierne ikke mente, de havde haft tid nok til forhandlingerne.

Til gengæld indvilgede de i at betale Postnord 15 mio. euro svarende til godt 110 mio. kr. for at fortsætte omdelingen i det halve år frem til den 1. juli 2020.

Planen var oprindeligt at lande en endelig aftale i marts, men aftalen er stadig ikke på plads, og hverken Venstre, de Konservative, de Radikale, Dansk Folkeparti eller SF tror længere på, at det sker, inden den midlertidige forlængelse udløber.

Partierne mener, at det er nødvendigt med endnu en forlængelse på i hvert fald et halvt år, og det bliver næppe gratis, omend de håber, det kan gøres billigere end de 15 mio. euro, det kostede i første halvår.

»Jeg håber, det er betydeligt mindre. Vi har spurgt, om det kan lade sig gøre uden ekstra betaling, men det er nok svært at forestille sig,« siger transportordfører i Venstre Kristian Pihl Lorentzen.

Postnord har ingen kommentarer, så længe aftalen forhandles. Da dansk-svenske Postnord offentliggjorde regnskab for første kvartal i april, havde den danske del af koncernen et overskud på 2 mio. svenske kroner. I det resultat havde Postnord indregnet halvdelen af den 110 mio. kr. store betaling fra den danske stat.

Før 2020 fik Postnord ingen betaling for at varetage den nationale brevomdeling, der blev finansieret gennem portoen.

Men i takt med at brevene er blevet færre, er det blevet en dårligere og dårligere forretning at dele dem ud. Derfor er et af de centrale temaer, om brevomdelingen fremover skal på finansloven, så staten betaler et årligt beløb for at få varetaget befordringspligten.

Et andet spørgsmål er, om det overhovedet er Postnord, der skal varetage befordringspligten, eller om den kan sendes i udbud.

Et tredje er, om Postnord skal have lov til at drive godsvirksomhed med millionunderskud gennem selskabet Postnord Logistics i hård konkurrence private transportselskaber.

Forhandlingerne er blevet vanskeliggjort af vedvarende beskyldninger om, at Postnord laver krydssubsidiering mellem brevforretningen og godsvirksomheden Postnord Logistics.

Et anonymt brev med beskyldninger om krydssubsidiering fik sidste år transportminister Benny Engelbrecht til at iværksætte en revisionsundersøgelse. Den konkluderede, at der intet var at komme efter, men efterfølgende har Folketingets statsrevisorer alligevel bedt Rigsrevisionen om at lave en omfattende kulegravning af Postnords regnskabspraksis gennem de seneste 10 år.

Venstre, de Konservative, de Radikale og Dansk Folkeparti mener alle, at Postnord Logistics er et problem, og derfor håber de, at Rigsrevisionen hurtigt kan færdiggøre sin undersøgelse, så den er klar, inden postaftalen skal på plads.

»Det er en god idé at høre Rigsrevisionen, inden vi beslutter os, men hvis Rigsrevisionen skal bruge to år på at undersøge det, så er det jo ikke en mulighed,« siger Andreas Steenberg, transportordfører for de Radikale.

Transportminister Benny Engelbrecht har ingen kommentarer.

BRANCHENYT
Læs også