Politik

Folketinget har vedtaget en ny epidemilov

Et politisk flertal vedtog tirsdag den epidemilov, der har været omdrejningspunktet for megen debat.

Den epidemilov, som har været genstand for megen politisk debat, er tirsdag aften blevet vedtaget i Folketinget med et bredt flertal.

81 stemte for, mens 15 stemte imod.

Efter afstemningen i Folketingssalen står det dermed klart, at regeringen har fået opbakning til loven, der skal erstatte hastelovene fra marts 2020 og være rammen for bekæmpelsen af både resten af coronapandemien samt fremtidige epidemier.

Det første udkast til epidemiloven blev præsenteret i efteråret, men blev trukket tilbage igen efter massiv faglig og politisk kritik. Et nyt forslag blev fremsat før jul og er nu færdigbehandlet.

Den nye epidemilov giver Folketinget medbestemmelse, hvis regeringen vil indføre vidtgående restriktioner som store nedlukninger eller krav om mundbind. Samtidig får myndighederne nye værktøjer til at bekæmpe en epidemi. F.eks. øget overvågning af borgernes færden.

Med den nye lov kan sundhedsminister Magnus Heunicke således pålægge nærmest alle typer af virksomheder, foreninger og offentlige institutioner at iværksætte registrering af ansattes, medlemmers og gæsters kontaktoplysninger, personnummer og færden, hvis »det er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom«.

Selvom flertallet bag loven er på plads, så var der uro om lovforslaget til det sidste.

Mandag bakkede et politisk flertal pludselig op om et ændringsforslag fra Venstre, der fastslog, at sundhedsminister Magnus Heunicke »forpligtes til at fremsætte lovforslag om revision af epidemiloven i Folketinget senest den 15. oktober 2021«.

Men tirsdag bakkede flere røde partier ud med henvisning til, at det er »for rigidt« at pålægge regeringen at fremsætte et nyt lovforslag til oktober. I stedet skal loven ”muligvis” revideres til efteråret.

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen kaldte i sin tale i Folketinget tirsdag aften processen om epidemiloven for »helt på månen«.

Også spørgsmålet om overvågning blev diskuteret til det sidste. Flere eksperter i digital sikkerhed har udtrykt bekymring for, hvad den indsamlede data potentielt kan bruges til.

»Med sådan et register kan vi jo se, om folk har været til møde i fagforeningen, om man har været i kirke eller på bordel. Det er noget, vi normalt betragter som følsomme forhold. Sådan et register skal man sikre et specifikt formål til, en snæver adgang til, og at data slettes på den anden side af en pandemi,« har Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, sagt til Jyllands-Posten.

Netop spørgsmålene om datasikkerhed var et af de ting, som flere partier åbner for at drøfte i forbindelse med en mulig revision af loven, som blev vedtaget i sidste øjeblik, idet en teknisk fejl gjorde, at afstemningen - som var planlagt til at foregå midt på eftermiddagen - måtte udsættes og derfor først kunne blive stemt igennem først på aftenen. Kun Nye Borgerlige, Frie Grønne og Dansk Folkeparti stemte imod loven.

Dansk Folkeparti havde på forhånd foreslået en folkeafstemning om den nye epidemilov i løbet af efteråret.

»Uanset om der viser sig et flertal for eller imod denne lov, vil det være en vigtig viden, når loven skal revideres,« sagde næstformand Morten Messerschmidt.

BRANCHENYT
Læs også