Flertal vil udvide Minkkommissionen: Partier vil også have undersøgt politiets udskældte actioncard

Det bør undersøges nærmere, hvordan det kunne ske, at politiet ringede rundt til landets minkavlere med besked om, at deres raske dyr skulle aflives, selvom lovhjemlen manglede. 

Alle partier i Folketingets Granskningsudvalg har på et møde fredag bakket op om, at den igangværende Granskningskommission – også kaldet Minkkommissionen – skal udvides til også at omfatte Rigspolitiets såkaldte actioncard, der blev brugt som manual, når politiet kontaktede minkavlerne i november sidste år. 

Det oplyser udvalgets formand, Karsten Lauritzen (V), til DR:

»Det bedrøvelige er jo, at man ikke kan finde ud af, hvem der besluttede at sætte politiet ind. Derfor anbefaler advokaterne, at det undersøges yderligere,« siger han til DR.

»Der er enighed blandt alle partier om at udvide kommissoriet i Minkkommission, der nu skal se på actioncard for at få vendt hver en sten.«

Enhedslistens medlem af udvalget, Peder Hvelplund, bekræfter oplysningen over for Jyllands-Posten. 

Beslutningen om at udvide kommissoriet skal formelt vedtages i Folketingets Udvalget for Forretningsordenen.

Actioncardet er blevet stærkt kritiseret, fordi det fejlagtigt gav indtryk af, at der var krav om, at alle mink skulle aflives.

Ønsket om at udvide kommissionen kommer efter, at en advokatundersøgelse i sidste uge konkluderede, at der blev begået »fejl og forsømmelse« i forbindelse med Rigspolitiets formulering og brug af actioncardet. Kortet havde et »urigtigt og dermed vildledende indhold,« og blev hverken kvalitetssikret, legalitetssikret eller godkendt af rette vedkommende.

Ligeledes udtrykte advokatundersøgelsen undren over, at regeringen har udvist udvist »modvilje« mod at få kastet lys over sagen.

Men advokatundersøgelsen gav intet svar på et af sagens helt centrale spørgsmål: Hvem bad politiet om at presse minkavlerne?

»Advokatundersøgelse giver ikke svar på, hvem der udarbejdede beslutningsgrundlaget for actioncardet. Det er centralt at få ind i kommissionen,« siger Peder Hvelplund, som også vil have svar på, hvorfor politiet ikke kvalitetssikrede kortet.

Opfordrede til nærmere undersøgelse

Advokaten bag undersøgelsen, Claus Guldager, har gennemgået ca. 200.000 dokumenter i sagen, men han har ikke haft mulighed for selv at udspørge vidner.

Han opfordrede direkte Folketinget til at »det bør undersøges nærmere og i rette forum«, om og i hvilket omfang myndigheder eller embedsværk kan drages til ansvar for forløbet.

Minkkommissionen undersøger i øjeblikket sagen om den manglende lovhjemmel til regeringens beslutning om at aflive alle danske mink. Den skal blandt andet afdække hvordan og hvornår ministre – herunder statsministeren – blev klar over, at der manglede hjemmel, og hvordan de reagerede.

Sagen om politiets actioncards var ikke en del af kommissionens oprindelige kommissorium. Det skyldtes, at Folketinget ønskede en relativt hurtig og afgrænset undersøgelse.

I stedet fik actioncardet og nedgravningen af døde mink i jyske massegrave hver deres advokatundersøgelse.

Politielever ringede rundt

Det var den 4. november 2020, at statsminister Mette Frederiksen på et historisk pressemøde meddelte, at samtlige danske mink skulle aflives pga. risiko for spredning af covid-19-smitte.

Efterfølgende viste det sig, at der ikke var lovhjemmel til at kræve raske mink uden for de såkaldte sikkerhedszoner i en radius af 7,8 km. fra de smittede besætninger, aflivet.

Alligevel benyttede politiet den 6. til 8. november actioncard’et over for minkavlere. Der var blevet oprettet et callcenter, hvor politielever nåede at ringe til ca. 250 minkavlere i Jylland. 

Actioncardet blev lavet af en underordnet medarbejder i politiet den 6. november, konkluderer advokatundersøgelsen. Rigspolitiets øverste ledelse var ikke involveret.

Af de 250 minkavlere, som blev kontaktet, ønskede 8 ikke at medvirke frivilligt til aflivningen af deres dyr.

I den situation foreskrev actioncardet, at politieleven skulle sige:

»Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet.«

»Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen (en bonus for at aflive mink hurtigt, red.), og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?«

Senest i april næste år skal Granskningskommissionen aflevere dens beretning om minksagen. Dén tidsfrist består, men ifølge Enhedslisten kan det blive nødvendigt med en selvstændig afrapportering vedrørende actioncardet på et senere tidspunkt.