Privatøkonomi

Ny renteprognose: Fleksrenten på vej op over 0

Der er efterhånden flere tegn på, at boligrenterne kommer til at stige i år.

Selv om det stadig vil være billitg at låne, tyder meget på, at boligrenterne vil stige i løbet af 2018. Arkivfoto: Kim Nielsen

Boligrenterne er på vej op - foreløbig med ganske små skridt. Men 2018 tegner efterhånden til at blive året, hvor renten på de helt korte flekslån ikke længere er negativ. F1-renten står til en stigning på 0,25 pct., lyder det i en ny renteprognose fra Danske Bank og Realkredit Danmark.

F1-renten ventes at lande på i omegnen af 0,1 pct. om 12 måneder mod -0,15 pct. i øjeblikket. Det svarer altså til en rentestigning på 0,25 pct.-point.

F5-renten ventes at stige 0,65 pct. til ca. 0,9 pct.

»I forhold til vores renteprognose fra december er der tale om en ganske pæn opjustering af vores renteskøn. Tidligere ventede vi ”kun” en rentestigning på omtrent 0,1 pct.-point på F1 og 0,25 pct.-point på F5,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Hvis prognosen holder stik, bliver et afdragsfrit F1-lån på 2 mio. kr. omtrent 3.350 kr. dyrere om året efter efter skat eller ca. 280 kr. om måneden. De tilsvarende tal for F5-lånet er henholdsvis 8.710 kr. efter skat på årsbasis og godt 725 kr. om måneden.

Det bliver også dyrere at få et fast forrentet lån ifølge prognosen. Den lange rente ventes at stige 0,4 pct.-point. Det vil i så fald betyde, at boligejerne om 6 til 12 måneder ikke længere skal overveje, om de skal tage 2 pct. eller 1,5 pct.-lån. I stedet vil det være det 30-årige 2,5 pct.-lån, som ventes at konkurrere med 2 pct.-lånet om boligejernes gunst.

»Den forventede renteudvikling – selv om den i sagens natur er usikker – taler også for, at boligejerne i øjeblikket kan mindske deres risiko ved at vælge det 30-årige 2 pct.-lån og ikke 1,5 pct.-lånet, da der er en betydelig risiko for indlåsningseffekt,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Likviditeten er stadig tynd i 1,5 pct.-lånet. Realkredit Danmark har udstedt lån for små 200 mio. kr. i 1,5 pct.-obligationen mod 8,5 mia. kr. i den tilsvarende 2 pct.-obligation.

»Hvis renterne ikke falder yderligere og endda har udsigt til at stige en smule, kan det blive vanskeligt at opnå en god likviditet i de kommende kvartaler. Det øger kursrisikoen, og friværdibeskyttelsen i 1,5 pct.-lånet vil ikke nødvendigvis være særlig god i fremtiden ved fremtidige rentestigninger – og slet ikke i sammenligning med 2 pct.-lånet,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Han understreger, at man aldrig bør vælge lån efter renteprognoser, men tage udgangspunkt i ens egen risikoprofil, økonomiske styrke og tidshorisont.

Der er flere forklaringer på, at renterne kan stige igen. Det globale opsving har fået lidt ekstra momentum på det seneste, og udsigterne styrkes endvidere af Donald Trumps skattereform, der blev stemt igennem mod slutningen af 2017.

Flere medlemmer fra den europæiske centralbank har argumenteret for, at det store obligationsopkøbsprogram ikke bør forlænges, når det udløber til september. Nogle af bemærkningerne i det seneste mødereferat fra ECB er blevet opfattet som ”hårde” i tonen, og det har fået markedet til at indregne tidligere renteforhøjelser end hidtil.

Tiden for udløb af obligationsprogrammet og første renteforhøjelse nærmer sig helt automatisk, i takt med at tiden går, og det vil i sig selv medvirke til at presse realkreditrenterne op. Endelig er forventningerne til fremtidige renteforhøjelser i USA blevet skruet op på det seneste, og der ventes nu tre renteforhøjelser i USA i 2018 mod tidligere to. Det vil smitte af på de danske realkreditrenter. 

Læs også