Privatøkonomi

Boligejere med rentefølsomme lån kan ånde lettet op

En af de nyeste låneformer viser sin berettigelse og styrke midt i renteuroen.

Kursernes veje er uransagelige for tiden. Men én låntype slipper overraskende fri af renteuroen. Arkivfoto: Peter Klint

Boligejere med nogle af de mest rentefølsomme lån er faktisk dem, der kan tage den aktuelle renteuro mest afslappet.

De bliver ikke nær så hårdt ramt som boligejere med flekslån.

Det drejer sig ellers om lån, der får ny rente hvert halve år. Lånene går under navne som FlexKort, KortRente og Fkort afhængigt af, hvilket institut, der udbyder dem.

Godt nok kommer der ny rente ofte, men de pågældende boligejere kan alligevel sove roligt helt frem til sommeren 2022 eller 2023. Det skyldes, at obligationerne bag kun refinansieres hvert tredje eller fjerde år. Og det er ikke nu.

»Boligejere med KortRente-lån kan tage den nuværende uro på rentemarkederne forholdsvist roligt – i hvert fald indtil videre. Kun hvis realkreditinstituttet står foran en auktion, har de noget at være bekymret for,« siger Lise Nytoft Bergmann.

I Nordea Kredit løber de nuværende obligationer bag KortRente-lån til sommeren 2022 og sommeren 2023, afhængig af hvornår lånet er optaget. Indtil da vil boligejere med KortRente-lån altså kun være afhængig af, hvad der sker med CITA6-renten, der er den rente, der bestemmer lånerenten.

Sådan fastsættes renten
  • Renten på et KortRente-lån fastsættes hvert halve år som CITA6-renten plus et tillæg.
  • Tillægget afhænger af den obligation, lånet er udstedt i, der igen afhænger af det tidspunkt, som lånet er udstedt på.
  • Rente=CITA6-rente+tillæg
  • Renten tilfalder investor, og derudover betaler boligejerne også et bidrag, der går til realkreditinstituttet og eventuelt afdrag.
  • Tillægget er fast i hele obligationens løbetid (typisk 3-4 år).
  • Inden obligationen udløber, afholder realkreditinstituttet en auktion, hvor det sælger en ny KortRente-obligation som erstatning for den gamle.
  • På auktionen byder investorerne på, hvor stort eller lille et tillæg, de forlanger for at købe obligationen.
  • Kilde: Nordea Kredit

CITA6-renten afspejler den rente, som pengeinstitutterne låner ud til til andre pengeinstitutter med seks måneders løbetid.

»Eftersom den ikke er steget nær så mærkbart som mange andre renter, ville boligejerne kunne ånde lettet op, også selv om der var rentefastsættelse lige nu midt i uroen,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Renten på et KortRente-lån fastsættes hvert halve år som CITA6-renten plus et fast tillæg. Tillægget blev fastsat, da obligationen blev udstedt. Rente og tillæg går til investorerne, mens boligejerne stadig betaler et bidrag til realkreditinstituttet.

Sidst boligejere i Nordea Kredit fik fastsat en ny rente, var i slutningen af december. Da endte CITA6-renten på -0,58, og renten på boligejernes lån på fastsat til henholdsvis -0,23 pct. og -0,35 pct.

I fredags lå CITA6-renten i -0,49 pct. Så hvis renten på KortRente-lån var blevet fastsat der, ville boligejere med det lån derfor få en rente på henholdsvis -0,14 pct. og -0,26 pct.

»Det er lidt højere end ved juletid, men ikke meget,« konstaterer Lise Nytoft Bergmann.

På lån på 1 mio. kr., ville ydelsen være steget med ca. 50 kr. om måneden efter skat, hvis lånet var med afdrag og med 110 kr. om måneden efter skat, hvis lånet var uden afdrag.

At CITA6-renten ikke er steget yderligere, skyldes, det, at pengeinstitutterne stadig er villig til at låne penge til hinanden til en forholdsvis lav rente.

KortRente- og lignende lån får ny rente to gange årligt på 4. sidste bankdag i december og 4. sidste bankdag i juni. Renten fastsættes dermed for et halvt år ad gangen.

BRANCHENYT
Læs også