Privatøkonomi

Her er Danmarks dyreste og billigste kvadratmeterpriser fordelt på postnumre

I toppen findes gamle kendinge omkring København, mens der i den anden ende er mere diversitet. Forskellen mellem top og bund er steget markant over de seneste år.

Gamle kendinge som Klampenborg og Charlottenlund er at finde blandt de absolutte topplaceringer på listen. Arkivfoto: Jonas Olufsen

Der tales meget om boligmarkedet for tiden. Priserne vokser stødt, og folk der investerede i mursten for nogle år siden, kan mange steder forvente en klækkelig gevinst, hvis de skulle overveje af sælge.

Omvendt skal købere grave lidt dybere i lommeforet, hvis de vil til fadet. Specielt i de mest attraktive områder af Danmark.

En opgørelse fra Boligsiden viser, at der er gigantisk forskel på de gennemsnitlige kvadratmeterpriser i postnumrene rundt om i landet. Gamle kendinge som Klampenborg, København og Charlottenlund udgør toppen, mens postnumre beliggende på Lolland-Falster og i den jyske provins tager sig af de billige rækker.

Den forskel, der er på boligmarkedet mellem top og bund, er bliver udvidet og udvidet og udvidet over en længere årrække.

Mira Lie Nielsen, boligøkonom hos Nykredit

I Klampenborg, som i juni 2021 havde de klart højeste kvadratmeterpriser blandt villaer og rækkehuse, ligger den gennemsnitlige udbudspris på intet mindre end 84.641 kr. I den modsatte ende af tabellen skal man til Lolland, hvor området Dannemare hører hjemme.

Her får man i gennemsnit én kvadratmeter for den nette sum af 3.518 kr. - altså 24 gange mindre end i Klampenborg.

Det betyder, at hvis man som huskøber møder op med et beløb på én mio. kr. i hånden, kan man i teorien vælge mellem 11 kvadratmeter i Klampenborg eller over 284 kvadratmeter på Lolland.

I nedenstående tabel kan du se, hvordan den gennemsnitlige kvadratmeterpris i dit område så ud i start juni 2021.

Gennem den seneste tid har boligmarkedet været gennem en rivende udvikling med en stejl, opadgående kurve. Store dele af stigningen har dog været centreret i de i forvejen attraktive områder.

Forskellen på de dyreste og billigste områder at bosætte sig i er vokset markant. Det skyldes først og fremmest en eksplosiv stigning blandt de i forvejen dyreste områder, men den bliver samtidigt forstærket af, at der siden finanskrisen er nogle af de billige områder, hvor priserne har stået stille.

»Den forskel, der er på boligmarkedet mellem top og bund, er bliver udvidet og udvidet og udvidet over en længere årrække,« siger boligøkonom hos Nykredit Mira Lie Nielsen.

Hun nævner især udflytning af landbrugs- og industriarbejdspladser efter finanskrisen, et generelt højere uddannelsesniveau blandt de unge og den generelle urbanisering som nogle af hovedfaktorerne bag, at efterspørgslen nogle stedet i provinsen langt fra har kunnet følge med den generelle udvikling.

»Urbanisering har man jo kendt i mange, mange år, men det tog et nøk op efter finanskrisen og er med til at skabe de her store forskelle på boligmarkedet,« siger hun.

Desuden peger hun på en selvbekræftende effekt i, at selve de mursten, vinduer og andet, der udgør huset, ikke bliver sat i stand så hyppigt, idet der er få ejerskift. Derudover kan stagnerede priser mindske incitamentet til at putte penge i forbedringer, da det ikke nødvendigvis er muligt at tjene udgifterne tilbage, når huset en dag skal sælges.

Hun mener også, at ejernes økonomiske formåen i de billige områder har betydning for husenes generelle stand.

»Det kan også have noget med de økonomiske forhold hos dem, der bor i de billigere områder, at gøre. Midlerne er måske ikke til det, eller det kan være sværere at låne i friværdien til at sætte huset i stand, hvis priserne stort set ikke har rykket sig i mange år,« siger boligøkonomen.

BRANCHENYT
Læs også