»Banken klatter arven fra min ufaglærte far væk«
Før Niels M. Mikkelsen får en krone ud af sine investeringer, skal det årlige afkast være højere end 2,7 pct. Det er urimeligt dyrt i forhold til det forventede afkast, vurderer en professor.
Niels M. Mikkelsen var ikke i tvivl, da han i 2019 uventet arvede pænt over en halv million kroner efter sin far. Som fuldstændig uerfaren investor valgte han bankens hjælp til at investere for at passe på pengene.
I dag er hans formue 7,2 pct. lavere, end da han begyndte. Godt 8 pct. af startformuen er betalt i omkostninger.
»Min far var ufaglært industriarbejder og har arbejdet hårdt hele sit liv. Alligevel var det lykkedes for ham at spare en arv op til mig. Jeg husker, hvor meget han sled og spinkede og sparede, og jeg synes, det er forfærdeligt, at jeg med bankens hjælp klatter hans penge væk,« siger 56-årige Niels M. Mikkelsen.
Han har været kunde i Nordjyske Bank i over 50 år og var helt tryg ved banken. Han ville gerne kunne trække på pengene, når han kunne gå på efterløn. Og det var ikke fristende at lade pengene stå i banken til negative renter.
Banken investerede med mellem risiko i en række Bankinvest-fonde med seks års investeringshorisont og et forventet afkast på 5-6 pct. om året – vel at mærke før omkostninger.
Omkostningerne er på ca. 2,7 pct. om året. I 2022 betalte han ifølge bankens omkostningsrapport 2,74 pct. fordelt med med 0,44 pct. i handelsomkostninger, 0,88 pct. i gebyrer og 1,4 pct. i produktomkostninger.
I det her tilfælde tager de halvdelen af det forventede afkast i omkostninger. Det er simpelthen ikke rimeligt.
Professor Carsten Tanggaard, Aarhus Universitet, har flere gange advaret om, at almindelige danskere i mange tilfælde kommer til at betale alt for dyrt, når de søger tryghed og investerer gennem banken.
»Bankerne udnytter, at kunderne ikke kan gennemskue priserne. I det her tilfælde tager de halvdelen af det forventede afkast i omkostninger. Det er simpelthen ikke rimeligt. Hvis man sagde det på den måde til kunden på forhånd, ville lysten til at investere nok forsvinde hos de fleste,« siger Carsten Tanggaard.
Niels M. Mikkelsen siger, at hans klare opfattelse var, at han ville få 5-6 pct. ud af investeringen. Nu vil han gerne advare andre i samme situation.
»Jeg har ingen forstand på at investere og stolede blindt på, at banken varetog mine interesser. Men jeg har tabt 7,2 pct. og ladet banken og dens samarbejdspartnere tjene 8 pct. på min formue med mig som den eneste risikotager,« siger Niels M. Mikkelsen.
Finans har bedt to private investeringsrådgivere se på Niels M. Mikkelsens porteføljeaftale.
Hans Peter Christensen er direktør i Beierholm Finansiel rådgivning. Han siger, at afkastet før omkostninger ligner det, mange andre har fået i perioden, hvor især kunder med obligationer – her ca. 45 pct. – i porteføljen er hårdt ramt.
»Men når de meget høje omkostninger så trækkes fra i kundens afkast, går det galt. Han tjener ikke en krone, før afkastet er over 2,7 pct. om året, mens banken tjener godt uanset hvad. Jeg kan godt undre mig over, at banken ikke har anbefalet en billigere løsning til kunden,« siger Hans Peter Christensen.
Mens Karsten Engmann Jensen, Pengeministeriet, siger, at prisen er i den høje ende af de i forvejen alt for høje priser for porteføljepleje.
Nordjyske Bank ejes af Ringkjøbing Landbobank, hvor finansdirektør Sten Erlandsen siger, at formuenedgangen ikke alene skyldes afkast og omkostninger. Der er bl.a. også betalt udbytteskat.
Han minder om, at det har været en meget dårlig periode, der både rummer corona og 2022 med krig og inflation, hvor både aktier og obligationer faldt.
Men hvis vi kun ser på omkostningerne, så virker ca. 2,7 pct. om året som et meget dyrt produkt, når man, som Forbrugerrådet siger, kan gøre det for 0,5 pct?
»Det synes jeg ikke, man kan sige. Der er tale om et rådgivningsprodukt, hvor vi taler med kunden og følger op med rapporter, hvor mig og mine folk aktivt tager stilling til allokeringen af fonde, og hvor der er aktiv forvaltning i fondene,« siger Sten Erlandsen.
Men 2,7 pct. i omkostninger for et produkt, I mener kan give 5-6 pct. om året i afkast, betyder, at 45-55 pct. af det forventede afkast går til omkostninger?
»Nu går alle de penge ikke til banken. Der er også betaling af kapitalforvaltere og 25 pct. moms. Og så skal man huske, at da denne her aftale blev indgået, var alternativet negative indlånsrenter i banken. Der er mange, der synes, at det ser fornuftigt ud.«
Hvorfor består produktet udelukkende af aktive og dermed dyrere Bankinvestfonde?
»Vi rådgiver meget grundigt om vores produkter. Der er ikke noget, der er hemmeligt, og hvis folk hellere vil købe en indeksfond, har vi gode indeksfonde fra Bankinvest og Sparindex på hylden, men så følger der ikke rådgivning med. Vi er godt tilfredse med afkastet, selv om det er negativt. Det svarer til den negative rente, man ellers risikofrit ville have opnået i investeringsperioden,« siger Sten Erlandsen.
Han understreger, at det dummeste en kunde kan gøre er at forlade markedet efter tab og forklarer, at rådgiverne er klædt på til »sammen med kunderne at komme ud af denne svære investeringsperiode nogenlunde helskindet«.
I Nordjylland er forholdet mellem bank og kunde gået helt galt, og Niels M. Mikkelsen overvejer at sælge sin portefølje. Han har derfor spurgt venner og bekendte og søgt råd i investeringsgrupper på Facebook.
Skal han blive i aftalen og vide, at han med sikkerhed skal af med 2,7 pct. om året i omkostninger? Skal han sælge og sætte pengene på en højrentekonto de næste to år? Eller skal han få en lignende ordning i en anden bank?
»Det sidste kan jeg efterhånden regne ud bare vil sætte en ny bank i stand til at spise af arven, så det er ikke en løsning, men hvad så? Jeg aner ikke, hvad der er det rigtige,« siger han.
De to eksperter siger, at det afhænger helt af ham, hans økonomi og forventninger.
»Med med så høje omkostninger vil vi normalt foreslå at træde ud af ordningen og beholde værdipapirerne, hvis det er muligt. Så sparer man bankens omkostninger. Derefter ville vi råde til at skifte nogle af de dyreste fonde ud med tilsvarende værdipapirer med lavere omkostninger,« siger Karsten Engmann Jensen.
Hans Peter Christensen siger, at hans kommentar endelig ikke må opfattes som en anbefaling.
»Men i ni af ti tilfælde ville vi anbefale kunder med så dyre løsninger at opsige dem og enten investere i en god blandet fond eller selv blande en håndfuld fonde i en portefølje. Om en højrentekonto eller en forsigtig obligation er bedre for kunden her afhænger bl.a. af investeringshorisonten. Skal alle pengene bruges om to-tre år, eller er det bare fra det tidspunkt, de gradvist skal bruges,« siger Hans Peter Christensen.