Fortsæt til indhold

Banken tager en stor del af afkastet for at passe dine investeringer

Trods større investorbeskyttelse betaler mange danskere stadig langt mere for at få passet deres investeringer, end de behøver.

Niels M. Mikkelsen endte med en dyr rådgivningsløsning, da han for tre og et halvt år siden arvede en pæn opsparing efter sin far og investerede dem med bankens hjælp. Foreløbig har han betalt over 8 pct. af startformuen i omkostninger, og afkastet er negativt. Foto: Casper Dalhoff
Privatøkonomi

For mange kunder, der har banken til at passe deres investering, forsvinder en god bid af afkastet undervejs. Det er ikke ualmindeligt, at bankerne over en flerårig periode får en større del af afkastet end de private kunder, som de investerer for.

Det siger Forbrugerrådet Tænk, der i et samarbejde med Pengeministeriet foreløbig har givet over 300 af sine medlemmer et tjek af investeringsomkostningerne.

»Bankerne har ekstremt høje omkostninger. Det er ikke sjældent, at deres andel af afkastet ender med at være større end kundens. De har sikker indtægt og kunden hele risikoen,« siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet Tænk har hidtil anbefalet private investorer at sige nej til løsninger, der koster over 1 pct. om året.

»Men der er i dag så mange billige investeringsløsninger, at man uden for de etablerede banker vil kunne holde investeringsomkostningerne under 0,5 pct. om året,« siger Morten Bruun Pedersen.

Omkostningsprocenten betyder meget for det endelige afkast. Ved en omkostningsprocent på 1 forsvinder ca. 15 pct. af den investerede formue ifølge Pengeministeriet over 10 år. Ved en omkostningsprocent på 2 er tallet 30 pct.

Med indførelsen af Mifid-reglerne for nogle år siden har bankerne skullet bruge investeringsfonde uden formidlingsprovision i deres investeringsprodukter. I stedet må de tage sig betalt for rådgivning direkte hos kunden.

Alligevel siger indehaver og rådgiver Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet, at mange har et indtryk af, at de betaler langt mindre, end de gør.

»De fleste tror, at de betaler omkring 1-1,2 pct., men betaler reelt 1,7-1,8 pct. eller mere om året. Og det er alt for meget, når du kan få en portefølje for helt ned til 0,2-0,3 pct. i omkostninger om året,« siger Karsten Engmann Jensen.

Han mener, at mange har svært ved at gennemskue bankens informationer og ikke for alvor ser de 2 pct. til banken, hvis afkastet er på eksempelvis 10 pct.

»Men efter en periode med dårlige afkast gør de for dyre løsninger ondt. Det er der en del, der reagerer på lige nu,« konstaterer Kasten Engmann Jensen.

Direktør Hans Peter Christensen Beierholm fra Finansiel Rådgivning har selv en fortid i en bank. Han siger, at kunderne ikke var opmærksomme på dyre investeringsløsninger, men ofte ringede ned og klagede, hvis der var trukket 150 kr. i gebyr for et nyt visa/dankort.

»Problemet er, at folk ikke forstår investeringsprodukterne, og hvad de betaler for dem. Derfor slipper bankerne af sted med så høje omkostninger for at passe kundernes investeringer,« siger Hans Peter Christensen.

I FinansDanmark kan Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering & Opsparing i Finans Danmark, ikke genkende, at omkostningsniveauet på investeringsområdet i Danmark skulle være specielt højt.

»Tværtimod. Ifølge den årlige opgørelse fra ESMA, som analyserer omkostninger og performance i investeringsprodukter i EU, ligger de danske investeringsfonde i en europæisk sammenhæng samlet set højt på performance og lavt på omkostninger. ESMA-tallene dækker alle fonde med og uden provision, men ikke omkostninger til porteføljepleje,« skriver Birgitte Søgaard Holm i en mail.

Artiklens emner
Investering
Investbranchen