Privatøkonomi

Konverteringsbølge kan give skattebøvl for boligejerne

Det er mere nødvendigt end tidligere at tjekke forskudsopgørelsen for de boligejere, der har lagt lån om. Nogle får mindre fradrag, men mange andre får et større fradrag.

Artiklens øverste billede
Boligejere kan gøre sig selv en stor tjeneste ved at tjekke deres forskudsopgørelse for det kommende år.

De store konverteringsbølger i 2014 kan få uanede konsekvenser for boligejerne. Mange af dem, der har konverteret, har haft de samme lån i mange år og havde aldrig drømt om at skulle bytte dem ud.

De får nu mindre renteudgifter. Andre boligejere vil opleve, at de ligefrem kommer til at betale mere i rente.

Derfor er det vigtigere end normalt at holde godt øje med sin forskudsopgørelse og få den ændret i tide. Størst ændringer er der for dem, der har fået omlagt deres F5-lån for første gang, advarer boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Hvis de har omlagt et lån på 1 mio. kr. med en restløbetid på 25 år, betalte de i 2013 41.640 kr. i renteudgift for et lån med afdrag. I 2015 kommer den udgift til at ligge på 14.100 kr.

Hvis de ikke gør noget, får de et skattesmæk på 9.250 kr. Er lånet større, hvad det for mange familier er, så bliver skattesmækket også større.

»Så kan det godt være, at familieferien ændrer destination fra solskinsferie i Venedig til sommerhusferie i Vendsyssel, når regningen til Skat skal betales i foråret 2016. Ikke at familien nødvendigvis vil få en dårligere ferie af den grund, om end de fleste familier nok vil møde ændringen med en vis skuffelse,« siger Lise Nytoft Bergmann.

En af udfordringerne er, at Skat udarbejder forskudsopgørelsen på baggrund af de senest reviderede tal, hvilket vil sige selvangivelsen for 2013. Det betyder, at hvis boligejeren ikke foretager sig noget, så vil det også være det beløb, som kommer til at fremgå af forskudsopgørelsen for 2015.

Men der er også dem, der kommer til at betale mere i skat. Det er de mange, der har fulgt realkreditinstitutternes råd og lagt om fra flekslån til fast rente.

De kan se frem til at få penge tilbage i skat, hvis ikke de ændrer deres forskudsopgørelse. Sådan vil det være i langt de fleste tilfælde. Men også her er billedet lidt grumset. For boligejere med F5-lån, der blev rentefastsat sidste gang tilbage i 2010 og 2011, har betalt en højere rente i perioden end den rente, de skal betale på et 30-årigt fast forrentet lån i dag.

De eneste, der ikke behøver foretager sig noget, er F1-lånerne.

F1-lånet vil have stort set den samme renteudgift i 2015, som de havde i 2013, hvor de fortrykte oplysninger på forskudsopgørelsen er fra. Er lånet på 1 mio. kr. med afdrag og en restløbetid på 28 år, falder renteudgiften fra 13.710 kr. i 2013 til 13.430 kr. i 2015, og det resulterer i et beskedent skattesmæk på 100 kr. Er lånet uden afdrag, kan boligejeren forvente at få 370 kr. tilbage i skat.

Også differencerenterne kan få stor betydning for skatteregningen. Disse renter er fradragsberettigede.

Boligejere, der har konverteret fra et fastforrentet 4 pct. lån til et fast forrentet 2,5 pct. lån, har også betalt differencerenter i 2014.

Hvor store differencerenter, boligejeren har betalt i forbindelse med konverteringen, afhænger af, hvor tæt på opsigelsesfristen, boligejeren har opsagt sit lån. For et lån på 1 mio. kr. vil differencerenterne typisk ligge på ca. 10.000 kr. Det svarer til en fradragsværdi på 3.360 kr., og betyder, at de renteudgifter, der er indberettet for 2014, vil være for små.

Boligejeren kan forvente at få de 3.360 kr. tilbage i skat, når selvangivelsen for 2014 foreligger. Det gælder selvfølgelig ikke i de tilfælde, hvor boligejeren allerede har været inde og rette sin forskudsopgørelse for 2014 til de nye forhold.

Realkreditinstitutterne indberetter automatisk differencerenterne til Skat.

»Ingen havde forudset, at der ville komme så mange attraktive konverteringsmuligheder. Derfor kan der også være mange, der ikke tænker over, at det kan få skattemæssige konsekvenser. Men hvis bare man husker at ændre forskudsregistreringen i tide, får man ingen problemer og kan nyde den lavere ydelse,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.