Mæglere: Det her er enden på boligkrisen

Det bliver et godt nytår. Boligåret 2014 overgik nemlig forventningerne.

Home melder om stigning i antal handler i 2014 i forhold til 2013 på 13-14 pct. og EDC ca. 10 pct. Samtidig er priserne fulgt med i flere dele af landet.

Boligkrisen er forbi, lyder det.

»Overordnet betragtet er det her enden på boligkrisen. Det betyder ikke, at der ikke er nogle områder, som stadig vil have det svært, og opleve det som krisetid, men overordnet er vi ude af krisen nu. Vi kunne fornemme, at det kom i løbet af 2014, og det har vist sig at holde stik,« siger relationschef i Home, Mads Ellegaard.

Den har vi hørt før, tænker du måske, men Mads Ellegaard mener, at der er flere markante tegn på, at boligkrisen nu er ovre:

For det første er der forbrugertilliden og økonomien.

»Det, der gør, at der er grund til at tro, at de positive tendenser fortsætter, er, at vi stadig har en høj forbrugertillid både i forbindelse med egenøkonomi, job og landets økonomi. Når den tryghed er til stede, gør det, at folk tør flytte, fordi de kan se, at det faktisk er muligt,« siger Mads Ellegaard.

For det andet er der pengepolitikken.

»Kreditpolitikken i bankerne er lempet på det seneste. Det gør det lettere og billigere at låne penge til boligen, og det betyder, at flere handler falder på plads,« siger han.

For det tredje er der hele salgsstatistikken.

Både Home og EDCs tal viser markant stigende antal hussalg i København samt de fleste andre dele af landet.

»De mange handler er spredt over hele landet. Der har været omtale af nogle kommuner, som har svært ved at få priserne til at ramme tidligere niveauer, og som oplever nettofraflytning, og den udvikling vil fortsætte i nogle områder. Men gennemsnitlig set bliver der handlet mere,« siger Mads Ellegaard.

Kommunikationschef i EDC, Jan Nordmann, er enig.

»Det er specielt dejligt at se, at det meste af landet nu er i en positiv udvikling. Dermed kommer der et bredere og mere sikkert fundament under boligmarkedets tilbagevenden til det normale. Vi ender året med et samlet boligsalg på 55.000 ejendomme i fri handel, hvilket er tilfredsstillende set i lyset af, hvor dybt et hul vi har været nede i,« siger han.

Og så er der priserne.

Villaer og lejligheder i København steg 9 pct. på salgsprisen i løbet af året, viser tal fra EDC. I Nordsjælland steg villapriserne 6 pct., mens resten af landet har ligget meget stabilt med kun få procents udsving. Også lejlighedsejere i Aarhus har steget pænt med ca. 6 pct.

»De stigende priser i hovedstadsområdet er dels tegn på, at der nu er bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Men man skal også huske på, at det netop var i København, at priserne faldt mest, da krisen slog til. Det har altid været sådan, at boligpriserne i hovedstaden reagerer både først og kraftigst, når der er ændringer i markedet,« siger Jan Nordmann.

Frederiksberg og Vesterbro blev de første områder til at bryde gennem pristoppen før krisen. 2015 byder på flere efterfølgere, mener Mads Ellegaard. Alligevel vil der være områder, som næppe kommer til at opleve 2007-priser lige med det første.

»Men det er folk begyndt at indstille sig på. I nogle kommuner kræver det en radikal omlægning af demografien for at sikre tilflytning, og det kan der være lange udsigter til,« siger Mads Ellegaard.

Hvad der yderligere er udsigter til i 2015 er en omstilling i sælgermentaliteten, mener han. Efterspørgslen efter lejligheder i de store byer er nemlig »kæmpe,« siger han, men samtidig er der ikke så mange lejligheder til salg. Det er derfor ved at blive sælgers marked.

»Sælgerne skal vænne sig til, at markedet har skiftet gear. Før har der ikke været den nødvendige efterspørgsel, og derfor er det en god ide at snakke med din mægler nu, hvis du før forgæves har prøvet at sælge, for markedet er skiftet. Situationen nu er generelt set bedre, end vi har oplevet meget længe. Vi skal syv år tilbage for at se samme antal solgte boliger,« siger Mads Ellegaard.

Ikke alle er dog enige i mæglernes forårsfornemmelser.

Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, mener, at boligmarkedet stadig er meget opsplittet og at snakken om, at vi ser enden på boligkrisen, er ønsketænkning.

Kommer man bare en anelse uden for bygrænsen til de store byer, er opsvinget slet ikke fulgt med, siger han.

»Det er tegn på et frosset boligmarked. Jeg tror ikke, det vender. Vi har ikke fået boligbyrden op i tilstrækkeligt omfang til at presse folk ud af byen, for netop fordi det er blevet billigere at låne penge til de dyrere boliger, så har folk stadig råd til at bo i byen. Og eftersom prisen er faldet i flere udkantskommuner, tror jeg næppe, at folk vil risikere et kapitaltab, hvis de har muligheden for at blive i byen,« siger han.

Han tror, at årsagen til, at der netop ikke er flere lejligheder til salg i byerne, er, at folk har set andre brænde fingrene i udkanten, og at hele stemningen over for at bo i byen derfor har skiftet i en mere positiv retning.

Det skader kun udkantskommunerne mere, fordi tilflytningen til byerne derfor blot bliver større, mener han.