Det er fint med grøn energi - men det er bare for dyrt

Danskerne ser positivt på grøn energi i form af eksempelvis solcelleanlæg eller varmepumper, og hver anden dansker vil gerne investere i grøn energi til sin bolig.

Det er udsigterne til en bedre økonomi, bedre komfort og indeklima og så ønsket om at fremtidssikre boligen, der især får boligejerne til at overveje energirenovering.

Men når der kommer til stykket, mener boligejerne også, at grøn energi er for dyrt, og at der er for meget tvivl om rentabiliteten i investeringerne.

Det fremgår af en ny analyse fra Dansk Byggeri - Byggeriets Energianalyse 2015, som er udarbejdet i samarbejde med YouGov. Analysen peger bl.a. på, at danskerne lige nu mener, at det er for dyrt at investere i grøn energi.

»Det er først og fremmest økonomien, der afholder mange danskere fra at foretage de grønne investeringer. Der er simpelthen ikke er tilstrækkelige økonomiske incitamenter til at gøre det,« lyder det fra Camilla Damsø Pedersen. Hun er energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri, der er branche- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri.

Det kan derfor næppe overraske, at organisationen i analysen taler for, at BoligJob-ordningen (håndværkerfradraget) skal geninføres. Organisationen henviser til, at efter udløbet af håndværkerfradraget er der færre boligejere, der har lyst til at energirenovere.

Således har 15 pct. af boligejerne planlagt energirenoveringer i år. Men for et år siden var tallet 11 procentpoint højere. Forskellen skyldes ifølge Dansk Byggeri udløbet af BoligJob-ordningen.

Derfor anbefaler brancheorganisationen, at BoligJob-ordningen genindføres, men gerne med et større fradrag end de 15.000 kr., der hidtil har været gældende.

Godt hver fjerde af de udspurgte danskere svarer, at de mener, at det er en for stor investering at anskaffe sig et anlæg til vedvarende energi. Knap hver femte mener desuden, at de økonomiske vilkår er for usikre.

»Lysten til at investere i grøn energi vil stige markant, hvis der indføres stabile og gennemskuelige økonomiske vilkår for etablering af disse anlæg. Samtidig er det mildest talt en jungle af finde rundt i reglerne. Det gælder både de tekniske krav til anlæggene, men også tilskudsordningerne,« siger Camilla Damsø Pedersen.

Hun opfordrer derfor boligeejere, der overvejer at investere i grøn energi, til at begynde på Energistyrelsens hjemmeside.

»Der kan man faktisk finde den nødvendige information,« siger Camilla Damsø Pedersen.

Hun henviser bl.a. til, at der i 2012 var stor interesse for at opsætte solcelleanlæg.

»Dengang faldt priserne på anlæggene, og der var gode støttevilkår. Men Folketingets beslutning fra november 2012 om at forringe støtten til solceller, fik stort set markedet til at gå i stå,« tilføjer Camilla Damsø Pedersen.

Ifølge analysen er der masser af renoveringsprojekter at tage fat på. 67 pct. af bygningsmassen er opført før 1979 og dermed inden det såkaldte bygningsreglement begyndte at stille stadigt stigende krav til bygningernes energiforbrug.

Cirka 420.000 bygninger har i dag et energimærke, og heraf er 180.00 mærker et E-mærke eller dårligere. Energimærkerne er inddelt i klasser fra A til og med G. Læs mere om energimærker hos Boligejer.dk.

Ifølge analysen udgør parcelhuse 71 pct. af de dårligst mærkede bygninger.

Samtidig peger undersøgelsen på, at boligejerne ofte overvurderer deres boligers energitilstand. Således vurderer 10 pct. af boligejerne, at deres bolig er i dårlig energimæssig tilstand. Men de "dårlige" energimærker - fra E til G - udgør 42 pct. af energimærkerne.