Her er regningen for kursfaldet
Det bratte kursfald har allerede fået konsekvenser for boligejerne.
120.000 kr. Så meget mindre kan man købe hus for nu, hvis man sammenligner med februar.
Det er de kontante konsekvenser af det bratte kursfald på obligationsmarkedet. Kursen på 2 pct. obligationer både med og uden afdrag er faldet så markant, at 2 pct. lån ikke længere anbefales. Det vil sige, at det er blevet dyrere at låne, og det kan få store konsekvenser, viser beregninger fra Nordea Kredit.
»De stigende renter betyder, at det er blevet sværere at blive kreditgodkendt til en ejerbolig, og at boligkøberne ikke længere har råd til helt så dyr en bolig som tidligere. Det gælder ikke mindst i de dyre områder af landet,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.
Udgangspunktet er en familie, der har 10.000 kr. til rådighed til ”husleje” hver måned, når alle de faste udgifter er betalt, og der er sat et passende beløb af til at leve for. I dag kan de blive kreditgodkendt til at købe et hus der koster 2.505.000 kr.
Hvis de havde haft møde i banken for blot én uge siden, ville det beløb have lydt på 2.587.000 eller på 82.000 kr. mere end i dag. Var mødet blevet holdt i starten af februar, hvor renterne var lavest, havde beløbet været helt oppe på 2.625.000 kr. eller 120.000 kr. mere end i dag.
Så dyrt et hus kan man købe:
| Så stor en månedlig ydelse efter skat har man råd til: | I dag | For en uge siden | For tre måneder siden |
|---|---|---|---|
| 4.000 | 995.000 | 1.029.000 | 1.046.000 |
| 6.000 | 1.498.000 | 1.546.000 | 1.570.000 |
| 8.000 | 2.001.000 | 2.068.000 | 2.099.000 |
| 10.000 | 2.505.000 | 2.587.000 | 2.625.000 |
| 12.000 | 3.008.000 | 3.109.000 | 3.160.000 |
Kilde: Nordea Kredit
»På kort sigt betyder rentefaldet, at boligkøberne vil blive nødt til at finde et lidt billigere hus. Enten ved at vælge en lidt ringere beliggenhed, eller ved at skære nogle kvadratmeter fra. Men i takt med, at stadig færre har råd til de lidt dyrere huse, vil sælgerne blive møre og sætte prisen ned,« lyder vurderingen fra Lise Nytoft Bergmann.
Det gælder selvfølgelig kun, hvis der ikke er andre forhold i økonomien, der ændrer sig i mellemtiden. F.eks. er der i øjeblikket flere, der kommer i arbejde, og det vil trække boligpriserne i den modsatte retning, da flere danskere får en lønindkomst, der er høj nok til, at de kan blive boligejere.
»På den baggrund vil det næppe være hele rentestigningen, der vil blive omregnet til en fald i boligpriserne,« siger Lise Nytoft Bergmann.
For boligkøberne betyder rentestigningen, at det er blevet dyrere at komme ind på boligmarkedet. Tager man udgangspunkt i en boligkøber, der optog et 30-årigt fastforrentet lån på 1 mio. kr. for en uge siden, ville den samlede ydelsesbetaling i hele lånets løbetid ligge på 1.352.000 kr. efter skat. Skal lånets optages i dag, kommer den tilsvarende betaling op på 1.421.000 kr. eller 69.000 kr. mere.
»Det er heldigvis ikke beløb, boligkøberne skal betale her og nu, men omvendt er det helt sikkert et beløb, de hellere havde brugt på noget andet,« siger Lise Nytoft Bergmann.
Målt på den månedlige ydelse svarer den seneste uges rentestigning til, at en køber af en bolig til 1 mio. kr. skal finde ca. 300 kr. mere efter skat hver måned for at servicere sit lån, i forhold til en boligkøber, der tog sit lån hjem for én uge siden. Er realkreditlånet på 2 mio. kr. vil der være tale om en stigning i den månedlige ydelse på 600 kr.
