Sådan kan dit boliglån blive endnu billigere
Nye lånemuligheder frister boligejere. Men hvor skal renterne bevæge sig hen?
Er bunden nået for de danske boligrenter, eller skal vi endnu længere ned?
Det spørgsmål fristes man til at spørge, efter at boligrenterne de seneste uger har taget et markant dyk og nærmer sig niveauet fra begyndelsen af 2015.
Dengang blev boligejere fristet af 30-årige 1,5 pct.-lån i kurs 95 og negative fleksrenter. Nu er 1,5 pct.-lånet - og ikke mindst 2 pct.-lånet - med fast rente igen kommet i spil.
Ifølge cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, Realkredit Danmark, er det usandsynligt, at renterne skal meget længere ned. Men han vil ikke afvise det.
»Der er stor usikkerhed om, hvor renterne skal bevæge sig hen. Derfor anbefaler vi også, at dem, der overvejer at konvertere deres boliglån, eller som skal optage et lån, tager udgangspunkt i det nuværende marked,« siger Christian Hilligsøe Heinig.
Men hvad skal der til, for at boliglånene bliver endnu billigere? Herunder giver Christian Hilligsøe Heinig tre bud.
1. Nationalbanken sænker renten
Presset på den danske krone er blevet så stærkt, at Nationalbanken inden længe kan blive tvunget til at sælge ud af valutareserven – eller ligefrem sænke sin styringsrente fra -0,65 pct. til rekordlave -0,75 pct.
Det kan trække renten på variabelt forrentede boliglån længere ned.
I øjeblikket handles en euro til 7,445 kr. Det er det laveste i over et år, og fortsætter det, må Nationalbanken gribe ind for at sikre, at kronekursen holdes stabil over for euroen.
En årsag til kronestyrkelsen er, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har sænket sin rente, mens Nationalbanken har fastholdt sin. Det har gjort det mere attraktivt for investorer at investere i danske kroner.
2. ECB skruer op for seddelpressen
I marts sænkede ECB sin rente og skruede op for sit opkøbsprogram af obligationer. Og med en slatten vækst og faretruende lav inflation i eurozonen er det muligt, at ECB må på banen igen, igen.
Hvis ECB udvider sit opkøbsprogram yderligere, kan det presse renterne ned – særligt de lange af slagsen. De lange renter reagerer i høj grad på forventninger til væksten og inflationen i de kommende år.
»Lige nu ser investorerne ikke den store vækst og inflation forude. Derfor er de villige til at låne penge ud til boligejerne til en meget lav rente – og med en lang tidshorisont. Men om ECB lemper yderligere, afhænger af, hvordan væksten og inflationen udvikler sig,« siger Christian Hilligsøe Heinig.
3. Federal Reserve skruer ned for rentehop
Den Amerikanske Centralbank, Federal Reserve, vil med al sandsynlighed maksimalt hæve renten to gange i år – og ikke fire som tidligere antaget.
Det er godt nyt for boligejerne, da den lave rente i USA er med til at øge efterspørgslen på obligationer i Europa – og dermed presse obligationsrenterne, som ligger bag boliglånene, nedad.
»Når boligrenterne er faldet, skyldes det bl.a., at Federal Reserve ikke går lige så drastisk til værks, som vi tidligere forventede. Men det er jo også udtryk for, at den globale vækst skranter. Og det kan ramme os herhjemme i form af faldende vækst og tabte job,« siger Christian Hilligsøe Heinig.


