Her er genvejen til lavere boligbidrag: Fyr dit realkreditinstitut

Mange tusinde boligejere betaler i dag langt mere i bidrag, end de behøver.

Der er ikke mindst tale om boligejerne i de store byer. Deres boliger er steget voldsomt i værdi siden finanskrisen, men hvis ikke de selv reagerer, får de ikke den bidragsrabat, som deres friværdi ellers berettiger dem til.

Men løsningen er snublende nær, mener Mybanker. Skift realkreditinstitut. For selv om det koster at skifte, kan disse udgifter være betalt allerede på et år af den bidragsbesparelse, boligejerne får.

»Der er relativt få boligejere, der skifter institut. Udgifterne til realkreditinstitutterne tager man for givet, men det behøver man ikke,« siger kommunikationschef i Mybanker, Peter Jensen.

Udfordringen for boligejerne med den store friværdi er, at de betaler bidrag efter den gamle værdi af boligen. Dermed betaler de reelt for meget. For den belåning, der ligger mellem 60 og 80 pct. af boligens værdi, har været udsat for nogle store prisstigninger de senere år. Kan man presse sin belåning ned under 60 pct., kan man opnå nogle store bidragsbesparelser.

Men det kræver, at man får en ny vurdering af boligen, og den får man ikke automatisk. Hos Realkredit Danmark og Nordea Kredit tvinges man både til at omlægge sit eksisterende lån samt øge lånet for at få en ny vurdering.

Mybanker har for Finans regnet på, hvilke konsekvenser det vil få for bidraget, hvis man kan få boligen vurderet, så belåningen falder fra 80 til 60 pct.

Huslets oprindelige vurdering er: 2,5 mio., lånebeløb 2 mio. kr. Belåningsgrad 80 pct.

Huset er nu steget i værdi, og belåningsgraden er 60 pct. Dermed falder bidraget markant.

Ny vurdering af huset: 3,5 mio. kr., lånebeløb 2 mio. kr. Belåningsgrad 60 pct.

Kilde: Mybanker

»Typisk låner man 80 pct., når man køber bolig. Men for dem, der har ejet bolig i flere år, udgør gælden ikke det samme niveau som da de købte. Og de kan derfor spare mange penge ved at få boligen vurderet igen,« siger Peter Jensen.

I Mybanker undrer man sig over, at boligkunderne ikke er mere prisbevidste over for realkreditinstitutterne.

»Konkurrencen om kunderne er benhård, og hvorfor ikke forsøge at få forhandlet gebyrerne ned. Jo længere man kan få lånesagsgebyret presset ned, desto tidligere tjener man skiftet ind.«

De voldsomt forhøjede bidragssatser burde være en øjenåbner for boligejerne. Hvis ikke man vil skifte, skal man presse på for at få en ny vurdering og dermed en lavere bidragssats.

»Renten kan man ikke gøre noget ved. Den er principielt det samme i alle institutterne. Derfor skal man have fokus på bidrag og kursskæring, for det er det samme, de sælger,« siger Peter Jensen.

Her kan man se, hvor meget der spares ved at flytte sit lån på 2 mio. kr. fra et institut til et andet. Udgangspunktet er igen, at man går fra en belåningsgrænse på 80 til 60 pct.

Så meget sparer man ved at flytte realkreditinstitut:

Kilde: Mybanker

Specielt flekslån er markant billigere hos BRFkredit. Den lave pris skyldes, at BRF ikke som de tre andre har hævet priserne i 2016 og dermed ikke som de andre har differentieret i bidrag mellem forskellige flekslån.