Færre huse til salg presser priserne op

Når der er færre varer på hylderne, er kunderne klar til at betale mere for dem. Sådan er situationen på det danske boligmarked, viser nye tal fra Finans Danmark. På et år er der blevet 6,8 pct. færre boliger til salg, mens priserne er steget.

Der var i alt 54.327 boliger til salg ved udgangen af september. 36.179 af dem er parcelhuse, 6.808 ejerlejligheder og 11.340 fritidshuse. Dermed er udbuddet faldet med 522 siden udgangen af august. Sammenlignet med september 2016 er der tale om 3.936 færre boliger til salg.

Det lavere udbud kan mærkes på udbudspriserne. Det seneste år har sælgerne hævet udbudsprisen med 4 pct. på huse og fritidshuse og med 9 pct. på lejligheder.

»Det faldende udbud skubber til magtbalancen mellem køber og sælger. Når der bliver mindre at vælge imellem, har køberne sværere ved at spille sælgerne ud mod hinanden, og det giver køberne dårligere kort på hånden, når prisen skal forhandles. Derfor er det ikke så underligt, at sælgerne sætter prisen op,« mener boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Faldet i antallet af udbudte huse har været størst på Bornholm med 11 pct. og i landsdelen København Omegn med hele 17 pct. Det mindste fald finder man i landsdelene Vestjylland og Syd- og Vestsjælland, hvor reduktionen ”kun” har været på 2-4 pct.

Der er også stor forskel på, hvor meget prisen hæves. Det afhænger af, hvor i landet man bor. Størst prisstigning har der været i København med 11 pct. Til sammenligning er tallet i Sydjylland og Fyn blot 1 pct. og i Nordjylland 2 pct. I de øvrige landsdele ligger niveauet på 4-5 pct.

»Hussælgerne sætter prisen op over hele landet. Det er positivt, da det tyder på, at køberne er til stede over hele landet. Prisstigningerne er ikke lige store alle vegne, men det er ganske naturligt, da opturen på boligmarkedet heller ikke har været lige kraftig alle steder,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Selv om priserne stiger, bør køberne alligevel glæde sig over udviklingen, mener boligmarkedsanalytiker i Nykredit, Jacob Isaksen.

»Umiddelbart har boligejerne mest grund til at glæde sig over det lavere udbud. Færre huse til salg betyder, at køberne har større sandsynlighed for at finde hen til ens matrikel. Når udbuddet falder, ser man ofte, at det samme gælder for salgstiden i et område,« mener han

Som boligkøber ønsker man selvfølgelig, at der er mange varer på hylderne at vælge imellem. De færre boliger udbudt til salg betyder også, at man står i en lidt svagere forhandlingsposition. Derfor gives der nu lavere afslag i takt med, at udbuddet af boliger til salg falder.

»Boligkøberne har dog også flere grunde til at se positivt på udviklingen. Det lavere udbud skyldes, at der er godt gang i boligmarkedet rundt om i landet. Det trækker priserne i vejret og øger optimismen. Samtidig dækker de flere handler over, at der faktisk også sættes mange nye boliger til salg,« siger Jacob Isaksen.

Der handles blot mere, end der sættes til salg, og derfor falder udbuddet. Det betyder, at der er stor udskiftning på hylderne hos landets ejendomsmæglere.

»Så selv om der måske ikke er så meget at vælge imellem, kan boligkøberne til gengæld glæde sig over, at der oftere kommer noget nyt at vælge imellem,« fastslår Jacob Isaksen.

Boligudbuddet er faldet med 24 pct. siden toppen i juli 2011. Der er dog stadig næsten dobbelt så mange boliger til salg som i februar 2006 lige før finanskrisen. Dengang var det samlede udbud kun godt 28.000 boliger mod knap 55.000 i dag.